Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har stillet forslag om otte ugers pligtlagre for leverandører af kritiske lægemidler. Men i bekymring for parallelimportørernes evner og vilje til at levere som øvrige virksomheder har man i et revideret forslag undtaget parallelimporten fra lagerforpligtelsen.

Vi forstår bekymringen for forsyningssikkerheden, men som man også har kunnet læse ud af de utallige høringssvar, er de involverede aktører bekymrede over konsekvenserne. Hvad vil prisen blive? Hvem vil i fremtiden kunne levere? Hvor mange vil trække sig fra markedet? Vil lovforslaget stik imod hensigten føre til flere forsyningsproblemer eller rekordhøje omkostninger?

Grotesk konkurrencesituation

Nu er en del af leverandørerne som nævnt blevet undtaget i det endelige lovforslag, hvilket bare gør situationen endnu mere grotesk. For i en ulige konkurrencesituation vil der være endnu større risiko for, at nogle af de leverandører, der bliver pålagt at opbygge lagre, finder, at det er for omkostningstungt i forhold til konkurrenterne og se sig nødsaget til at trække sig fra det danske marked.

HVIS man endelig vil acceptere en situation, hvor man stiller leverandører ulige i konkurrencen, så bør der være en ordning, som retter op på de åbenbare skævheder. En form for kompensationsordning, som man kender det fra andre lande

Men hvorfor i det hele taget række ud efter de grove redskaber, hvis man er bange for at ødelægge noget? Hvorfor ikke vende rationalet rundt og spørge: Hvilke lagerkrav kan vi stille, uden at det udfordrer konkurrencen mellem aktørerne? Hvilket lagerkrav ville de fleste leverandører kunne opretholde? Ikke otte uger, men måske to uger? Det vil svare til perioden, man byder ind på i det danske 14-dages prissystem og derfor ikke være et ulogisk sted at starte.

En sidste opfordring

Så kan man se real-life, hvad der sker – hvad konsekvensen vil blive i virkelighedens verden. Vil konkurrencen blive svækket? Hvad vil der ske med prisdynamikken? Og ikke mindst: Oplever man, at forsyningssikkerheden bliver styrket. Det er jo det, der er formålet med det hele.

Derefter er det muligt at evaluere modellen, justere og eventuelt stramme op efter behov, uden at man for alvor har ødelagt noget. I hvert fald ikke noget, som ikke kan rettes op. I dette tilfælde er ulige konkurrencevilkår en skramme af de helt store. Derfor en sidste opfordring: HVIS man endelig vil acceptere en situation, hvor man stiller leverandører ulige i konkurrencen, så bør der være en ordning, som retter op på de åbenbare skævheder. En form for kompensationsordning, som man kender det fra andre lande, så vi sikrer, at de virksomheder, der faktisk bidrager til etableringen af lagre, ikke bliver nødt til at trække sig fra det danske marked.

Læs også:

15. maj 2024: Professor i opråb om kritiseret lovforslag: To ud af tre forsyningsproblemer kan løses med tre tiltag