Preben Joffe
Preben Joffe, speciallæge i intern medicin og nefrologi og lægelig direktør i det lægefaglige konsulentfirma Medkoncept, kritiserer SSI's afvisning af antigentest til COVID-19 for at være baseret på dårlig og mangelfuld videnskab.Foto: Privat

Speciallæge i hård kritik af SSI-ekspertgruppes anbefaling om antigentest Speciallæge og direktør i det lægefaglige konsulentfirma Medkoncept, Preben Joffe, mener, at der er så mange metodologiske problemer i materialet bag ekspertgruppe under SSI's notat om antigentest, at det er ubrugeligt. Medlem af ekspertgruppen afviser, at antigentest passer ind i den danske strategi, men erkender mangelfuld evidens.

Statens Serum Instituts ekspertgruppe (SSI) bygger deres kritiske vurdering af COVID-19-lyntest, de såkaldte antigentest, på et hullet grundlag.

Det mener lægelig direktør i det lægefaglige konsulentfirma Medkoncept, Preben Joffe, der er speciallæge i intern medicin og nefrologi.

Når man skal bygge sine konklusioner på et videnskabeligt grundlag som postuleret af SSI’s ekspertgruppe, skal artikler, der indgår, beskrive deres metodik og materiale på en måde, som beriger læseren fyldestgørende. Og det gør det her materiale ikke

Preben Joffe, speciallæge i intern medicin og nefrologi og lægefaglig direktør i Medkoncept

Han påstår at have fundet en række mangler i det videnskabelige fundament, som SSI’s ekspertgruppe stod på, da den i sidste uge i et notat anbefalede myndighederne ikke at bruge antigentest til hverken screening, diagnostik, smitteopsporing, udbrudshåndtering eller overvågning af COVID-19.

»Når jeg taler med så store bogstaver, skyldes det, at man ikke har medinddraget relevant litteratur og ikke har en åben tilgang til emnet, og derfor fremstår ekspertgruppens notat hverken gennemarbejdet eller uvildigt.«

»Det er lægelig uredelighed,« siger han til Dagens Pharma.

Den 63-årige speciallæge har tidligere arbejdet som forsknings- og uddannelsesansvarlig overlæge på Holbæk Sygehus og Odense Universitetshospital og har senest gennem en årrække hjulpet kommuner og private virksomheder med lægefaglige aspekter.

Sundhedsstyrelsen fraråder

I notatet henviser ekspertgruppen, der er nedsat af ‘Det faglige råd’ for klinisk mikrobiologi, hvor Danske Regioner og SSI deltager, til et fransk studie og en Cochrane-oversigt fra maj 2020.

Det franske studie fandt, at de tre antigentest har en sensitivitet, der er langt lavere end det niveau, som producenterne selv angiver på baggrund af egne videnskabelige undersøgelser i deres ‘Instructions For Use’ (IFU), dvs. brugsanvisninger.

Ifølge franskmændene lander sensitiviteten i de tre undersøgte test helt nede på 55-60 procent.

I ekspertgruppens notat angiver man, at der i perioden april til midt oktober i alt er 16.187 personer herhjemme, der er blevet testet positiv for COVID-19 med PCR-testen hos TestCenter Danmark.

Med udgangspunkt i det franske studie og Cochrane-oversigten har ekspertgruppen regnet sig frem til, at de tre antigentests ville have testet mellem 8.000 og 8.900 personer falsk negativ, hvis man havde brugt antigentests i stedet for de danske myndigheders PCR-test.

Sundhedsstyrelsen stiller sig på skuldrene af SSI og fraråder alle mod at bruge antigentests, hvis man har symptomer på COVID-19.

Videnskabeligt belæg

Preben Joffe har på baggrund af sin forskningserfaring efterfølgende udarbejdet et notat, som ifølge ham dokumenterer, at ekspertgruppens anbefaling bygger på kun ét studie med så mange metodiske svagheder, mangler og fejlkilder, at dette studie ikke kan bruges som grundlag for en beslutning, hvis denne skal træffes ud fra evidens.

Blandt andet nævner han, at det franske studie analyserer 297 podninger fra nasopharynx, dvs. svælget bag næsehulen, fra personer, som var testet positiv for COVID-19 med to forskellige PCR-metoder, men uden at man oplyser, hvilke prøver der var testet med den ene, eller om man brugte begge metoder, og hvad årsagen til dette er.

Ifølge Preben Joffe siger studiet heller ikke noget om, hvorvidt podningerne kommer fra 1, 2, 39 eller 297 forskellige personer.

Preben Joffe, har du grund til at tro, at podningerne er taget fra færre end 297 personer?

»Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt jeg har grund til at tro det ene eller det andet. Det er et spørgsmål om, at når man skal bygge sine konklusioner på et videnskabeligt grundlag som postuleret af SSI’s ekspertgruppe, skal artikler, der indgår, beskrive deres metodik og materiale på en måde, som beriger læseren fyldestgørende.«

»Og det gør det her materiale ikke,« siger Preben Joffe.

Brugte ikke frisk sekret

Preben Joffe hæfter sig også ved, at det franske studies analyser af antigentestene er foretaget på prøver på minus 80 grader.

»De (forskerne bag det franske studie, red.) begynder at udregne sensitiviteten, og der går det helt galt for alle testene, fordi testene blev anvendt udelukkende på frossen sekret og ikke ved den temperatur, som findes i det kliniske miljø.«

»Du og jeg har 37 grader i vores næse. Fra minus 80 til 37 grader er der 117 grader. Det kan være, at krystaller har forårsaget fejlmålinger. Jeg kan ikke sige det, for læseren får det ikke forklaret. Forskerne skriver bare, at man ikke brugte frisk sekret som anbefalet,« siger Preben Joffe.

Desuden kritiserer han, at forskerne bag det franske studie ikke fulgte antigentestenes IFU ved at bruge tre forskellige medier som substitut for de ellers indregistrerede buffere, samt ved at bruge andre plastredskaber til analyserne end dem, der skal bruge ved testning af mennesker.

»Alene det med ikke at angive, hvilke prøver der blev analyseret med hvilken af de enkelte ændrede buffere, anses ligeledes for at være stærkt kritisabelt og kan meget vel have medvirket til de meget lave sensibilitetstal, som dette fryserstudie fandt,« siger Preben Joffe og uddyber:

»Imidlertid gør forskerne bag det franske studie selv opmærksom på disse vigtige fejlkilder analogt med, hvad de selv skriver omkring det at bruge frosne prøver. Men disse vigtige begrænsninger har ekspertgruppen ikke fundet anledning til at nævne eller tage forbehold for i deres notat, hvilket ligger langt væk fra, hvad man ellers kan forvente sig af en offentligt nedsat ekspertgruppe.«

Tillid til evidens er begrænset

Cochrane-oversigten, der ifølge SSI finder, at antigentestene har en gennemsnitlig sensitivitet på 56 procent, nævner selv, at ’tilliden til evidensens er begrænset’.

Ud fra et forsigtighedsprincip ville det være fuldstændig vanvittigt, hvis man på et tidspunkt, hvor vi rent faktisk har kapacitet nok på PCR-testen, erstatter PCR-testen med antigentesten

Gorm Lisby, overlæge i klinisk mikrobiologi og medlem af ekspertgruppe

Preben Joffe fremhæver et konkret tekststykke, hvor forskerne bag Cochrane-oversigten skriver:

»Vores tillid til evidensen er begrænset. Trefjerdedele af studiet fulgte ikke testproducenternes instruktioner, hvorfor man kunne have fundet helt andre resultater,« skriver forskerne med henvisning til de givne instrukser, som danner baggrund for de enkelte antigentests godkendelser hos europæiske lægemiddelstyrelser.

Preben Joffe mener, at ekspertgruppen kan være belastet af en direkte interessekonflikt, da Danske Regioner også er repræsenteret i ekspertgruppen.

»Ekspertgruppen er nedsat af SSI og Danske Regioner, og Danske Regioner er jo et politisk styret organ. Samtidig har nærmest alle landets mikrobiologiske afdelinger været med til at sætte PCR-metoder op over hele landet. Det er deres hjertebarn, og i øjeblikket har de travlt, fordi der testes så mange, som der gør.«

En bombe under strategi

Over for Dagens Pharma understreger et fremtrædende medlem af ekspertgruppen Gorm Lisby, der er overlæge med speciale i klinisk mikrobiologi ved Hvidovre og Amager Hospital, at antigentesten ikke egner sig i den danske teststrategi.

»Ud fra et forsigtighedsprincip ville det være fuldstændig vanvittigt, hvis man på et tidspunkt, hvor vi rent faktisk har kapacitet nok på PCR-testen, erstatter PCR-testen med antigentesten, fordi man gerne vil have hurtigt svar og ikke kan vente 24-48 timer.«

»Det er en potentiel bombe under vores nationale inddæmningsstrategi,« siger han.

Selvom Gorm Lisby ikke vil anbefale antigentesten, indrømmer han, at særligt det franske studie, der undersøger antigentest, ikke er fyldestgørende.

»Hans (Preben Joffes, red.) pointe om, at den franske litteratur ikke er den bedste i verden, er fuldstændig valid, og problemet er, at der på nuværende tidspunkt – her otte måneder inde i en epidemi – ikke er ordentlig litteratur på, hvordan COVID-19-antigentest opfører sig over for COVID-19-PCR-test.« 

»Vores anbefaling stammer fra de tre ben, vi står på: Erfaringer fra alle andre antigentest med luftvejsvirus, vores erfaring og kendskab til teknologien bag henholdsvis antigen- og PCR-test og den meget begrænsede og ikke perfekte dokumentation over for COVID-19-antigentest,« siger han.

Vil finde den bedste test

Gorm Lisby fortæller, at han er en del af en gruppe, der er i gang med at stable et nationalt evalueringsstudie på benene, hvor personer, der besøger de offentlige testcentre, får tilbudt en antigentest samtidig med PCR-testen, og efterfølgende sammenlignes resultaterne.

»Vi har sendt en invitation rundt til medicoindustrien i Danmark, og vi har fået tilsagn fra 11-12 firmaer samt fået en afgørelse fra National Videnskabsetisk Komite om, at forsøget ikke er anmeldelsespligtig hos dem. Derfor er vi i gang med videre planlægning. Vi håber at komme i gang snart, og at studiet er tilendebragt i februar, så vi umiddelbart efter kan publicere,« siger Gorm Lisby, der forventer at finde, at PCR-testen har en højere sensitivitet end antigentesten.

Gorm Lisby afviser Preben Joffes anklager om, at han og ekspertgruppen har personlige interesser i at fremme PCR-testen.

»Vi vil bare gerne have den bedste test, som bedst understøtter den danske inddæmnings- og screeningstrategi. Du burde spørge, hvem der har økonomiske interesser,« siger Gorm Lisby.

Kan du afvise, at det i det franske studie er den samme person, der har afgivet prøver, og at det har haft en effekt på resultaterne, at man ikke har fulgt IFU’en, og at man har analyseret frossent materiale?

»Nej, det kan jeg ikke. Det franske studie er på nuværende tidspunkt ikke publiceret, og Cochrane-oversigten er heller ikke helt oppe at ringe over de allerbedste studier. Der er mangelfuld videnskab for COVID-19-antigentest over for PCR-test, og det, du spørger om, er, hvorvidt jeg kan bekræfte, at det er et mangelfuldt studie.« 

»Og ja, det kan jeg godt bekræfte,« siger Gorm Lisby.

Ville du selv lægge navn til en publikation som den franske?

»Det ved jeg ikke, om jeg ville. For at svare på det ville det kræve, at jeg har adgang til rådata.«

Hvorfor vil du så bruge det til at lave et notat?

»Fordi det er den eneste dokumentation, der findes,« siger Gorm Lisby.

Skriv kommentar