Professor og overlæge Finn Sellebjerg fremhæver især fire studier af behandling til multpiel sklerose fra årets ECTRIMS-kongres.

Topforskers dom: Her blev ECTRIMS for alvor interessant Dagens Pharma har taget en snak med overlæge og professor Finn Sellebjerg om de mest interessante forskningsnyheder fra årets kongres for European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis.

Årets kongres for European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis (ECTRIMS) er slut, og blandt de mange deltagere, som har fulgt med i løbet af hele kongressen, er professor og overlæge Finn Sellebjerg fra Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet.

Selvom årets kongres har været digital, har forskerne på Rigshospitalet indrettet sig, så de har kunnet følge med i alt den spændende forskning, som er blevet præsenteret.

Dagens Pharma har taget en snak med Finn Sellebjerg for at høre, hvad der ifølge ham har været det mest opsigtsvækkende på årets kongres.

»Jeg har haft specielt har fokus på det, som kan have klinisk betydning i fremtiden på kortere eller længere sigt. Det drejer sig især om behandlinger, som der har været præsenteret større studier på. Især fire kliniske forsøg har vakt min interesse,« fortæller Finn Sellebjerg

1. Effekt på niveau med andre anti-CD20-terapier, men potentielt færre bivirkninger

Det første af de studier, som Finn Sellebjerg fremhæver blandt de i hans øjne mest interessant, er et studie vedrørende den eksperimentelle behandling ublituximab til patienter med multipel sklerose. På kongressen blev fremlagt data fra et fase 3-forsøg, som viste, at behandlingen havde effekt på niveau med andre anti-CD20-terapier. Teoretisk kan behandlingen være forbundet med lidt færre bivirkninger og lidt bedre effekt i forhold til at dræbe B-celler end andre anti-CD20-terapier.

Der er efterhånden trængsel på markedet for anti-CD20-terapier med Ocrevus og også snart Kesimpta, som nok kommer gennem Medicinrådet i løbet af få måneder. Her kommer så endnu en behandling, som viser en god effekt, og som giver os nogle flere muligheder i klinikken

Finn Sellebjerg, professor og overlæge, Dansk Multipel Sklerose Center, Rigshospitalet

»Der er efterhånden trængsel på markedet for anti-CD20-terapier med Ocrevus (Roche) og også snart Kesimpta (Novartis), som nok kommer gennem Medicinrådet i løbet af få måneder. Her kommer så endnu en behandling, som viser en god effekt, og som giver os nogle flere muligheder i klinikken, hvis eksempelvis en patient udviser allergi over for den ene eller anden behandling. Ublituximab ser ud til at virke lige så godt på attakrater og MR som de andre CD20-behandlinger, og i fremtiden bliver det interessant at se, om dosis betyder noget for effekten. Det kigger nogle af medicinalfirmaerne i hvert fald på,« siger Finn Sellebjerg.

2. Ocrevus kan have effekt på sygdomsforløb efter sygdomsforværring

Et andet studie, som fik Finn Sellebjerg frem på stolen, kom fra Roche, som står bag Ocrevus. I studiet havde forskere undersøgt effekten af Ocrevus på primær progressiv multipel sklerose, som der i dag ikke findes andre gode behandlinger til. Data kom fra et oprindeligt studie, der viste en beskeden effekt på vedvarende sygdomsforværring ved primær progressiv MS, men i den nye gennemgang af data havde forskerne lavet en endnu skarpere definering af sygdomsforværring. Data viste efterfølgende, at behandling med Ocrevus faktisk kan have en effekt på sygdomsforløbet, selv efter første sygdomsforværring.

»Det er ikke en eklatant effekt, men det er en sikker effekt, som er mest udtalt blandt yngre patienter med sygdomsaktivitet. Det bekræfter, at det kan betale sig at sætte disse patienter i behandling med Ocrevus, dels fordi de ikke har andre muligheder, men også fordi det kan komme med en langvarig gavnlig effekt i forhold til at bremse sygdomsudviklingen,« forklarer Finn Sellebjerg.

3. Brutons tyrosin kinase-hæmmere kan få plads i behandlingen af sklerosepatienter

Mens vi er ved B-cellebehandling, viste et andet af de studier, som Finn Sellebjerg fremhæver, at Brutons tyrosin kinase-hæmmere kan få en plads i behandlingen af patienter med sklerose.

Det kan betale sig at sætte disse patienter i behandling med Ocrevus, dels fordi de ikke har andre muligheder, men også fordi det kan komme med en langvarig gavnlig effekt i forhold til at bremse sygdomsudviklingen

Finn Sellebjerg, professor og overlæge, Dansk Multipel Sklerose Center, Rigshospitalet

Flere medicinalfirmaer udvikler Brutons tyrosin kinase-hæmmere til behandling af multipel sklerose, og kliniske forsøg har kunnet påvise en effekt, som ifølge Finn Sellebjerg nok er lidt svagere end anti-CD20 behandlinger. Et studie på ECTRIMS peger dog på, at behandling med Brutons tyrosin kinase-hæmmere kan have en effekt på udvikling af gradvist voksende MR-læsioner af den type, der ses ved progressiv sklerose.

»Det er det første studie til at vise en effekt, og det er interessant. Effekten er måske ikke helt lige god som ved andre behandlinger for sklerose, men der er en effekt, som er relevant ved progressiv sklerose. Hvor meget effekten slår igennem, venter vi på fase 3-forsøg til at vise, og vi må også vente med at se, hvad det får af betydning i praksis. Men det er i hvert fald noget, som jeg vil følge fremadrettet,« siger Finn Sellebjerg.

4. Modificerede mesenkymale stamceller ser ud til at fremme heling af nerveskader og arvæv

Det sidste studie, som Finn Sellebjerg fremhæver, drejer sig om stamcelleterapi med mesenkymale stamceller, som også har vist sig at være effektive til behandlinger af skade på hjertet efter hjertesvigt. I studiet, som der blev præsenteret data fra på ECTRIMS, kunne forskere vise, at behandling med modificerede mesenkymale stamceller til patienter med progressiv multipel sklerose havde gavnlige effekter i rygmarvsvæsken, og at de gavnlige effekter kan fremme helingen af nerveskader og arvæv i forbindelse med sygdommen. Forskerne rapporterede i deres studie også om direkte forbedringer hos patienter, men der maner Finn Sellebjerg til forsigtighed, fordi patienter i kliniske forsøg ofte får det bedre af bare at være i overvåget behandling.

»Det er meget indledende data, men det ser ud til, at man ved at sprøjte de her modificerede stamceller ind i rygmarvsvæsken kan fremme miljøet i spinalvæsken i gavnlig retning. I fremtiden kan det have et potentiale til de patienter, hvor den nuværende form for immunterapi ikke virker. Jeg synes, at det er rigtig spændende, at der stadig bliver arbejdet med emnet,« mener Finn Sellebjerg.

Skriv kommentar