Der findes desværre ikke særligt mange voksne danskere, der har været heldige nok til at gå gennem livet uden at stifte bekendtskab med en eller anden form for kræft – enten på egen krop eller som pårørende. Alle os, der har været i berøring med kræft, kender til de enorme omkostninger, kræftsygdom har for individer og familier.

Bedre forebyggelse, opsporing, diagnostik og behandling spiller alle vigtige roller i, at vi har gjort så flotte fremskridt

Og ikke nok med det – kræft er også en stor byrde på verdensplan: I 2020 døde hele 10 millioner mennesker af kræft, og globalt dør én ud af otte mænd og én ud af 11 kvinder af kræft. Og tallene stiger.

Ifølge American Cancer Society’s Cancer Atlas kan vi globalt forvente mere end 28,4 millioner nye tilfælde af kræft hvert år fra 2040. Og allerede i 2035 forventes det, at kræft overtager den lidet flatterende position som den største dræber i EU fra hjertekarsygdomme.

De økonomiske konsekvenser er også høje, og allerede nu og alene i EU koster cancer mere end 100 milliarder euro hvert år, når man tæller alle omkostningerne med.

Fantastiske fremskridt

Det lyder alt sammen meget nedslående. Men faktisk er der rigtig meget at glæde sig over, når det kommer til vores muligheder for at forebygge og behandle kræft. For vores forståelse af kræftsygdomme, og forskningen i forebyggelse og behandling af dem, har taget og fortsætter med at tage syvmileskridt.

Som konsekvens er der i Danmark gjort store fremskridt. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen ligger lungekræft øverst på listen over forbedringer: Fra 2009-2011 til 2019-2021 skete der en stigning i femårsoverlevelsen på 16 procentpoint for kvinder og 14 procentpoint for mænd.

Næstøverst ligger tyktarmskræft med en stigning i femårsoverlevelsen i samme periode på 15 procentpoint for kvinder og 13 procentpoint for mænd.

Sammenlagt er femårsoverlevelsen steget fra 51 procent til 63 procent i perioden, når man ser på alle kræftformer undtagen prostatakræft (mænd) og brystkræft (kvinder) samt basocellulær- og anden hudkræft end modermærkekræft – det er fire kræftformer, hvor overlevelsen hele vejen igennem har været høj.

Videnskaben viser vejen

Bedre forebyggelse, opsporing, diagnostik og behandling spiller alle vigtige roller i, at vi har gjort så flotte fremskridt, men helt centralt står videnskabelig innovation.

Kigger vi for eksempel nærmere på lungekræft, så viser et registerstudie, som vi i Pfizer Danmark har lavet sammen med Kræftafdelingen på Rigshospitalet og firmaet Incentive, at introduktionen af målrettet innovativ behandling reducerede risikoen for død med 24 procent – selvfølgelig med forbehold for andre fremskridt i samme periode, f.eks. generel forbedring i opsporing, diagnose og supporterende behandling.

Vi håber og tror, at vi kan bruge de erfaringer, som vi gjorde os under COVID-19-krisen til at flytte grænserne for, hvad der er muligt på kræftområdet

Studiet viste desuden, at introduktionen af de targetterede behandlinger også reducerede risikoen for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samt ægtefælles/samlevers forbrug af sundhedsydelser efter diagnose.

Og heldigvis er der endnu flere innovative kvantespring under opsejling, som forhåbentlig kan sikre, at mange flere mennesker i fremtiden overlever kræft, eller måske endda slipper for at blive syge i første omgang.

Ifølge Europa-Kommissionen kan hele 40 procent af kræfttilfældene i EU formentlig forebygges. Og her i slutningen af januar fremlagde kommissionen så anbefalinger til EU-landene, som peger på styrket optag af vacciner mod HPV og hepatitis B som en af nøglerne til at indfri potentialet sammen med velkendte tiltag som f.eks. tobaksforebyggelse og livsstilsinterventioner.

Vacciner og nye platforme

I den nærmeste fremtid vil vi forhåbentlig også begynde at se terapeutiske kræftvacciner gøre en forskel.

I juli 2023 var der 1.847 kliniske studier med nøgleordene ‘cancer vaccine’ på ClinicalTrials.gov, og i 2023 så vi lovende resultater med terapeutiske vacciner baseret på mRNA inden for både melanom og bugspytkirtelkræft.

Inden for andre områder sker der tilsvarende store fremskridt. I 2023 var for eksempel CAR-T-behandling, de såkaldte bispecifikke antistoffer, der fx kan bygge en direkte bro mellem en kræftcelle og en t-celle, og de såkaldte antistof-lægemiddel-konjugater (ADC’er), der som varmesøgende missiler leverer kemoterapi direkte til kræftcellerne, højt på dagsordenen til de største videnskabelige møder.

Fra 2016-2021 har vi desuden set en fantastisk vækst i forskning og udvikling på kræftområdet med en stigning på over 50 procent i antallet af kliniske studier. Det er godt og nødvendigt.

For på trods af de fremskridt, vi har beskrevet, er der stadig et stort behov for at udvikle endnu bedre behandlingsmuligheder og robuste sundhedsvæsener, hvor der er rum til at udnytte fremskridtene.

På den måde kan vi også i fremtiden sikre højere overlevelse og bedre livskvalitet til det voksende antal mennesker, som vi ved vil få kræft i fremtiden.

Alle forudsætninger for succes

Hos Pfizer har vi altid været aktive på kræftområdet, men med opkøbet af Seagen, en pionér indenfor netop ADC’er, har vi i 2023 sat turbo på vores engagement. Vi har som konsekvens etableret en helt ny, dedikeret international organisation, der skal stå for al forskning og udvikling inden for kræft.

Ideen er at kombinere et mindre biotekfirmas smidighed med Pfizers muskler. Vi håber og tror, at vi kan bruge de erfaringer, som vi gjorde os under COVID-19-krisen til at flytte grænserne for, hvad der er muligt på kræftområdet.

For når alle aktører arbejder sammen mod samme mål, kan vi opnå store ting, og på kræftområdet har vi gode forudsætninger for succes. Der er både global politisk vilje og enorm videnskabelig interesse.

I Pfizer håber vi derfor, at World Cancer Day med tiden bliver en dag, hvor vi ikke blot mindes dem, vi mistede til kræft, men at det også bliver en dag, hvor vi glæder os over de fremskridt, vi sammen har opnået, og desuden husker hinanden på, at fortsatte fremskridt kræver en koordineret indsats fra alle aktører.