Medicinrådet og Sundhedsstyrelsen anvender en diskonteringsrente svarende til den til enhver tid gældende samfundsøkonomiske diskonteringsrente fra Finansministeriet for både sundhedseffekter og omkostninger i sundhedsøkonomisk evaluering. I praksis betyder dette, at såvel sundhedseffekter som omkostninger diskonteres som følger: 3,5 pct. i år 0-35; 2,5 pct. i år 36-70; 1,5 pct. efter 70 år.
Diskontering er en central komponent i sundhedsøkonomiske evalueringer, som muliggør sammenligning af den nutidige og fremtidige værdi af sundhedsinterventioner.
Når effekter og omkostninger opstår i forskellige år, er det nødvendigt at omregne dem til en såkaldt nutidsværdi for at kunne sammenligne dem. Dette gør man ved at bruge en diskonteringsrente.
Vaccination forebygger ofte børnesygdomme, som kan forårsage død eller langsigtet invalidering
Diskonteringsrenten bruges til at vise, at penge i dag er mere værd end det samme antal kroner på et tidspunkt i fremtiden. Hvis du for eksempel kan vælge mellem 100 kr. i dag og 105 kr. betalt om et år, er værdien den samme, når der bruges 5 procent som diskonteringsrente.
Diskontering afspejler også, at sundhedseffekter og omkostninger værdiansættes lavere jo længere ude i fremtiden, de forekommer. Dette betyder, at valget af diskonteringsrente påvirker den langsigtede værdi af sundhedsinterventioner og dermed også beslutningstagernes villighed til at finansiere.
Er dagens praksis misvisende?
Den nuværende praksis betyder, at sundhedsinterventioner såsom visse lægemidler, vaccinationer m.v., der giver fordele på lang sigt, betragtes som mindre omkostningseffektive end sundhedsinterventioner, hvor fordelene påløber på kort sigt.
Vi må derfor spørge os selv, om dagens diskonteringspraksis fortsat er hensigtsmæssig, da dette kan føre til et misvisende beslutningsgrundlag for, hvilke sundhedsinterventioner der skal prioriteres.
I et sundhedsvæsen, der i stigende grad har begrænsede ressourcer, er det fortsat nødvendigt at undersøge, om de parametre, som har størst indflydelse på om en sundhedsintervention betragtes som omkostningseffektiv, bliver brugt hensigtsmæssigt.
Litteraturen tilsiger også, at diskonteringsrenten er blandt de parametre i sundhedsøkonomiske analyser for henholdsvis vacciner og sjældne sygdomme, som har størst indflydelse på resultatet.
Der er fortsat ikke enighed om, hvilken diskonteringsrente som er mest hensigtsmæssige at anvende i sundhedsøkonomisk evaluering, og brugen varierer betydeligt på tværs af lande. I de fleste lande benyttes den samme diskonteringsrente for henholdsvis sundhedseffekter og omkostninger, men for eksempel i Belgien, Holland og Polen anvendes differentieret diskonteringsrente, hvor sundhedseffekter diskonteres lavere end omkostninger.
Vaccinationsprogrammer som eksempel
Vaccinationsprogrammer er et klassisk eksempel på, at valget af diskonteringsrente kan have stor betydning for omkostningseffektivitet.
Da mange sjældne sygdomme debuterer i barndommen, betyder det, at genterapier behandler langsigtede handikap, og at mange fremtidige leveår påvirkes, samt at sundhedseffekterne er langsigtede
For eksempel påløber omkostningerne ved børnevaccinationsprogrammer, når programmet implementeres, imens de sundhedseffekter (gevinster), som høstes, opstår over tid.
Vaccination forebygger ofte børnesygdomme, som kan forårsage død eller langsigtet invalidering, hvilket betyder, at mange fremtidige leveår påvirkes af vaccination.
Dette gør sig især gældende for de vacciner, hvor vi har sikker viden om effektstørrelse og effektvarighed, hvilket er tilfældet for flere af de ældre vacciner, som bruges i børnevaccinationsprogrammet.
Sjældne sygdomme
Behandlinger målrettet sjældne sygdomme er et andet eksempel på, at valget af diskonteringsrente kan have indvirkning på omkostningseffektivitet, når sundhedseffekter og omkostninger forekommer på forskellige tidspunkter.
For eksempel påløber der høje omkostninger for genterapier for sjældne sygdomme ved behandlingens opstart, imens de sundhedseffekter (gevinster), som høstes, opstår over tid.
Da mange sjældne sygdomme debuterer i barndommen, betyder det, at genterapier behandler langsigtede handikap, og at mange fremtidige leveår påvirkes, samt at sundhedseffekterne er langsigtede.
Dette skal dog ses med forbehold for, at såvel effektstørrelsen som effektvarigheden for flere genterapier er behæftet med stor variation.
Vejen frem
Dagens praksis for diskontering i Danmark tager ikke højde for, at virkningen af sundhedseffekter og omkostninger for visse typer af sundhedsinterventioner kan forekomme på forskellige tidspunkter. Den nuværende praksis betyder, at sundhedsinterventioner, der giver fordele på lang sigt, betragtes som mindre omkostningseffektive end sundhedsinterventioner, hvor fordelene påløber på kort sigt.
For eksempel ville brug af en lavere diskonteringsrente (især på effektsiden) i sundhedsøkonomiske evalueringer forventes at have en positiv effekt på nutidsværdien af de typer af sundhedsinterventioner, hvor gevinsterne befinder sig langt ude i fremtiden, såsom vaccinationsprogrammer og genterapier for sjældne sygdomme.
