Lif: Vi skal finde en løsning på markedsfejlen ved udvikling af ny antibiotika

Når vi taler om udvikling af ny antibiotika, findes der en indlagt markedsfejl, der står som en tårnhøj barriere for udvikling af de nye behandlinger mod resistente bakterier, som vi desperat har brug for.

Derfor er det ikke et spørgsmål, om vi får et problem, men om hvornår

Mikkel Møller Rasmussen, chefkonsulent, Lif

Helt grundlæggende skal lægemiddeludviklere, som tingene ser ud nu, bruge milliarder og atter milliarder af kroner på at udvikle et antibiotikum, som verdens sundhedsmyndigheder efterfølgende kun ønsker at bruge i de yderste nødstilfælde, så bakterier ikke udvikler resistens mod det. Det er der ikke mange skejser i, og derfor går udviklingen af nye former for antibiotika rædselsfuldt langsomt. Det er simpelthen ikke en rentabel forretningsmodel.

Tid til en ny model for antibiotika

Læg dertil, at udvikling af nye former for antibiotika samtidig er alt andet end en triviel affære. Bare det at finde de rigtige patienter med de rigtige infektioner til at deltage i kliniske forsøg kan være et dyrt benspænd, og så er bakterier ikke stationære organismer, for de udvikler sig også hele tiden.

Fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er meldingen da også, at vi som samfund er nødt til at finde en ny model, hvis der for lægemiddeludviklere skal være incitament for at udvikle nye former for antibiotika, så vi også i fremtiden kan redde menneskeliv ved at have de rigtige præparater på hylderne.

»Det er jo ikke sådan, at lægemiddelindustrien bare kan poste penge i noget, som helst skal samle støv på hylderne på hospitalerne. Problemet er heller ikke et, som lægemiddelindustrien kan løse alene. Derfor bliver vi i fællesskab nødt til at finde på nogle nye løsninger, som både lægemiddeludviklere og sundhedssystemet kan være tilfredse med,« fortæller Mikkel Møller Rasmussen, chefkonsulent i Lif .

Måske skal samfundet bare betale for udvikling af lægemidler i stedet for industrien?

Mikkel Møller Rasmussen mener, at vi i vores bestræbelser på at finde løsninger, der er gavnlige for alle, bør skele til, hvad nogle af vores nabolande har fundet på af mere eller mindre opfindsomme ideer.

Han påpeger dog også, at når vi taler om at løse markedsfejlen ved udvikling af ny antibiotika, skal lande heller ikke lukke sig om sig selv, da antibiotikaresistens ikke skeler til landegrænser, men er et globalt problem, som kun kan løses globalt.

»Og her skal vi i Danmark selvfølgelig tage vores del af ansvaret på os og hjælpe til med det, som vi kan hjælpe til med,« siger Mikkel Møller Rasmussen.

Nogle af de initiativer, som man med interesse kigger på hos Lif, er blandt andet legatløsninger, hvor samfundet simpelthen betaler lægemiddeludviklere for at udvikle antibiotika fremfor kun at betale for produktet senere hen.

»Det kan være et incitament for lægemiddeludviklere, hvis de ikke længere er så afhængige af salget. Et beløb, som har været foreslået, er én mia. euro til de virksomheder, der bringer nye former for antibiotika på markedet. Normalt sætter udækkede behov i markedet gang i lægemiddeludvikling, og det kan et sådan beløb erstatte,« forklarer Mikkel Møller Rasmussen.

Netflix-model og abonnementsordninger fungerer i England og Sverige

En anden løsning kan være den såkaldte ‘Netflix-model’, der erstatter køb og salg af nye former for antibiotika med en abonnementsmodel. Her skal man forestille sig, at sundhedsvæsenet ikke betaler lægemiddeludvikleren for hver enhed af et antibiotikum, men i stedet betaler et fast årligt beløb for at have adgang til antibiotikummet, uanset den benyttede mængde.

Det er også et problem, som skal løses, for vi har ikke råd til at lade være

Mikkel Møller Rasmussen, chefkonsulent, Lif

»Både England og Sverige har taget den form for betalingsmodel til sig, og det kan være, at vi også skal skele i den retning,« siger Mikkel Møller Rasmussen.

Han understreger, at der er behov for, at alle parter er tilfredse med ordningen, så i givet fald handler det om at finde den rigtige pris, der vil give mening for alle.

Fonde kan støtte op om udvikling af antibiotika

Mikkel Møller Rasmussen forestiller sig også, at en mulighed vil være at lave nogle fonde, som støtter op om udvikling af antibiotika. Et eksempel er AMR Industry Alliance, som har til formål at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få råd til produktudvikling i de indledende faser.

På den måde kan udvikling af nye former for antibiotika tage de første spæde skridt, uden at små og mellemstore virksomheder skal sætte alt på ét bræt for at udvikle noget, som verden har brug for, men helst ikke vil bruge.

»Vores industri skal selv være med til at lave de her fonde, og så skal både industrien og køberne af produkterne være indstillet på at betale ind til dem,« siger Mikkel Møller Rasmussen.

En mulighed er bedre betingelser for udviklere af nye former for antibiotika

Endelig kan Mikkel Møller Rasmussen også forestille sig modeller, hvor man lader sig inspirere af det, som på nydansk hedder ‘orphan drug’-status, dvs. ‘forældreløse’ lægemidler i den forstand, at der er tale om udvikling af kostbare lægemidler, som kun meget få personer har brug for, og at det derfor er umuligt at skabe en rentabel forretning ud af dem.

Inden for orphan drug-status kan blandt andet ligge længere patentperioder eller lettere adgang til markedet.

»Det er min opfattelse, at der er vilje i både sundhedssektoren og i industrien til at løse det her problem. Det er også et problem, som skal løses, for vi har ikke råd til at lade være. Det erkender man også på begge sider af hegnet,« siger Mikkel Møller Rasmussen.

Chefkonsulenten fortæller, at der på nuværende tidspunkt er gang i udviklingen af 41 forskellige former for antibiotika.

»Men spørgsmålet er, om det er nok. Om ikke andet har vi behov for en kontinuerlig udvikling af nye former for antibiotika, ligesom vi skal værne om dem, vi allerede har på hylderne. Derfor er det ikke et spørgsmål, om vi får et problem, men om hvornår,« siger han.