Hvert år, når jeg underviser i ‘hvorfor innovation?’ for vores nye ph.d.-studerende, opdaterer jeg det slide, hvor jeg fortæller om de største globale farmaceutiske selskaber.

Jeg checker markedsværdi, opdaterer informationen om deres pipeline og konstaterer, at selskaberne med de mest innovative pipelines naturligvis præmieres for dette i markedsværdien. For relativt nylig overgik Novo Nordisk giganter som Coca-Cola, Nike og McDonald’s. Og få selskaber i medicinalindustrien er i dag større.

Det kræver noget af os at bevare vores industrielle førerposition og sikre gunstige vilkår for nye innovationskraftige virksomheder og vedligeholde fundamentet for en god og fremtidssikret pipeline.

Det kræver fortsat træning og uddannelse i innovation og entrepreneurship i samarbejde med industrien, så vi i højere grad kan sende kandidater ud med innovationskraft i bagagen

Det gør man bedst i sammenhængende økosystemer og ved at have relativt bedre vilkår end andre af verdens life science-økosystemer. Det har vi arbejdet sammen om i Danmark i mange år – og vi står i dag i en unik situation.

Helt naturligt har vi i Life Science Rådet fokuseret på at sikre, at forskningen kommer til gavn i startups. Men anbefalinger og strategi er en prioriteringskunst. 

Der er et bagkatalog af andre lige så værdiskabende ideer, der har universiteternes muligheder for værdiskabende samarbejde med industrien i fokus, men som måske ikke lige kommer med i denne udgave af den nationale strategi.

Verden kigger også mod Danmark

Danmarks life science-strategi vil blive gransket globalt. Nok kigger vi ud i verden for at hente inspiration – men alle kigger mod os og følger med i, hvad vi gør. 

Vi har et rasende godt brand derude. Det betyder også, at vi er i konstant konkurrence med resten af verden om at kunne tilbyde de mest attraktive vilkår.

Vi kan lykkes, hvis vi giver studerende og forskere mulighed for at opdage, når de har noget kommercielt interessant. Hvis vi rent faktisk investerer, tilskynder og tilbyder karriereveje og vilkår, hvor de lærer det.

Det kræver fortsat træning og uddannelse i innovation og entrepreneurship i samarbejde med industrien, så vi i højere grad kan sende kandidater ud med innovationskraft i bagagen.

Den transformation kræver, at universiteter og professionshøjskoler får til opdrag at gøre innovation til obligatoriske fag – på lige fod med kemi, matematik og anatomi. DTU har indført, at innovation er obligatorisk for alle studerende, og KU indfører det nu på medicinuddannelsen.

Innovation kan læres

For innovation er noget, man kan lære. Der er metoder og fagtermer og teorier og evidens. For hvis du aldrig har hørt eller forstået, hvad innovation indebærer, har du ikke det, der skal til for at skabe eller være del af forandringer. 

Hvis forskere og studerende ikke får kompetencer i innovation og entrepreneurship, får vi aldrig den translations- og absorptionskraft, Danmark har brug for.

Hvis vi vil fastholde vores stærke greb på det internationale marked, kan vi ikke kun sætte lid til aktører som Novo Nordisk og alle de andre stærke danske life science-virksomheder

Danske universiteter har i mange år leveret muligheder for dette, men det har indtil nu været patchworkfinansieret i korte projekter og programmer, og der har ikke været kontinuitet og stabilitet i den tidlige værdikæde. 

Lige præcis den stabilitet, som det kræver for at fastholde kompetencer, sikrer også, at viden bliver i organisationerne, og at der er karriereveje til folk, som kan det. Vi har ikke brug for flere piloter eller korte programmer, men for stabil, langvarig finansiering. Den kamp kæmper jeg stadig sammen med gode kolleger på tværs af danske universiteter.

Brug for en samlet strategi

Vi mangler en samlet og langsigtet vision med reelle investeringer, som bidrager til at indfri sektorens enorme potentiale. 

Det gælder ikke kun den kommende strategis indhold, men også bevillingen af midlerne, hvoraf mange puljer skal fornyes og genforhandles hvert eneste år, i bedste fald hvert andet eller tredje år.

Det undrer mig og mange kolleger, at man forventer at kunne skabe stabil opbygning af viden og kompetencer og kommercialiseringsmuligheder med den form for finansiering. 

At man forventer, at vi kan omdanne Danmarks vigtigste råstof – vores veluddannede unge mennesker, vores forskning og viden – til innovative værdiskabere og nye produkter uden en sammenhængende finansiering i et stærk og robust økosystem med en værdikæde, der hænger sammen. 

Vi er bagud på vigtige parametre

En direkte sammenligning af Danmark med fire af de øvrige førende life science-regioner i verden viser, at vi sakker bagud på flere parametre. Herunder universiteternes placering på ranglister, videnskabelig produktivitet og kvalitet, patentaktivitet, antal startups og adgang til opstartsfinansiering. Det kan vi gøre bedre. 

Universiteterne bør efterhånden nyde godt af en tillid til, at vi faktisk kan det her – og få mere stabile økonomiske rammer til innovation og entrepreneurship opgaverne. Så vi kan levere innovative kandidater, efter-/videreuddannelse og forskning, der bliver til løsninger til gavn for flere.

En life science-strategi bliver aldrig fuldkommen. Og hvis vi ikke tænker langsigtet, så skaber vi ikke de bedste vilkår for samarbejde mellem forskningen på universiteterne og industrien og for udviklingen af nye innovative produkter.

Hvis vi vil fastholde vores stærke greb på det internationale marked, kan vi ikke kun sætte lid til aktører som Novo Nordisk og alle de andre stærke danske life science-virksomheder. 

Vi skal styrke hele systemet, og det kræver en vision for årtierne.