Der mangler hverken analyser eller meninger om dansk innovation og universiteternes rolle i den. Tak for det. Det er vigtigt, at universiteterne bliver set som en central del af dansk innovation, Danmarks innovationskapacitet og fremtidens videnssamfund samt en del af forudsætningerne for fremtidig dansk velstand, velfærd og vækst.

Life science-området er i den forbindelse en central del af mange af analyserne og en stor del af den løbende debat om danske innovationsmuligheder- og udfordringer. Med rette. Dansk life science er en kæmpe succes, og man skal ikke se sig meget omkring for at få dokumenteret, at dansk life science leverer milliardeksport, sikrer beskæftigelse til tusinder og genererer masser af ny viden og muligheder for fremtiden.

Den succes er ikke kun værd at konstatere som noget historisk eller at se på med optimering for øje. Det kan også medføre refleksion over alt det, som førte til den nuværende succes, herunder den rolle, universiteterne som institution har spillet – og ikke mindst den natur-, bio- og sundhedsvidenskabelige forskning.

Det kan ses på betalingsbalancen

Jeg synes faktisk, det er på tide, at vi højlydt anerkender universiteterne for deres innovationskraft, både for de dygtige kandidater, der år efter år har bidraget til den historiske udvikling, og for den fremragende forskning, som er blevet til viden og produkter i nye eller eksisterende virksomheder. Enten som del af arbejdsstyrken eller som nøglepersoner i life science-økosystemet, som direktører i spinouts eller mere etablerede virksomheder. Kort sagt har været hjerner, kompetencer og hænder bag den indvirkning, som vi kan se på betalingsbalancen.

Tænk bare, hvor Danmark havde været uden de mange kandidater, som er leveret til samfundet og life science-industrien. Hvordan landskabet havde set ud uden de life science-nøglepersonligheder, som har fået deres uddannelse på universiteterne i Danmark.

Det er også på tide, at vi taler om universitetet som innovationens arnested, hvor forskning har ført til ny viden, der igen har ført til life science-succeser. 

Her kan jeg selvfølgelig fremhæve den opdagelse, der understøtter en af vores enorme life science-eksportsucceser, nemlig GLP-1 og Jens Juul Holst, men også pege på forskning og iværksættere bag spinouts som Embark, NextGen Vaccines, Twelve Bio eller Avilex Pharma, hvis jeg skal fremhæve nogle fra Københavns Universitet. Uden at overse, at der er tilsvarende lister for de andre danske universiteter. 

Nyt blik på forsker og studerende

Og det er vigtigt, at universiteterne får kredit for i en årrække målrettet og med en lang række innovationstiltag at have bidraget til en grundlæggende og spirende innovationskultur, der betyder, at forsker og studerende nu i højere grad ser sig som innovatør eller agenter for forandring.

Alle universiteter i dag har innovationshuse og innovationshubs, omfattende innovationsprogrammer, integration af innovation i eksisterende uddannelse eller innovationskurser for fremtidens forskere. Alt sammen etableret, uden at vi reelt skal gøre det – det er bare blevet sådan, fordi universiteterne følger med tiden.

Jeg køber grundlæggende ind på, at vi kan gøre tingene bedre og højne innovationskraften

Mit grundlæggende indspil til samtalen om vejen videre for dansk universitetsinnovation er, at vi ikke alene skal gøre dansk innovation til et komparativt studie, hvor vi måler os mod miljøer i andre lande, der har helt andre forudsætninger og traditioner. Men se på, hvordan vi allerede træner og lærer forskere og studerende de basale elementer af innovation og entrepreneurship.

Andre lande, andre vilkår

Er det interessant, at Schweitz er dygtige til at tiltrække talent? Er det spændende, at der er meget mere startup-finansiering til rådighed i Massachusetts? Eller at der i Oxbridge-London-regionen er fire universiteter, der er en del af den absolutte verdenstop og innoverer stort?

Til ovenstående er det let at svare – ja, det er super interessant og super inspirerende. Men det kræver, at konteksten er med, og at de komparative forskelle oversættes, før vi entydigt kan sige, hvad der skal til i Danmark, og hvad vi med rimelighed kan forvente på kort og langt sigt.

Den øvelse kræver også, at vi på nogle stræk lader være med at gøre vurderingen af dansk life science-innovation til en tælleøvelse, hvor vi tæller licensaftaler, patenter og startups for hvert universitet for derefter at sammenligne universiteterne og konkludere, at nogle leverer bedre end andre. Uagtet andre opgaver, forskellige profiler og ikke mindst forskellige fagområder.

Se på det, der virker

Det kræver, at vi anerkender, at vi har kørt et væld af pilotprojekter, som vi har fået patchworkfinansieret gennem mange år – og nu bør tiden være moden til, at der faktisk skabes sammenhængende finansiering med tilhørende strategi – også til denne del af værdikæden, som gennem de seneste 20 år er blevet en iboende opgave for danske universiteter.

Jeg køber grundlæggende ind på, at vi kan gøre tingene bedre og højne innovationskraften. Mit budskab er her, at det kan vi også gøre ved at se på det, som allerede virker, og skalere det op. Ved at hylde det allerede eksisterende for alt det, som det har ført med sig. Lære af det og genbruge det. Skabe sammenhæng og finansiering også i denne tidlige del af værdikæden, som alt andet lige er fundamentet for alt, hvad der senere kan ske.

Jeg er personligt stolt over det, som jeg har været med til at sætte i søen, forme og ikke mindst løbende udvikle i et stærkt samarbejde med kolleger på tværs af danske universiteter og på tværs af sektorer og i tæt samspil med industrien og fondene. Jeg er stolt af de ildsjæle, der vil det her og allerede har skabt det miljø og den baseline, der er i dag. De fortjener, at vi sikrer endnu bedre rammevilkår fremover. At vi hylder dem og anerkender deres enorme bidrag også i form af et pay it forward til næste generation.

Kan vi blive bedre? Ja. Kan der lægges til baselinen? Ja. Men det er vigtigt at fremhæve, at universiteterne allerede nu er en kæmpe innovationssucces, når det kommer til life science, og at universiteterne er placeret i et sweet spot, hvor vi samarbejder indbyrdes og med industrien. Med stor gensidig interesse og værdi til følge.

Husk det, når samtalen falder på universiteternes innovationskraft, og når nye strategier på området skal formes.