Flemming Sonne, adm. direktør i Amgros, mener, at Medicinrådets fokus på behandlingsvejledninger kan øge sandsynligheden for lavere priser.

Medicinrådet skal have større fokus på behandlingsvejledninger Selv om der er masser af ros til Medicinrådet i ny evaluering, konkluderer konsulentfirmaet bag evalueringen også, at der bør udarbejdes flere behandlingsvejledninger. Og det kan skabe lavere medicinpriser, siger Amgros.

Medicinrådet træffer uafhængige beslutninger med strenge krav til dokumentation og har været grobund for introduktionen af en række effektive lægemidler på det danske marked. Nogenlunde sådan lyder nogle af de konklusioner, som konsulentfirmaet Oxford Research skriver i den evaluering af Medicinrådet, som blev drøftet i Danske Regioners bestyrelse i sidste uge. Oxford Research er samtidig kommet med forslag til forbedringer af rådet, hvoraf flere af forslagene fokuserer på at få flere behandlingsvejledninger gennem rådet. Sidste år lavede Medicinrådet kun fire...