I dag lider mindst hver fjerde voksen i Danmark af to eller flere sygdomme – også kaldet multisygdom. Det kan blandt andet være forhøjet blodtryk, gigt, KOL, diabetes, kræft og andre kroniske lidelser, som ofte er kombineret med depression eller kroniske smerter.

Det skal vi have gjort noget ved.

Ufaglærte og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet lander oftere og tidligere i gruppen af multisyge, som har en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen

Et vigtigt skridt for den nye regering er snarest muligt at få oprettet et nationalt videnscenter, der kan hjælpe med at udvikle løsninger, der kan sikre multisyge borgere en langt mere sammenhængende behandling end i dag.

For multisygdom er en af de største udfordringer for vores sundhedsvæsen. Fælles for mange af patienterne er, at de har komplekse forløb, og dét giver udfordringer, som kun vil vokse yderligere med den demografiske udvikling, hvor flere lever længere tid med deres kroniske sygdomme.

Vi har i Danmark et højt udviklet sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen med en høj specialiseringsgrad, hvor balancen mellem specialist- og generalistkompetencer har bevæget sig mod specialistkompetencer. Vi har brug for specialistkompetencer. Men vi har også brug for at favne den brede vifte af udfordringer, som patienter med multisygdom har.

Multisyge føler magtesløshed

Patienter med kompleks multisygdom, dvs. patienter med lidt mere kompliceret sygdom, er kendte og faste gæster i sundhedsvæsenet, og i de gode tilfælde betyder det ‘kun’, at de skal bruge en god del af deres tid på konsultationer, kontroller og opfølgninger.

Men ofte oplever patienterne dårlig koordination, manglende overblik og ‘den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør’ med uhensigtsmæssig behandling til følge og risiko for fejl i behandlingen. Samtidig udtrykker mange patienter, at de føler sig magtesløse, når de selv prøver at involvere sig i planlægningen af deres eget forløb.

Jo bedre uddannet og jo højere indkomst man har, jo lettere har man ved at begå sig i sundhedsvæsenet. Samtidig stiger sandsynligheden for, at man som patient får hurtig udredning i et sammenhængende behandlingsforløb og opnår et godt resultat af behandlingen.

Ufaglærte og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet lander oftere og tidligere i gruppen af multisyge, som har en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Og desværre forstærkes uligheden i mødet med et sundhedsvæsen, der slet ikke er indrettet til at kunne håndtere patientforløb, der hyppigt involverer flere behandlere på hospital, i almen praksis og i kommunen.

Region Sjælland er i gang

Region Sjælland har taget udfordringen op og oprettet et videns- og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom på Slagelse Sygehus. Men løsningerne kan ikke udvikles i kun én region. De skal være nationale.

Vi har brug for at tage multisygdom langt mere alvorligt

Et nationalt videnscenter skal være et ‘powerhouse’ i forhold til at samle, udvikle og sprede ny viden om multisygdom. Opgaven er stor, men vi skal ikke starte fra bunden. Vi kan bygge videre på det arbejde, der allerede er gjort i Region Sjælland, så det giver også mening at lægge det nationale center i den region.

Her er udfordringen til at tage at føle på, idet mere end 60 procent af borgerne har mindst én kronisk sygdom. Samtidig har regionen landets højeste gennemsnitsalder, men den laveste forventede middellevealder. Regionen har også flest med kort uddannelse og næstflest borgere uden uddannelse. Det er alt sammen faktorer, der øger risikoen for at få borgere med multisygdom, som ses oftere og tidligere hos personer med kort uddannelse, eller uden job. Så multisygdom har også en social slagside.

Men med viden på nationalt niveau, som vi deler, kan vi bidrage til at gøre det nemmere at være patient.

Vi kan forbedre samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger, og hele tilgangen til, hvordan vi behandler mennesker med multisygdom. En tilgang og et samarbejde, som bør baseres på styrket viden og forskningsresultater.

Brug for løsninger nu

Den nye sundhedsreform er et skridt på vejen, for den indeholder bl.a. en national kvalitetsplan, der skal forpligte kommunerne til at leve op til en række kvalitetsstandarder for deres sundhedsopgaver. Og det er vores forventning, at en række af de krav kan komme de mange borgere med multisygdom til hjælp ved at sikre sammenhæng og kvalitet i behandlingen.

Men vi er slet ikke i mål endnu.

Multisygdom blev allerede for fem år siden betegnet som en af de største udfordringer for sundhedsvæsenet – organisatorisk, behandlingsmæssigt og økonomisk. Udfordringen er bestemt ikke blevet mindre siden da.

Samtidig har vi i dag fortsat begrænset viden om multisygdom. Vi ved, at mere end 1,5 mio. af den voksne befolkning i Danmark lider af multisygdom. Og alle fremskrivninger viser, at det tal vil være stigende de kommende år. Derfor er det helt afgørende, at vi finder løsninger.

Vi har brug for at tage multisygdom langt mere alvorligt, og vi har brug for den viden og udvikling, som et nationalt videnscenter for multisygdom og kronisk sygdom vil give for at sikre det gode liv for patienterne, hele det danske samfund og sundhedsvæsenet.