Det er på høje tid, at vi indleder en velafbalanceret politisk og sundhedsfaglig dialog om potentialet ved vaccination.

Mulighederne kan opsummeres i få ord: Vaccinationer udgør en effektiv, forebyggende metode mod sygdomme. De udgør en værdifuld vej til at reducere fravær blandt forældre til små børn, og de kan skåne vores sundhedssystem for unødvendig byrde. Dette er en klar gevinst for alle involverede.

I fremtiden skal vi ikke kun se på vacciner som noget, alle skal have i brede nationale vaccinationsprogrammer

Historisk set har vores tilgang til vaccinepolitikken været præget af ad hoc politiske beslutninger og administrative valg. Ikke desto mindre er det afgørende, at vi lærer af vores erfaringer under COVID-19-pandemien og den aktuelle situation i det danske sundhedsvæsen. Vi bør prioritere udviklingen af en opdateret, omfattende og velovervejet vaccinationsstrategi.

Hvem skal vaccineres for hvad?

Jeg efterlyser ikke en diskussion af, om man skal vaccinere, for så langt tror jeg faktisk, at der er enighed både blandt sundhedsfaglige og politikere. En diskussion af den fremtidige danske vaccinationsindsats handler snarere om, hvem der skal vaccineres for hvad, hvor de skal vaccineres, og hvem der skal foretage vaccinationerne. Vi skal diskutere, hvordan man sikrer, at dem, der vil have gavn af at blive vaccineret, også får et let tilgængeligt tilbud – og ikke mindst, at de overhovedet ved, at tilbuddet eksisterer.

Vi kigger ind i en udvikling, hvor der over de næste år kommer op mod 100 nye vacciner. Det stiller store krav til sundhedsmyndighederne om at skabe et overblik over, hvilke vacciner der kunne være relevante for hvem i det danske samfund.

Målrettede initiativer, datadrevne indsatser og opsøgende aktiviteter skal ikke bare sikre høj tilslutning til det danske vaccinationsprogram, men lægge grund for en ny diskussion af, hvordan vacciner kan bidrage til større lighed i sundhed og et mere robust sundhedsvæsen.

Vacciner til specifikke grupper

Alle har lært en masse af COVID-19. Både borgere, politikere, myndigheder og virksomheder har fået indsigt i værdien af at forebygge med vacciner, og ikke mindst hvilke redskaber der kan bruges til at målrette vacciner til dem, der har behovet – på en transparent, etisk og imødekommende måde.

I fremtiden skal vi ikke kun se på vacciner som noget, alle skal have i brede nationale vaccinationsprogrammer, men i stedet – med nogle typer vacciner – som et tilbud til specifikke befolkningsgrupper og udrullet via målrettede initiativer.

For at vi kan komme så langt, er der brug for en fordomsfri debat om, hvordan man kan indrette den fremtidige vaccinationsindsats, så man sikrer høj tillid og høj tilslutning til de brede programmer og udnytter de fordele, der er ved at bruge vaccination som forebyggelse over for mindre målgrupper.

Debatten er hermed startet.