Det er ingen nyhed, at innovationskraft og konkurrenceevne i europæisk life science i forhold til især USA og Kina er udfordret. Der er masser af analyser og rapporter, der påpeger den europæiske innovationskløft, og der bliver talt meget om, at EU er bedre til at regulere fremfor at investere og innovere. 

Selvom der er kommet mange velmenende og fornuftige forslag til langsigtede strukturelle løsninger i EU-regi, er der risiko for, at tiden går, mens muligheder forpasses, og der er akut behov for at implementere, frem for at diskutere, nye vækstinitiativer. En helt konkret mulighed er, at pensionsselskaberne bidrager aktivt ved at investere direkte i unoterede biotekvirksomheder.

Behov for finansielle muskler

En sektor som life science og lægemiddelforskning, hvor det er dyrt at udvikle nye produkter og teknologier, har behov for finansielle muskler. Og her kunne pensionskasserne passende bidrage med relevante finansieringselementer. 

Pensionskasserne skal primært sikre afkast til deres medlemmer, men de kan samtidig også bidrage til en positiv udvikling for dansk og europæisk life science og innovationsevne. 

En anden for

På trods af tidligere eksempler, hvor danske pensionskasser med begrænset succes har kastet sig over store enkeltinvesteringer i unoterede firmaer med henblik på at styrke europæisk konkurrencevne, eksempelvis indenfor bilbatteriproduktion, er der et stort potentiale for både at sikre langsigtet afkast til medlemmerne og generere positive life science gevinster for samfundet.

Men det kræver, at visse forudsætninger er opfyldt, så unoterede biotek-investeringer er både spiselige og attraktive for pensionskasserne og deres medlemmer.

Skal gøres attraktivt

For det første skal der være en tilpas grad af risikodiversificering. Investeringer i enkelte virksomheder kan være forbundet med høje afkast eller store tab. Alternative modeller eller konstellationer med mange unoterede enkeltvirksomheder i samme investeringspulje vil kunne sprede risikoen.

Desuden vil fælles evaluerings-instrumenter, styrings- og kontrolsystemer kunne medvirke til at reducere behovet for specifik indsigt og viden indenfor individuelle teknologier og markedsområder, og derved sikre at pensionsselskaberne ikke påtager sig væsentlige uforudsete risici.

En anden forudsætning er, at investeringsstørrelsen er tilpasset pensionsselskabernes kriterier, så ressourcer og transaktionsomkostningerne står mål med forventningerne til afkastet. Små og drypvise investeringer i enkeltvirksomheder er ikke interessante for institutionelle investorer, så der skal være mulighed for store allokeringer. 

Her vil en model med mange unoterede virksomheder i et samlet investeringsunivers kunne imødekomme krav til investeringsstørrelse, specielt hvis der samtidig etableres gode vilkår for bilateral handel med de unoterede aktier.

Og derudover skal det selvfølgeligt være attraktivt for pensionsselskaberne og deres medlemmer at investere i unoterede biotekvirksomheder – ikke kun fordi det er samfundsgavnligt, men på grund af økonomiske incitamenter i form af langsigtede afkastmuligheder, eksempelvis kombineret med skatte-rabatter eller fordelagtige og hensigtsmæssige offentlige låne- og/eller medfinansieringstiltag.

Kræver mod og vilje politisk 

Ovenstående forudsætninger er ikke urealistiske, og de passer godt ind i danske forhold med stærke forskningsmiljøer, højtuddannede medarbejdere og kommerciel erfaring fra en højproduktiv life science-industri. 

Mange i branchen taler netop nu om behovet for nye og alternative investeringsmodeller til at finansiere udviklingen af innovative lægemidler, og om hvordan vi kan lancere en nytænkning af økosystemet, så det bliver nemmere og hurtigere at omsætte innovation til kommercialisering. 

Og noget tyder på, at konkrete danske initiativer er på vej til at blive introduceret, så bl.a. pensionsselskaberne kan yde et positivt bidrag. Men det kræver mod og vilje fra politisk hold og relevante aktører at støtte op med handling og imødekommenhed, så nye tiltag ikke bliver kvalt i rammevilkår, passivitet og europæisk bureaukrati.