De aktuelle forsyningsproblemer for en række lægemidler ser ikke ud til at være et forbigående fænomen. Desværre. 

Eftersom en del af Lægemiddelstyrelsens mission er at skabe værdi for borgerne gennem effektive, sikre og tilgængelige lægemidler siger det sig selv, at forsyningsproblemerne står endog meget højt på vores dagsorden. 

Heldigvis er mange aktører optaget af at afhjælpe de aktuelle problemer, og som lægemiddelmyndighed værdsætter vi naturligvis alle gode forslag.

Og der er brug for alle gode kræfter, for faktum er, at vi står i en situation, der er alvorligere end tidligere. Samtidig skal vi vise hinanden den respekt at erkende, at der ikke findes et quick fix, der på kort sigt kan løse situationen. Desværre.

Gode forslag – men der skal mere til

Lad mig kort kommentere på nogle af de bud, der på det seneste er fremført i debatten. 

For eksempel møder vi af og til det synspunkt, at problemerne med forsyning af (visse) lægemidler kan løses ved, at Lægemiddelstyrelsen aftaler med producenterne – eller ligefrem pålægger dem – at de skal levere de mængder af et givent lægemiddel, som matcher efterspørgslen, hvorpå medicinen hurtigt vil være tilbage på apotekernes hylder. 

Hér bliver vi desværre nødt til at melde hus forbi, idet Lægemiddelstyrelsen – på nær i visse ganske særlige situationer, hvor lægemiddelberedskabet er aktiveret på aktionsniveau – ikke har mulighed for at pålægge private virksomheder at producere bestemte mængder til det danske marked. Ligesom vi heller ikke kan pålægge virksomhederne at markedsføre en given type medicin på det danske marked. 

Et andet synspunkt er, at Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med det udbud af apoteksmedicin, der finder sted hver 14. dag, ikke alene skal lægge prisen til grund for beslutningen om, hvilken producent der får tildelt leverancen. Også forsyningsevnen bør være et parameter, lyder det. 

Hertil er blot at sige, at Lægemiddelstyrelsen allerede i dag tager leveringsevnen med i vores overvejelser, når vi afgør, hvilken leverandør der får adgang til at levere medicin i udbudsrunderne. Prisen er altså ikke den eneste faktor, Lægemiddelstyrelsen lægger til grund. 

Et tredje bud, jeg har bemærket, gælder Lægemiddelstyrelsens eventuelle mulighed for at ændre et lægemiddels indikation, så det kan anvendes til en større patientgruppe. 

Her vil jeg blot gøre opmærksom på, at Lægemiddelstyrelsen ikke egenhændigt kan ændre et lægemiddels indikation. Af hensyn til patientsikkerhed kræver en udvidelse af et lægemiddels indikation, at producenten udarbejder en variationsansøgning til lægemiddelmyndighederne, og at de fremlægger dokumentation for lægemidlets effekt og bivirkninger, hvis det anvendes til en ny behandling. 

Sundhedsaktører trækker på samme hammel

Mangel på lægemidler i kortere eller længere perioder er ikke et nyt fænomen. Men manglerne er blevet hyppigere og længerevarende. 

Årsagerne er mangfoldige og komplekse. Nogle skyldes specifikke forhold for et enkelt lægemiddel eller en producent, og andre er af generel karakter. 

Nogle skyldes geopolitiske forhold. Nogle har deres udspring i kraftig forhøjet efterspørgsel, mangel på råvarer eller logistiske vanskeligheder.  

Forsyningsproblemer er som oftest ikke isoleret til ét land, og derfor giver internationalt samarbejde god mening også på dette område

I fraværet af et quick fix er det interessante i min optik, hvordan alle involverede aktører i samarbejde kan forebygge, at forsyningsproblemerne vokser sig større eller og kommer til at påvirke patientsikkerheden i mere alvorligt omfang, end tilfældet allerede er for visse lægemidler. 

Som lægemiddelmyndighed er patientsikkerheden vores primære pejlemærke. De gode nyheder er, at de centrale sundhedsaktører, vi samarbejder med, deler det pejlemærke. 

Et eksempel: I Nationalt Råd for forsyningssikkerhed af lægemidler har vi samlet repræsentanter for alle væsentlige aktører – bl.a. industrien, faglige foreninger, patienter, forhandlere, importører og indkøbere – for at skabe et fælles aktuelt overblik over forsyningssituationen. 

Desuden drøfter vi løsninger og initiativer til at afbøde de negative konsekvenser for både borgere og patienter samt metoder til at sikre god og rettidig information til patienter og læger.

Hertil kommer, at Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med konkrete forsyningsproblemer går i direkte dialog med virksomhederne om muligheden for at skaffe tilsvarende udenlandske medicinpakninger eller parallelimport. 

Jeg nævner disse eksempler for at illustrere, at vi står over for en udfordring, der ikke har én endegyldig løsning – og slet ikke en hurtig løsning – men kræver tålmodighed og en udstrakt samarbejdsvilje.

Det internationale samarbejde

Lige så vigtigt er det internationale samarbejde, vi indgår i. Forsyningsproblemer er som oftest ikke isoleret til ét land, og derfor giver internationalt samarbejde god mening også på dette område. 

Derfor samarbejder vi med lægemiddelmyndigheder i både Norden, EU og resten af verden for at forebygge og minimere mangel på medicin. 

Vi udveksler blandt andet information om alternative forsyningskilder, deler erfaringer og udvikler strategier til at forebygge problemer i forsyningskæderne – blandt andet ved at udarbejde vejledninger til virksomheder om rapportering af mangler. 

Rettidige og retvisende indberetninger fra virksomhederne er nemlig et helt nødvendigt værktøj for at kunne skabe et overblik over kommende forsyningsudfordringer – og dermed også for muligvis at kunne tage initiativer til at imødekomme dem. 

Vi undgår aldrig forsyningsproblemer i et vist omfang, men vi gør alt, der står i vores magt, og hvad der ligger inden for vores mandat, for at komme de værste gener for patienterne til livs og forebygge, at patientsikkerheden kompromitteres. 

Heldigvis har mange gode kræfter samme dagsorden, og på dén baggrund tillader jeg mig at være forsigtig optimist.