Snart bliver vi alle udsat for det, som enhver god valgkamp består af, nemlig politikernes bud på de investeringer og tiltag, som de synes, at vores fælles kasse skal bruges til.

Og her kan man faktisk regne sig frem til præcis, hvad det giver på bundlinjen for vores samfund, når vi investerer i eksempelvis et nyt stykke motorvej. Hvad det giver for fremkommeligheden, hvor mange ulykker vi undgår, og hvor meget BNP stiger af den grund.

De såkaldte dynamiske effekter af eksempelvis trafikinvesteringer er godt belyst med operative modeller. Det er desværre ikke tilfældet på sundhedsområdet, og det bør laves om.

I dag inddrager man ikke de dynamiske effekter, når man beregner værdien af investeringer i eksempelvis forebyggelsesinitiativer eller tiltag til hurtigere behandling, der sørger for, at borgere bliver på arbejdsmarkedet.

Dermed risikerer vi at gå glip af sundhedsinitiativer, der kan få stor betydning for arbejdsudbud, beskæftigelse og produktivitet – og dermed for samfundsøkonomien.

Det er uheldigt, for beregning af dynamiske effekter kan give os et mere fuldkomment billede af den samlede værdi af at investere i sundhed og dermed trykteste de politiske initiativer.

Ny sundhedsøkonomisk investeringsmodel

Og det er praktisk muligt nu at beregne de dynamiske effekter af sundhedspolitiske tiltag, og i fremtiden vil det også blive lettere.

VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har for Lif netop udviklet en ny sundhedsøkonomisk investeringsmodel, kaldet BIS, ‘Beregner for Investering i Sundhed’, der for en lang række sygdomme kan synliggøre de afledte økonomiske effekter af bedre sundhed.

BIS er den første af sin slags, og den kan sætte tal på, hvad investeringer i sundhed giver af positive afkast i forhold til flere år på arbejdsmarkedet, færre sygedage, kortere indlæggelser, færre ambulante besøg, mindre fysioterapi og meget mere. Det gælder både inden for psykiske og somatiske sygdomme, herunder en lang række kroniske sygdomme.

Med BIS bliver det altså muligt at udvælge sygdomsgrupper og regne på, hvad bedre sundhed for denne gruppe fremadrettet betyder i forhold til mindre sundhedsforbrug og dermed færre sundhedsudgifter og flere år på arbejdsmarkedet med heraf afledte skattebetalinger.

Det bliver også muligt at sætte tal på sundhedsøkonomiske investeringer i børn, og hvilke konsekvenser det har for deres forældre i forhold til produktivitet, når børnene er mindre syge.

Modellen går online til november, og vi håber, at den kan tjene som inspiration for politikere og embedsmænd ved at give et andet og klogere indblik i, hvad man får for pengene, når man investerer i bedre sundhed.

En sund befolkning er afgørende for samfundsøkonomien

Blandt andet viser en analyse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), at gevinstpotentialet ved, at en ledig psykisk syg finder ordinær beskæftigelse, var ca. 682.000 kr. over 6 år.

Gevinsterne ligger altså lige for, hvis vi bare vi kan få dem frem i lyset. Den stigende pensionsalder, som fremskrivningen af dansk økonomi i høj grad er baseret på, er dybt afhængig af, at vi holder os sunde og ved godt helbred, uanset hvor gamle vi bliver. Derfor er effekten af investeringer i sundhed så afgørende at synliggøre som en helt naturlig tænkning af værdien af en sund befolkning.

Tænk blot på det stigende antal kronikere. Allerede i dag er der over én million danskere, der lider af kronisk sygdom eller multisygdom, og antallet vil stige i takt med, at vi bliver ældre og ældre.

Med bedre forebyggelse, opsporing og behandling vil flere med kroniske sygdomme opleve, at helbredet, hverdagen og overskuddet bliver bedre. De, der på grund af sygdom i dag står på kanten af arbejdsmarkedet, kan hjælpes til at blive, eller komme tilbage i arbejde. Derfor er en styrket indsats en god forretning på flere bundlinjer.

Det er også derfor, at de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i sundhed er så afgørende at synliggøre og eksempelvis med fordel kunne have været inddraget i forhandlingerne om den sundhedsreform, der blev fremlagt i maj. Eller når Folketingets partier fremadrettet forhandler om forbedrende indsatser.

Valget mellem motorvej eller sundhed

Der er afsat flere midler i sundhedsreformen til en bred vifte af indsatser herunder kronisk sygdom. De dynamiske effekter vil kunne illustrere, at investeringer i sundhed er kloge investeringer, der ikke bare er gode for den enkelte men også for samfundet.

Jeg vil derfor opfordre alle politikere i valgkampen til systematisk at inddrage tanken om de dynamiske effekter, når valget står mellem at hive en motorvej eller bedre hjælp til kronikere op af hatten til valgmøderne.

For mange af dem, som står på kanten af arbejdsmarkedet på grund af sygdom, kan hjælpes til at få en aktiv og selvstændig hverdag og måske endda komme tilbage på arbejdet. Det viser de dynamiske effekter, og hvis man ikke ser på dem, risikerer vi, at politikerne fravælger initiativer rettet mod sygdom, fordi de på papiret ser dyrere ud, end de faktisk er.

Og det er ærgerligt i en tid, hvor samfundet skriger på arbejdskraft, og vælgerne kun fortjener at blive klogere på sammenhængen mellem bedre sundhed og de afledte økonomiske konsekvenser, når krydset skal sættes.