På tide at disinvestere i to doser HPV-vaccine i børnevaccinationsprogrammet?

Human papillomavirus er et seksuelt overført virus. Der findes over 100 forskellige typer af HPV. Nogle af disse typer er årsag til kræft, hvor livmoderhalskræft er den hyppigste kræftform forårsaget af HPV (1).

Der er stigende dokumentation fra hele verden, som viser, at en enkelt dosis af HPV-vaccine giver beskyttelse, som er sammenlignelig med to doser (2). I Australien, England og Skotland har man allerede taget konsekvensen af den nye og voksende evidens og ændret HPV-børnevaccinationsprogrammet fra to doser til en enkelt dosis af HPV-vaccine.

Langsigtede beslutninger

Beslutninger om at finansiere vaccinationsprogrammer er ofte langsigtede. Det er vanskeligt at ‘slå’ vaccinationsprogrammer ‘on og off’ fra det ene år til det andet. Selvom man ikke forventer, at en epidemi udbryder inden for et givent år, vil vaccinationsprogrammet stadig fortsætte, hvilket også er tilfældet med COVID-19-vaccinationsprogrammet, hvor man fortsat vaccinerer risikogrupper, selvom COVID-19 betegnes som endemisk.

En anbefaling kunne være, at offentlige myndigheder revurderer omkostningseffektiviteten for vaccinationsprogrammer over en periode på 10 til 15 år, hvis der skal tages højde for en forventet epidemi

Som en naturlig følge af dette bør omkostningseffektiviteten også vurderes over en længere periode end et år, da der skal tages højde for betydningen af en epidemi, som evt. vil kunne opstå.

Omkostningseffektiviteten af en vaccine vil dog være anderledes for en epidemi, der sandsynligvis vil opstå versus en situation, hvor en epidemi ikke vil forekomme, men hvor virus cirkulerer i befolkningen, såsom forskellige typer af HPV.

Der produceres nye epidemiologiske data hvert år, og det er uklart, i hvilket omfang disse data medregnes i omkostningseffektivitetsanalyser for vaccinationsprogrammer i Danmark. Dette rejser spørgsmålet om, hvor ofte omkostningseffektivitet for et vaccinationsprogram bør opdateres af offentlige myndigheder i Danmark?

Det danske HPV børnevaccinationsprogram

Siden 1. januar 2009 har HPV-vaccinen været en del af det danske børnevaccinationsprogram for piger på 12-17 år, og siden 1. september 2019 for drenge, der er født 1. juli 2007 eller senere (4).

Der har også tidligere været midlertidige catch-up programmer; henholdsvis for drenge født i 2006 og første halvdel af 2007 samt unge mænd i alderen 18 – 25 år, der er tiltrukket af mænd samt for piger i alderen 13-15 år (startet i 2008) og kvinder i alderen op til 27 år (startet i 2012) (4,5). Der anbefales to doser til børn, der er under 15 år, og tre doser til børn, der er 15 år og derover (4).

I de første år af børnevaccinationsprogrammet var HPV-vaccinedækningen mere end 90 pct. for mindst en dosis og 75-85 pct. for mindst en dosis for det midlertidige catch-up-program for drenge. Men i 2015 betød en negativ medieomtale, som antydede, at der var alvorlige bivirkninger forbundet med HPV-vaccinen, at vaccinationsdækningen begyndte at falde og nåede det laveste niveau i 2016 (6,7). Aktuelt er vaccinationsdækningen for 1. HPV-dosis for piger i fødselsår 2010 88 pct. og for færdigvaccinerede 75pct., imens vaccinationsdækningen i fødselsår 2010 for 1. HPV-dosis for drenge er 86 pct. og for færdigvaccinerede 72 pct. (8).

Anbefaling

En anbefaling kunne være, at offentlige myndigheder revurderer omkostningseffektiviteten for vaccinationsprogrammer over en periode på 10 til 15 år, hvis der skal tages højde for en forventet epidemi. Og mere generelt at omkostningseffektiviteten af et givent vaccinationsprogram revurderes med jævne mellemrum (f.eks. årligt), men især når nye epidemiologiske data er tilgængelige – som er tilfældet med HPV-vaccinen.

I den aktuelle HPV-case kunne de ressourcer, som frigøres ved at disinvestere i to doser til fordel for én dosis, omdirigeres til at styrke HPV-børnevaccinationsprogrammet yderligere for eksempel ved at øge vaccinationsdækningen til det optimale (anbefalede) niveau på 90 pct. per fødselsår, og/eller for personer som har et svækket immunforsvar på vaccinationstidspunktet og/eller blandt grupper i befolkningen, som benytter tilbuddet i mindre grad, f.eks. indvandrere (3).

Desuden kunne man også overveje at omdirigere de frigjorte ressourcer til at styrke vaccinationsdækningen i det danske vaccinationsprogram generelt og/eller omdirigere de frigjorte ressourcer til andre dele af sundhedsvæsenet.