Jo større udgifter, man har til tilskudsberettiget medicin, jo større tilskud får man. Sådan er vores medicintilskudssystem skruet sammen, og princippet kaldes populært for ’tilskudstrappen’. 

Ved tilskudsårets begyndelse skal man selv betale de første 1.075 kr. Dernæst får man 50 pct. i tilskud, og tilskudsprocenten stiger løbende, til man når op på et forbrug over 21.298 kr. Derefter er medicinen gratis. 

Og det er et fint princip for de fleste af de omkring tre mio. borgere, der får tilskud til deres medicin. Men ikke for alle. Og det er dem, vi har fokus på her.

Mange har ikke råd

For har man en skrøbelig økonomi, kan det være uoverskueligt, når et nyt tilskudsår starter, og apotekets regning lyder på 1.000 kr. Det kan være et stort beløb for mange borgere, som ikke kan betale og derfor må forlade apoteket uden deres medicin. Sidst de var på apoteket, for at købe den samme medicin, kostede det måske 30 kr. 

En analyse fra december viser, at 13 pct. af de adspurgte 1.450 patienter i en spørgeskemaundersøgelse har undladt at hente receptpligtig medicin i det forgangne år. Af dem har 42 pct. angivet, at de ikke har hentet den medicin, som lægen har ordineret, fordi de ikke havde råd. Og af dem svarer 59 pct. ja til, at årsagen til den manglende betalingsevne var starten af nyt tilskudsår.

Analysen er gennemført i regi af en arbejdsgruppe under Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed, og den er foretaget blandt medlemmerne af fem patientforeninger. 

Vores tilskudssystem skal sikre, at alle har råd til medicin

Analysen bekræfter det, vi tidligere har set: En undersøgelse gennemført af DR i 2020 viste, at 315 ud af 350 læger i løbet af det foregående år havde oplevet patienter, som ikke havde råd til den ordinerede receptpligtige medicin. 

En anden undersøgelse samme år gennemført blandt landets apoteker slog fast, at 44 pct. af apotekerne en eller flere gange dagligt oplever, at patienter, der kommer på apoteket for at købe lægeordineret medicin, må gå tomhændede derfra, fordi de ikke har råd til medicinen.

Foreslår digital abonnementsordning

Vores tilskudssystem skal sikre, at alle har råd til medicin. Derfor har vi i Danmarks Apotekerforening sammen med 11 andre organisationer i Alliancen mod Ulighed i Sundhed (herunder Praktiserende Lægers Organisation og Ældre Sagen) igennem flere år foreslået en digital abonnementsordning. 

Ved fast at betale 380 kr. om måneden i tilskudsabonnement kan man udjævne medicintilskuddet hen over året. En sådan ordning skal være et tilbud til den enkelte borger, og det skal selvfølgelig være frivilligt, om man ønsker at tage imod det.

For det går ud over patientsikkerheden, når borgerne ender med at fravælge deres livsnødvendige medicin

Med en abonnementsordning bliver man aldrig nødt til af økonomiske grunde at fravælge den tilskudsberettigede medicin, som lægen har ordineret. Man henter den blot ’gratis’ på det nærmeste apotek – og det kan være forskelligt fra gang til gang, da man med denne ordning ikke er bundet til et enkelt apotek. 

For at give denne fleksibilitet skal ordningen administreres fra centralt hold. 

Social slagside 

En abonnementsordning skal tilbydes alle. Dermed ikke sagt, at den er nødvendig for alle. Ordningen vil især være til gavn for økonomisk sårbare eller unge, hvor den vil skabe mere tryghed og mere lighed i sundhed.

Borgere med de laveste indkomster er ofte dem, der har de mest komplekse sygdomsbilleder og et stort medicinforbrug. 

Derfor er den nuværende tilskudsordning med til at forstærke den ulighed i sundhed, som vi desværre ser herhjemme. Et kvalificeret gæt er, at borgere med lav indkomst er overrepræsenteret i den gruppe på 70.000, der i 2022 opnåede at ramme tilskudsloftet og dermed fik medicinen gratis. 

En digital abonnementsordning vil give økonomisk forudsigelighed og tryghed for de mest socialt udsatte, der samtidig har store udgifter til medicin. Og det vil igen skabe mere lighed i sundhed, hvis alle får råd til at følge lægens ordinationer og tage den medicin, der er nødvendig. 

Politisk vilje

Indførelse af en digital abonnementsordning koster ikke det offentlige en krone i øgede udgifter til medicintilskud – ud over udgifterne til at opbygge systemet. Der har da også fra politisk side været vilje til at gøre noget, selvom der ikke er sket meget i sagen de seneste mange år. 

Men det haster altså. For det går ud over patientsikkerheden, når borgerne ender med at fravælge deres livsnødvendige medicin. Og det forstærker på alle måder uligheden i sundhed. Vi kan kun opfordre til, at der sker noget meget snart.