Onsdag 3. maj er der inviteret til høring i Folketinget. På dagsordenen er spørgsmålet om, hvad vi har lært af corona-pandemien. Det er en spændende og vigtig høring, og en god påmindelse om, at selvom de fleste af os har lyst til at glemme store dele af de sidste tre år, så er der også elementer, vi som samfund gør klogt i at huske.

Og hvad har vi så egentlig lært? Det glæder vi os til at høre forskellige bud på. Mens vi venter på høringen, har vi i hvert fald ét bud på, hvad vi ikke må glemme. Blandt andet hvordan vi kan bruge målrettede vaccinationstilbud for udvalgte grupper til at beskytte både individer og samfundet.

Under pandemien var vi i Danmark dygtige til at målrette vaccinationstilbud til specifikke målgrupper, som sundhedsmyndighederne vurderede ville få gavn af vaccination. Det var en rigtig positiv udvikling, for vacciner er en af de bedste muligheder, vi har for at forebygge sygdom til gavn for både den enkelte, for vores sundhedsvæsen, for arbejdsmarkedet og samfundet som helhed – for eksempel ved at reducere antallet af sygedage for forældre til mindre børn. I vores optik er værdien af målrettede vaccinationsprogrammer noget, vi ikke har råd til at glemme. 

Data er fundamentet, vi kan bygge på

Men skal vi bygge videre på erfaringerne med målrettede vaccinationsprogrammer, så forudsætter det, at vi husker endnu en ting: At optimal anvendelse af vacciner skal understøttes af gode, tidstro data – netop som vi i Danmark havde under pandemien. 

Derfor kan det gøre os lidt nervøse, når vi ser at spildevandstestning nedskaleres, samtidig med at muligheden for at få en PCR-test forsvinder. Årstiden taget i betragtning kan det måske give mening at nedskalere, omend COVID-19 ikke har vist sig sæsonafhængig på samme måde som andre luftvejsinfektioner. 

Men robuste, tidstro data er som nævnt afgørende, og vi er således spændte på at se, hvad der sker, når vi står på den anden side af sommerferien og kigger frem mod en vinter, hvor luftvejsinfektioner igen kan komme til at give store udfordringer. 

Tilpassede tilbud

Der er også to andre ting, det er værd at huske på, hvis vi vil have succes med målrettede vaccinationsindsatser. Det handler om ulighed, og det handler om oplysning.

Ulighed først: Vi har alle forskellige forudsætninger for at gøre brug af samfundets sundhedstilbud – for nogle er der flere udfordringer end for andre. Hvis vi vil sikre, at alle borgere får lige adgang til og gavn af forebyggende tiltag som målrettet vaccination, kræver det, at tilbuddene kan tilpasses forskellige målgrupper.

Også her kan data og løbende overvågning hjælpe, f.eks. ved at tydeliggøre områder, hvor der er behov for at gøre en ekstra indsats. Det kunne for eksempel være at sætte ekstra ressourcer ind i afgrænsede geografiske områder, øge indsatsen overfor særlige grupper eller anvende andre virkemidler som lokale tilbud eller online-løsninger. 

For det er klart, at et sundhedstilbud som en vaccine kun er første skridt i en løsning. Først når tilbuddet bliver brugt af dem, det er tiltænkt, er opgaven løst.

Folkeoplysning

I forlængelse af den pointe vil vi fremhæve én sidste ting, vi ikke må glemme. Og det er betydningen af oplysning. Oplysning er afgørende for tilslutning til enhver sundhedsintervention. 

Vi kan i høj grad takke de danske myndigheder og deres ekstensive, transparente og brede kommunikation for den høje vaccinationstilslutning, vi fik i Danmark. Den lærdom håber vi også at se appliceret på flere områder – for eksempel når det gælder de vacciner, som er tildelt klausuleret tilskud, men som ikke er i nationalt program. Når en vaccine får tildelt klausuleret tilskud, er det jo en anerkendelse af, at den kan være til gavn for en gruppe borgere. Alligevel er der kun meget begrænset kommunikation om mulighederne fra myndighedernes side. 

Og det bidrager faktisk til den ulighed, vi nævnte ovenfor. For uden oplysning til de relevante målgrupper får kun de ressourcestærke, som selv aktivt søger sig frem til information, adgang til tilbuddet. Og så kan de målrettede tilbud pludselig få den modsatte effekt, nemlig at øge uligheden frem for at begrænse den.

Drej på alle knapper

Det er over tre år siden, at vi blev ramt af coronapandemien, men sundhedsvæsenet kæmper stadig med følgerne. Derfor er vi nok alle enige om, at vi skylder os selv og hinanden at trække så meget læring som muligt ud af de år, der stod i pandemiens skygge. 

Skal vi aflaste og passe på vores pressede sundhedsvæsen og rumme den demografiske udvikling, vi står overfor de kommende år, så skal vi dreje på alle knapper, og vi bliver nødt til at forebygge alt det, vi kan – inklusiv gennem vaccination. 

Vi glæder os til at overvære høringen 3. maj, og håber, at mange vil dele vores perspektiv.