Har du længe gået med en summende følelse i maven om, at det er tid til at prøve noget andet? Måske har du overvejet, om 2024 er året, hvor du skal prøve noget nyt? I så fald er du ikke alene. Danmark bugner af mennesker, der ikke bare vil fortsætte i hamsterhjulet, men drømmer om et andet arbejdsliv.
Der er masser af grunde til, hvorfor folk vil prøve noget nyt. Måske brænder du for at skabe et stort firma og blive rig, måske ønsker du dig mere fritid til ungerne eller din store interesse for kitesurfing, måske er du bare faldet over en fremragende ide, som du gerne vil vide, om kan bære? Her kommer en hurtig selvhjælpsguide til at kickstarte dit nytårsforsæt. Punkt 1 hjælper med at afklare, hvad du vil, så du kan springe direkte videre til mulighed 1,2 og 3 afhængigt af, hvad du drømmer om!
Punkt 1: Hvordan ved jeg, om jeg har en idé, som kan bære?
Hvordan finder du så ud af, om du har fået en fremragende ide eller har så unik en viden, at andre vil betale penge for den? Lige nu bugner pharma og biotek med spændende muligheder. Der er som altid mange nye firmaer, som starter den traditionelle biotek-vej. De har fundet et molekyle, der kan noget helt specielt, og så er det bare om at komme i gang.
Mød denne uges debattør
Tove Holm-Larsen er uddannet sundhedsøkonom og har en ph.d. i sundhedsøkonomi fra Københavns Universitet. Hun har mere end 20 års erfaring inden for lægemiddelindustrien og har været med til at starte tre firmaer herunder Pharma Evidence, som hun også driver i dag. Hun er desuden professor ved University of Ghent i Belgien.
Men derudover befinder vi os også i en helt vild digitaliseringsbølge, hvor mulighederne inden for sundhedsdata og kunstig intelligens har fået både forebyggelse- og behandlingsområdet til at eksplodere i nye muligheder. Det gælder både mobile robotter, psykiatri-apps, digital overvågning af hjerteproblemer, AI-supporterede cancerdiagnosticering osv. Endelig er der stadig stor brug for ekspertkonsulenthjælp til at forstå det regulatoriske område, såvel som salg og sundhedsøkonomi.
2024 er altså helt rigtig til at springe ud som iværksætter indenfor Life Science-området, så næste spørgsmål handler om din privatøkonomi. Har du allerede 32 ubetalte regninger liggende, så skal du måske tøve lidt, men hvis du har lidt plads i økonomien eller f.eks. en partner med en fast indkomst, ja så er det tid til at tage den afgørende beslutning!
Første skridt når du starter op – eller er gået kraftigt i gang med at overveje det – bør helt sikker være en kontakt til dit lokale erhvervshus. De lever af en eller anden grund et lidt hemmeligt, stille liv, men er proppet med mennesker med stor erfaring og et brændende ønske om at hjælpe netop dig. Næste skridt er at overveje, hvilken størrelse firma du drømmer om at skabe? Vi tager fat i tre scenarier: 1: Du ønsker grundlæggende ’bare’ at være dig selv. 2: Du har en forrygende ide, men starter på bar bund. 3: Din ide er mere moden. og du ønsker at give den maks gas.
Scenarie 1. Jeg ønsker ’bare’ at være mig selv og nyde et super fleksibelt liv.
Er hele idéen netop, at du vil være dig selv og være fri og fleksibel? Ja, så er der naturligvis muligheden for at skabe et enmandskonsulentfirma og nyde det. Men der er også en række andre muligheder. Dels kan specialviden ofte gøre dig interessant som tilkøb for andre konsulentvirksomheder, men det kan ofte også være en super ide at samarbejde med nogle af de dygtige kollegaer eller konsulenter, som du kender fra tidligere.
Det kræver en hel del kaffe med en hel del mennesker, men kan være super berigende, når man skal finde nye fælles muligheder. Og så er der jo hele resten af verden, som dels arbejder til noget lavere lønninger, men som samtidig også arbejder, mens du sover. Se f.eks. Worksome for en nem måde at finde sammen med freelancere over hele verden og for sjov inspiration til hele konceptet.
Scenarie 2. Jeg vil skabe en større virksomhed, men hvor kan jeg få noget (gratis) starthjælp?
For dig der har en forrygende ide, men starter på bare bund, er første stop Innovationsfonden. De ændrede deres koncept for et par år siden og udbyder en række legater, både legatet til den gode ide, der skal foldes ud og afprøves, men også ’Innofounder-legatet’, hvor man får en masse sparring og 27.000 kr. om måneden i et år til at få startet sit firma op.
For at komme i snak med Innovationsfonden skal man have en god ide. Min erfaring er, at holdet også er supervigtigt. De vil rigtig gerne se en blanding af erfaring, vidensområder, alder og køn. Innovationsfonden fungerer super som første platform, men Danmark er et meget lille land.
Danmark er et glimrende opstartsland, med mange muligheder for at komme i gang, men til gengæld er vi ikke et godt opkøberland
Næste skridt er derfor kontakt til EU-kontorerne. EU-kontorerne er også lidt hemmelige, men mindst lige så kompetencestærke som erhvervshusene. De kan guide dig mht., hvilke legater der passer til dig – og hvor du reelt har en chance, men kan også hjælpe dig til at finde ind på de platforme, hvor andre EU-firmaer kan finde dit firma, så I kan søge legater sammen.
Og nu sidder du måske lidt forskræmt tilbage og tænker, at du er super dårlig til at skrive ansøgninger og aldrig har haft held i spil, men fortryd ikke! Erhvervshusene giver meget gerne input til ansøgninger til Innovationsfonden. EU-kontorerne kan give starthjælp til EU-ansøgninger, og Forskningsministeriet har en lille pulje, hvor man kan søge hjælp til at få skrevet ansøgninger til EU.
Og så findes der i øvrigt en række firmaer, som mod betaling giver en hånd med at skrive ansøgninger, nogle af de gode er Gate2growth, Nordic Innovators og 1stMile. For at få overblik over alle mulighederne kan det være en super ide at starte med at melde sig ind i Danish Life Science Cluster klyngen eller Medicon Valley Alliancen.
Scenarie 3: Jeg vil på forsiden af Børsen som årets Gazelle i 2025
Ok, din ide er allerede mere gennemtænkt, og dine drømme er så meget desto større. I så fald skal du over mod nogle lidt mere pengestærke folk.
Indenfor Pharma og Biotek er den vigtigste acceleratorer uden tvivl BII. Hvis du får en fod indenfor BII, er der ikke kun gode økonomiske forhold, men det fungerer også godt som et stempel til resten af investorverdenen om, at du har en interessant ide. BII er dog stadig hovedsaligt fokuseret på Biotek, så firmaer der fokuserer på data, device og AI har knapt så gode muligheder.
Hvis du ikke falder indenfor BIIs område, så er næste skridt at kigge på engle-segmentet. Det er også meget passende her i slutningen af december! Der findes 2 rigtigt velfungerende engleorganisationer i DK: Danban og Keystone. CVX vil også gerne ind på det marked, men min erfaring er, at man får den bedst hjælp hos de to første. Kontakt dem begge samtidig og tag en snak. De har forskellige møder på forskellige tidspunkter – og giver forskellige typer af input.
Du får også brug for en ordentlig bank. Nordea forsøger med deres afdeling ’startup and growth’ at sætte pengestærke kunder sammen med folk med gode ideer. Det samme gør en række af de andre store banker bl.a. Danske Bank, som også har ”The Hub”, hvor startups kan finde nye talenter.
Så er der hele laget af vækst-investorer. Heyfunding gør hver år et fænomenalt arbejde med en oversigt over hele funding-økosystemet i DK. Store klapsalver til dem!! Tjek deres overblik her.
Er der huller i osten?
Nu har du fået præsenteret en række muligheder. Så er det tid for lige at gentjekke om mavefornemmelsen holder. Danmark er et glimrende opstartsland, med mange muligheder for at komme i gang, men til gengæld er vi ikke et godt opkøberland. Når det lille firma står med den første lille demo, så er det offentlige Danmark meget tøvende med at tage en chance – og det samme er de store pharma-firmaer såmænd.
Alle vil helst købe noget, der beviseligt virker hos nogle andre. Det betyder, at rigtigt mange små firmaer, der har udviklet spændende diagnosticerings- og behandlingsløsninger, strander lige her. Og så kan den store iværksætterdrøm nemt ende med at være en økonomisk dyr erfaring. Med andre ord er der altså alle muligheder for, at dit nye firma IKKE klarer den.
Men til gengæld vil det give dig en masse nye erfaringer, frihed og ideer – og skulle du få lyst til at gå tilbage til et fast arbejde, har det i hvert fald ikke skadet dit CV. Held og lykke med dit iværksætteri i 2024. Det bliver et fantastisk år!
Pharma-debat
Består af et fast panel af debattører, der på skift skriver om pharma-relaterede emner på dagenspharma.dk. Ordet er frit, og skribenterne vælger selv, hvad de vil skrive om.
Medlemmer af debatpanelet: Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif, Lars Bo Nielsen, direktør, Lægemiddelstyrelsen, Ece Bayrak, Managing Director, MSD, Tove Holm-Larsen, professor, sundhedsøkonom og CEO, Pharma Evidence, Martin Dræbye Gantzhorn, advokat og partner, Bech-Bruun, Lars Møller, adm. direktør, Pfizer, Julie Brooker, landechef, Janssen og Jonas Hink, life science konsulent, Biopharm Forward.
Find de andre debatindlæg her.