Den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA har godkendt lægemidlet Darzalex (daratumumab) til førstelinjebehandling af patienter med nydiagnosticeret knoglemarvskræft, og det vil formodentlig bane vej for en snarlig europæisk godkendelse af daratumumab til førstelinjebehandling af myelomatose. Det mener professor i hæmatologi ved Syddansk Universitet Torben Plesner, der er overlæge og specialeansvarlig på hæmatologisk afdeling på Vejle Sygehus. »Det er i særklasse solide fase 3-data, som peger på en halvering af risikoen for sygdomsprogression eller død, der ligger til grund for den amerikanske godkendelse....
