På Medicinrådets møde i morgen onsdag skal rådet forholde sig til anbefalinger fra fagudvalgene om lægemidler til behandling af et bredt spektrum af sygdomme: Osteoporose, leddegigt, leukæmi, lungekræft og den sjældne sygdom transthyretin amyloidose. Op mod 30 pct. af alle leddegigtpatienter, der er i behandling med biologiske lægemidler, har ikke tilstrækkelig effekt af behandlingen. Derfor er der store forhåbninger til de såkaldte JAK-hæmmere, som er en relativt ny klasse af lægemidler til behandling af leddegigt. På rådets møde skal medlemmerne...