4.575 kr. Det er det maksimale beløb, du som medicinforbruger årligt kan komme til at betale for tilskudsberettiget medicin i Danmark.

Når du har købt for 1.075 kr. første gang, træder du et skridt op ad rabatstigen, og derfra bliver det billigere, når du køber medicin. Det er sådan vores tilskudssystem virker på receptpligtig medicin. 

Det er på mange måder et fint system, men det er ikke uden problemer. Problemer, vi relativt nemt ville kunne løse, så skulle vi ikke gøre det i år?

Fordel tilskuddet på over året

Vi ved fra en ny undersøgelse, at der er patienter, der trods tilskudssystemet ikke har råd til at hente deres medicin på apoteket. Vi ved også, at der er en sammenhæng mellem sygdom og indkomst. De med de laveste indkomster, er ofte dem, der har de mest komplekse sygdomsbilleder og et stort medicinforbrug. 

Ender denne gruppe med at fravælge medicinen, går det ud over den enkelte patients helbred og dermed måske også arbejdsevne og livskvalitet. Og det må vi ikke acceptere. 

Medicintilskudssystemet er skabt for, at alle skal have råd til deres medicin – altid. Og derfor spørger vi igen sundhedsministeren, om hun ikke vil tage initiativ til at indføre en reel abonnementsordning på medicin, så tilskuddet deles ud på 12 måneder. 

Det er meningsløst at bruge sundhedspersonalets tid på at pakke medicinen til vores borgere, når apotekets robotter kan klare opgaven. Vores naboer i Finland og Sverige gør det allerede

Det er en model Lif, sammen med en arbejdsgruppe under Alliancen for Ulighed i social sundhed, der dækker 3F, Danmarks Apotekerforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Diabetesforeningen, Farmakonomforeningen, IGL, Kræftens Bekæmpelse, Lif, Lægeforeningen, PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen samt Ældre Sagen, bakker op om.

Vil give tryghed og øge lighed

For borgeren ville det give en økonomisk forudsigelighed at vide, at beløbet for deres forbrug af receptpligtig medicin er det samme måned efter måned, nemlig godt 380 kr. 

Det ville give en økonomisk forudsigelighed og tryghed for de mest socialt udsatte med store udgifter til medicin, og det ville medføre mere lighed i sundhed. Og det ville ikke koste regeringen én krone i øgede udgifter til tilskudsmedicin. 

Så lad os nu få ordnet den på samme tid teknisk lille og menneskeligt store fejl i et ellers godt tænkt tilskudssystem.

Behov for nye regler ved dosispakket medicin

Og når nu vi er ved at pille ved små finesser, skulle vi så ikke få moderniseret reglerne for dosispakket medicin. Det er den medicin, der leveres til borgeren i en rulle med små poser, hvor det er angivet, hvornår borgeren skal tage den enkelte pose medicin. Det er nemt for borgeren, der sker færre medicineringsfejl, og der er bedre compliance for den enkelte og sidst men ikke mindst – så sparer det arbejdskraft. 

Men der er brug for at ændre reglerne for, hvornår en patient er egnet til at få dosispakket medicin, for lige nu er der ikke ens regler for læger og apotekernes behandlerfarmaceuter. Lægerne tildeler dosispakket medicin på baggrund af en vurdering af fremtidig medicinbehov, mens apoteket må tildele dosispakket medicin, når borgeren har været i stabil behandling seks måneder bagud. 

Apotekerforeningen har råbt op om det, og i Lif bakker vi op. For det er da meningsløst at bruge sundhedspersonalets tid på at pakke medicinen til vores borgere, når apotekets robotter kan klare opgaven. Vores naboer i Finland og Sverige gør det allerede.