Jeg havde kun boet i Danmark i et par uger, da jeg fik en digital invitation til en livmoderhalskræftscreening. 

Jeg må indrømme, at jeg var dybt imponeret. Dels over at se, at Danmark investerer i et solidt screeningsprogram og tager ansvar for at forebygge livmoderhalskræft hos borgerne, dels over hele infrastrukturen omkring undersøgelsen. Fra invitationen til den gnidningsfrie booking af aftalen, selve konsultationen og sidenhen modtagelsen af resultatet i min digitale indbakke.

Hvis Danmark fortsat ønsker at have et af verdens bedste sundhedssystemer, er det på tide at sadle om

Den 1. juni i år blev jeg officielt en del af det danske samfund, da jeg indtrådte i stillingen som MSD Danmarks direktør. 

Efter et halvt år på posten – og et halvt år som borger i Danmark efter flere lange udlands- og arbejdsophold i blandt andet mit hjemland Tyrkiet, Schweiz, USA og Mexico – vil jeg gerne dele mine betragtninger og erfaringer om og med sundhedssystemet her på tærsklen til et nyt år, hvor vi kan forvente os flere store politiske indsatser på sundhedsområdet.

Jeg har altid haft høje tanker om det danske sundhedsvæsen, som har et utroligt godt ry i udlandet. Det har jeg stadigvæk efter flere førstehåndsoplevelser med det i min første tid her. 

Særligt imponeret er jeg over den passion og dedikation, som det danske sundhedspersonale udviser. Læger og sygeplejersker har virkelig patienternes bedste i sinde. Men jeg må også sige, at mit billede af det danske sundhedsvæsen er blevet mere nuanceret, og at der er udfordringer og mangler, som nu efter et halvt år i landet står klarere for mig.

Gode takter – men ikke nok ambitioner

Lige så positivt overrasket jeg blev over livmoderhalskræftscreeningen, lige så ærgerligt overrasket blev jeg over at opdage, at en stor del af de danske kvinder ikke tager imod tilbuddet om screening. 

Blandt de 23-29 årige er det kun cirka halvdelen, der benytter sig af tilbuddet. Men det er i bund og grund meget sigende for udformningen af det danske sundhedssystem; Der er rigtig gode takter og et stærkt fundament, men der mangler simpelthen for ofte politisk prioritering og ambitioner for at komme helt i mål og følge indsatserne til dørs.

Hvis Danmark fortsat ønsker at have et af verdens bedste sundhedssystemer, er det på tide at sadle om. 

Det er nødvendigt med større reformer, modige beslutninger, nytænkning og opfølgning i forsøget på at løse nogle af sundhedssystemets lige nu mange udfordringer. Det er også nødvendigt at tænke mere langsigtet politisk. 

Også selvom de beslutninger, der først har effekt på danskernes sundhed mange år ude i fremtiden, ikke er de mest populære, eller dem, der nødvendigvis vinder valg. Når vi vælger løsningerne for fremtidens sundhedsvæsen, bliver vi nødt til at se effekterne i et større og længere perspektiv.

Et eksempel er de innovative kræftbehandlinger, der på det seneste har været diskuteret vidt og bredt, fordi de i mange tilfælde forbigår de danske patienter, typisk fordi de ikke anbefales som standardbehandling fordi det vurderes, at effekten ikke står mål med prisen på lægemidlet. 

Det er klart, at effekt først og fremmest måles på patientens overlevelse, men effekt kan og bør efter min mening også inkludere andre ting. 

Jeg mener derfor, at man bør have en langt mere åben tilgang, når man vurderer f.eks. kræftlægemidler. Der er andre faktorer, der med fordel kan vægtes højere, end tilfældet er i dag, inklusive patienternes livskvalitet. 

For den enkelte patient er der for eksempel stor forskel på betydningen af infusionsinterval, dvs. hvor tit man skal transporteres til hospitalet for at modtage intravenøs behandling. Og for de sundhedsfaglige er der stor forskel på, hvor meget kapacitet de skal afsætte til infusionstid. 

Sådanne sekundære effekter lægger man i praksis ikke meget vægt på i dag. Her bør Danmark i højere grad sammenligne sig med og hente inspiration fra andre vestlige EU-lande som f.eks. Holland, Sverige og Belgien.

Lad os gribe mulighederne for forebyggelse

Endnu bedre kan vi hjælpe sundhedsvæsenet og samfundet, hvis vi helt undgår, at patienterne bliver syge. Forebyggelse er et andet område, hvor der er brug for mere mod, flere ambitioner og mere langsigtet tænkning. 

Det vil givetvis ikke være populært at lave drastisk lovgivning, der minimerer f.eks. de unges adgang til tobak og alkohol yderligere, men virkningen på sigt vil vi nok alle være glade for

For nylig annoncerede vi i MSD Danmark sammen med 28 andre organisationer, herunder Lungeforeningen, Bedre Psykiatri, Danmarks Apotekerforening og Danica Pension, stiftelsen af Forebyggelsesalliancen. En alliance, som skal styrke danskernes sundhed gennem forebyggende indsatser og bl.a. komme med forslag til forebyggende initiativer til regeringen. 

Vi håber virkelig, at der vil blive lyttet og gjort drastiske tiltag på området, mens tid er. 

Vi har for eksempel en enestående mulighed for at eliminere livmoderhalskræft. Lad os gøre det. Det kræver dog, at vi får knækket koden til at øge tilslutningen til både livmoderhalskræftscreening, og at vi får tilslutningen til HPV-vaccination op på de 90 pct., som WHO anbefaler for piger under 15 år. 

Og lad os i samme omgang se på om ikke det giver mening med et nyt catch-up-program for den relativt store gruppe unge mænd, der ikke tog imod tilbuddet om en vaccination, mens de havde muligheden tilbage i 2019-2021.

I det hele taget bør vaccination efter min mening spille en større rolle i forebyggelsesarbejdet. Lad os kigge på det danske vaccinationsprogram med nye øjne og se, hvor der er potentiale for dels at forebygge yderligere sygdomme for borgernes bedste, og dels for at løfte de økonomiske og ressourcemæssige byrder fra vores samfund. 

Der findes godkendte vacciner, som mange andre vestlige lande har haft i program i årevis, men som i dag ikke er i det danske vaccinationsprogram. Lad os kigge på vores program med de langsigtede og mere strategiske briller. Og lad os gøre det samme med de veldokumenterede KRAM-faktorer, der dækker over de fire livsstilsfaktorer Kost, Rygning, Alkohol og Motion med stor indflydelse på vores sundhed. 

Det vil givetvis ikke være populært at lave drastisk lovgivning, der minimerer f.eks. de unges adgang til tobak og alkohol yderligere, men virkningen på sigt vil vi nok alle være glade for. Og når mere end 60 pct. af danskerne i dag mener, at der ikke bliver gjort nok for at forebygge, at danskerne bliver langtidssyge, vil de fleste nok alligevel kunne se fornuften i nye tiltag.

Med mere forebyggelse nu kan vi i fremtiden høste frugterne. Og med modigere, mere innovativ og langtidssigtet tænkning og indretning af vores sundhedssystem kan vi måske indrette os til større gavn for både patienter, sundhedspersonale og samfund – og samtidig bibeholde Danmarks ry som et af verdens stærkeste sundhedssystemer.