Det går ikke, at svært deprimerede ønsker at have kræft i stedet for depression
Julie Brooker, landechef i Janssen, vil have flere penge til psykiatrien.Foto: Thurid Skytte van Steenwijk

Det går ikke, at svært deprimerede ønsker at have kræft i stedet for depression Vi må behandle psykisk sygdom lige så alvorligt og grundigt som kræft. Der er brug for at forske mere intensivt og tage nye behandlinger i brug. Den psykiatriplan, som politikerne for nylig har vedtaget, skal føres ud i livet, og vi skal allerede i gang med en psykiatriplan 2. Lad os lære af arbejdet på kræftområdet.

I sommer læste jeg et debatindlæg i Dagbladet Information, som virkelig gjorde indtryk på mig.

Der skal handling og behandling til. Derfor er det min opfordring til politikerne, at de 100 mio. kr., der lige nu er afsat til forskning i den nye psykiatriplan, ikke bliver et engangsbeløb

En kræftlæge, hvis mand lider af angst og depression, fortalte, at hun tog sig selv i at ønske, at hendes mand havde kræft i stedet. Så ville han nemlig få hurtigere og bedre behandling, end den han får som psykisk syg.

Som patient med en psykisk lidelse må han vente to dage i akutmodtagelsen selv ved planlagte indlæggelser, samt vente 16 dage på en lægeaftale om at skifte medicin, selvom en sygeplejerske har rejst tvivl om effekten af den type og dosis medicin, han får.

Det er ikke godt nok i et land som Danmark.

Jeg noterede mig under valgkampen, at alle partiledere mener det samme som mig: At psykiatrien skal have et løft. Og det skal være nu.

Psykiatriplanen, som blev vedtaget før folketingsvalget, bliver ikke det massive løft, som behandlere og patienter gennem lang tid har understreget behovet for – men det er en start. En god start med blandt andet en akutpakke til de sværest psykisk syge borgere.

Jesper Fisker, som er adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse, har for nylig slået til lyd for, at man ser på psykisk sygdom, som man ser på kræft. Her har man gennemført fire kræftplaner, og nu diskuterer man indholdet af en femte.

Den udvikling har sammen med forskning og nye lægemidler været en vaskeægte game changer, der markant har forbedret hastigheden og kvaliteten af kræftbehandlingen. Resultatet er, at flere overlever deres kræftsygdom. Lad os få samme udvikling i psykiatrien. Det er der brug for.

Depression koster også liv og penge

110.000 danskere lever med moderat til svær depression, anslår Medicinrådet, og WHO advarer om, at sygdommen inden for 20 år vil være blandt de to mest belastende sygdomme i verden, når det gælder sygdomsbyrde og økonomiske konsekvenser for samfundet.

I Janssen støtter vi forskningen inden for psykiske sygdomme. For jo mere vi ved, desto bedre behandling kan patienterne få. Vores grundlægger Dr. Paul Janssen udviklede en af de første behandlinger til skizofreni for mere end 60 år siden. Det betød, at også andre begyndte at forske og udvikle nye behandlinger, så mennesker med skizofreni i dag har flere behandlingsmuligheder. Men vi er stadig ikke i mål.

I takt med at vi har fået mere viden på kræftområdet, har vi også bedre kunne behandle. Nu er tiden kommet til at skabe mere viden om depression for at forbedre behandlingen på det område.

I Danmark samarbejder vi med Region Hovedstadens fase 4-enhed (Phase4Cph), og støtter gennemførelsen af forskningsprojektet TRIDEN, der undersøger, hvordan det går med danskere, der får depression. 197.615 patienter, som har været i kontakt med hospitalssystemet på grund af depression, indgår i studiet.

Hver sjette patient med depression, som behandles på et hospital, udvikler vanskelig behandlelig inden for et år. Det svarer til 29.212 patienter, som lider af depression trods behandling med to forskellige antidepressive lægemidler (1).

Vanskelig behandlelig depression har ikke kun store menneskelige omkostninger. Sygdommen koster også samfundet mange penge. TRIDEN-studiet viser, at mennesker med vanskelig behandlelig depression har 138,4 pct. højere risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, og at de, der bliver indlagt, indlægges hyppigere og af kortere varighed. De vil derfor have flere sengedage samlet set. Derfor er hospitalernes omkostninger til disse patienter betydeligt højere, end ved andre velbehandlede patienter med depression (2).

Forskning giver bedre behandling

Forskning er nævnt i psykiatriplanen bl.a. i form af kvalitetsdatabaser, der skal give et overblik over kvaliteten af de forskellige behandlinger. Men som det europæiske studie NEMO viser, er det ikke tilstrækkeligt med de eksisterende behandlinger.

Lige nu forbliver 6 ud af 10 patienter med vanskelig behandlelig depression på et lægemiddel, selvom de ikke har tilstrækkelig effekt af det (3). Det er hverken patienten, behandleren eller samfundet tjent med. Der skal nye behandlinger til, som hjælper der, hvor de eksisterende kommer til kort.

Forskning i psykiatrien har desværre været underprioriteret. Fx gav Danmarks Frie Forskningsråd i 2016 9 mio. kr. af deres samlede uddeling på 217 mio. til psykiatrien (4). Det svarer til 4 pct. af budgettet. Det er ikke nok. Hvis man kigger på kræft, viser det, at høj prioritering på forskning betaler sig.

Gør samarbejde comme il faut

Vi er allerede startet med psykiatrinetværket i Trial Nation, hvor virksomheder og sundhedsprofessionelle arbejder sammen om, at få flere kliniske studier med potentielle lægemidler inden for psykiatrien. For gode intentioner løser det ikke. Der skal handling og behandling til. Derfor er det min opfordring til politikerne, at de 100 mio. kr., der lige nu er afsat til forskning i den nye psykiatriplan, ikke bliver et engangsbeløb.

Der er brug for vedvarende finansiering for at tiltrække læger, højne kvalitet og faglighed indenfor specialet. Uden en vedvarende tilførsel af midler, skal der fortsat ansøges om fondsmidler i skarp konkurrence med somatikken, hvor psykiatrien grundet stigmatiseringen af psykisk sygdom, oftere har sværere ved at komme i betragtning til midlerne (4). Vi i industrien bidrager gerne, ikke kun til lægemiddelforskning, men også til forskning, der gør os alle klogere på sygdommene. Desværre har samarbejde med life science-sektoren i psykiatrien ikke været comme il faut. Lad os lave det om og prioritere et offentligt-privat samarbejde.

Lad os også hurtigst muligt får implementeret psykiatriplan 1, med fokus på bedre behandling af dem, der er hårdest ramt af psykisk sygdom, og som allerede nu kan komme i gang med psykiatriplan 2.

Mange psykiatriordførere med stor viden og passion for psykiatrien, har forladt Folketinget ved valget. Derfor er min opfordring til partierne: Få hurtigst muligt de nye psykiatriordførere opdateret, bl.a. ved at tage ud på landets hospitaler og tale med både læger, patienter og pårørende. Vi stiller os også gerne til rådighed med viden og samarbejde – for patienterne skal ikke vente længere, og slet ikke ønske, at de havde kræft i stedet for.

Kilder: 

(1) Gronemann et al. 2021, Journal of Affective Disorders 287: 204-213.

(2) Jensen et al. 2022, PLOS One https://doi.org/10.1371/journal.pone.0275299.

(3) Heerlein et al. 2021, Journal of Affective Disorders 290: 334-344.

(4) Dansk Psykiatrisk Selskab – Hvidbog 2021-2031, s. 140.

Skriv kommentar