I den seneste tid har vi set et nyt – og alvorligt – rødt flag i det danske sundhedsvæsen. For tilsyneladende er krisen i det offentlige system nu også nået til kræftbehandlingen. Flere kræftafdelinger i landet kan ikke længere overholde lovkravet om, at patienter skal opereres senest to uger efter, at det er besluttet, at de skal på operationsbordet.

Det – og andre væsentlige problemer – kalder nu på en ekstraordinær indsats for at sikre, at mennesker, der får kræft, også overlever og får det bedst mulige liv. Især fordi flere og flere danskere får konstateret kræft. Alene i 2021 var der næsten 47.000 nye kræfttilfælde, hvilket betyder, at 370.000 danskere lever med, eller efter, en kræftdiagnose. Kræft kommer tæt ind på livet af næsten alle danskere – enten som patient eller som pårørende – fordi befolkningen bliver ældre, og risikoen for at udvikle kræft stiger med alderen.

Desværre er udviklingen i den generelle femårs-kræftoverlevelse i Danmark gået i stå, viser den seneste rapport fra Sundhedsdatastyrelsen. Arbejdet med at få den danske kræftoverlevelse op på niveau med overlevelsen i de øvrige nordiske lande ser altså ud til at skulle fortsætte i mange år og med fokus på mange forskellige forhold.

Næsten på niveau med resten af Norden

I Lif vil vi gerne påtage os et medansvar for at øge kræftoverlevelsen, og vi vil også gerne sætte et konkret mål: Danmark skal være førende i Norden i 2030, når det kommer til at overleve kræft.

Danske kræftpatienter skal have adgang til nye innovative kræftlægemidler hurtigst muligt efter EMA-godkendelsen, og lægemidlerne skal evalueres inden for den maksimale sagsbehandlingstid i Medicinrådet.

Sammenlignet med andre nordiske lande har Danmark øget kræftoverlevelsen relativt mere siden starten af 1980’erne, så kræftoverlevelsen blandt danskere nu har næsten samme niveau som de øvrige lande i Norden. Det skyldes blandt andet målrettede kræftpakkeforløb, bedre behandlinger og en række screeningsprogrammer, som opsporer kræft tidligt.

Men vi mangler det sidste nøk for at komme op på niveau med Norge og Sverige, og der er fortsat store udfordringer på kræftområdet, blandt andet i forhold til social ulighed i kræft – både i forekomsten og i overlevelsen efter kræft.

Så noget må der gøres for at fastholde fokus på tidlig kræftopsporing, diagnostik og bedre behandling af kræft i Danmark.

Heldigvis udvikles der også hele tiden nye behandlingstilbud, hvor der ikke tidligere har været en effektiv indsats. Men vi kan blive endnu bedre.

Nordisk mester om syv år

Derfor har Lif lanceret syv forslag til, hvordan vi når visionen om at blive nordisk mester om syv år, og vi har netop afholdt en stor konference om forslagene og deres indvirkning på kræftoverlevelsen.

Det handler blandt andet om at mindske uligheden i kræftbehandlingen, gøre Danmark til det førende land for klinisk forskning og afprøvning af kræftlægemidler, tage ny teknologi og nye innovative kræftlægemidler i brug hurtigt, sikre pålidelige data og øge fokus på rehabilitering af kræftpatienter og hjælp til deres senfølger.

Og så er forebyggelse af kræft naturligvis centralt. Derfor mener Lif, at der skal indføres forpligtende kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet, så der sikres en ensartet, høj indsats på tværs af landet. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er omkring 40 kræfttilfælde om dagen forebyggelige. Vi foreslår derfor, at Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker implementeres i alle kommuner.

Målrettet indsats mod ulighed

På screeningsområdet bør vi undersøge, hvorfor der stadig er mennesker, der ikke deltager i screeningsprogrammerne, som også skal effektiviseres med ny teknologi, som vi har set det med kunstig intelligens i brystkræftprogrammet.

Inden for kræftområdet eksisterer der – som så mange andre steder i sundhedsvæsenet – også ulighed. Det ses både i forhold til, hvem der bliver ramt af kræft, hvor tidligt kræften diagnosticeres, hvor hurtigt behandlingen igangsættes, og hvor høj overlevelsen er.

Derfor skal der arbejdes målrettet på at mindske ulighed i forhold til opsporing, screening, diagnostik og behandling, og der skal sættes ind med en vifte af tiltag, herunder bedre kommunikation og differentierede indsatser, og målrettet støtte skal undersøges nærmere.

Især inden for nye sygdomstilfælde ses en social ulighed, da antallet af nye sygdomstilfælde stiger gradvis med kortere uddannelse. De kortuddannede bliver screenet mindre, kommer senere til lægen, falder mere ud af behandlingen og får mindre rehabilitering.

Det må og skal vi ændre på.

Fokus på innovative partnerskaber

Skal kræftoverlevelsen i Danmark fortsat øges, er det også afgørende, at vi har stærke kliniske forskningsmiljøer, og at der i forskning og behandling er et godt offentlig-privat samarbejde med et frugtbart udbytte.

Tal fra organisationen PhRMA viser, at op mod tre fjerdedele af stigningen i kræftoverlevelse skyldes, at behandlingen udvikles, herunder at der udvikles ny medicin. Innovative partnerskaber er derfor den rigtige vej at gå, når vi skal sikre, at alle kræftpatienter har adgang til nye, højteknologiske behandlinger.

Sammen med udvikling og anvendelse af mere og mere specialiserede behandlinger sker der lige nu en sammensmeltning af forskning og behandling. Kræftbehandling i verdensklasse forudsætter derfor, at både private virksomheder og offentlige klinikere engagerer sig aktivt i forskningen. Vi skal være på forkant og i fællesskab være med til at drive udviklingen.

Og så skal vi understøtte udviklingen, der går i retning af mere specialiseret og skræddersyet behandling til den enkelte sygdom og helt ned på den enkelte patient.

I dag ved vi f.eks., at leukæmi ikke bare er én sygdom, men kan inddeles i mere end 40 subtyper, der potentielt skal behandles forskelligt for at være effektiv. Det betyder, at der udvikles flere specialiserede lægemidler til små patientgrupper – eller via personlig medicin.

Og så nytter det ikke, at fremskridt i behandlingen står i stampe. Danske kræftpatienter skal have adgang til nye innovative kræftlægemidler hurtigst muligt efter EMA-godkendelsen, og lægemidlerne skal evalueres inden for den maksimale sagsbehandlingstid i Medicinrådet.

Og for at sikre patienterne det fulde udbytte af fremskridt inden for dette felt, skal vi have forpligtende partnerskaber, hvor det offentlige sundhedsvæsen og life science industrien sammen styrker fokus på forskning, udvikling og implementering af personlig medicin til kræftbehandling.

Det bliver ikke let, men jeg håber, at flere vil gribe vores ambition om at øge kræftoverlevelsen, så Danmark bliver førende i Norden, når det kommer til at overleve kræft. Hvis vi skal have gang i den gode udvikling igen, og få overlevelsen blandt mennesker ramt af kræft til at stige på ny, skal mange – politikere, klinikere og organisationer – turde sætte ind med handling og fokus.

Danskerne fortjener et effektivt, velfungerende og robust sundhedsvæsen, der er klar til fremtiden.