Den nye prisaftale, som regionernes indkøbscentral Amgros har indgået med medicinalfirmaet Novartis om øjenmidlet Luxturna sikrer, at Danmark betaler for lægemidlet i forhold til dets virkning på patienterne. Det fremgår af en mail fra Amgros direktør Flemming Sonne.

»I forbindelse med vurderingen af Luxturna har Amgros kunnet anbefale Medicinrådet en ny model til kontrakt, hvor vi betaler for et lægemiddel i forhold til dets virkning,« skriver Flemming Sonne i en mail til Dagens Pharma, hvor han pointerer, at udviklingen af prisaftalerne foregår i tæt samspil mellem industrien, sygehusapotekerne og hospitalerne. 

»Vi er nødt til at tænke hele vejen rundt og sikre, at vi tager hensyn til alle ønsker, behov, muligheder og eventuelle udfordringer ved at ændre det eksisterende set up.«

Ikke ren no-cure-no-pay

At det har kunnet lade sig gøre at lave en sådan prisaftale mener han bunder i, at det i den aktuelle situation drejer sig om meget få patienter, omkring 20 årligt. Dertil kommer, at leverandøren har lavet en klar beskrivelse af, hvordan Amgros kan følge op på, om lægemidlet virker – endelig at klinikerne har de data, der skal til for at kunne følge op.

»Vi er glade for, at det har kunnet lykkedes at indgå denne aftale. Nu vil vi samle erfaringerne – herunder vurdere omkostningerne ved at administrere denne type aftale. På den baggrund vil vi beslutte, om det er en vej, vi vil bevæge os videre ud af,« skriver Flemming Sonne.

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard ser flere ligheder mellem den nye prisaftale og en no-cure-no-pay-model, som Amgros hidtil har tøvet med at bruge.

»Mens den type modeller er meget populære i nogle lande som f.eks. Italien, har man været tilbageholdende med at bruge dem herhjemme, fordi den har vist sig svær at håndtere,« siger Jes Søgaard og uddyber, at det er juridisk svært for sundhedsmyndighederne at dokumentere, at det var lægemidlets skyld, at den pågældende patient ikke havde den forventede respons.

Konsekvensen har været en lang række søgsmål, hvor sundhedsmyndighederne har haft bevisbyrden. 

»I mange tilfælde har det faktisk vist sig ikke at være muligt at bevise ‘no cure’, hvorfor man har været nødt til ‘pay’,« siger han og fortsætter:

»Firmaet vil formentlig gøre alt i verden for at undgå ikke at få betaling i overensstemmelse med, hvad vi har set i andre lande. Om aftalen kan modstå det, vil tiden vise. Vi må se, hvordan det går med de første tilfælde, hvor myndighederne vurderer, at lægemidlet ikke har virket på en given patient, og om Amgros får lov til at stoppe betalingerne, eller om sagerne ender i retten,« siger Jes Søgaard.

Flemming Sonne bekræfter, at prisaftalen på visse punkter afviger fra en ren no-cure-no-pay-model – forskelle, som han dog ikke kan gå nærmere ind i, da det ville røbe detaljer i aftaleteksten.