Lægemiddelindustrien er længe blevet opfattet som en branche, hvor der kan tjenes rigtigt mange penge. Fokus er på det unikke molekyle, som er så innovativt, at det ændrer hele vores behandlingsmåde. Vi taler en kæmpe sællert, en såkaldt ’blockbuster’. Eksemplerne er mange: Den endelige kur mod cancer, Novo Nordisk nye Wegovy mod fedme eller Novartis’ Luxturna mod blindhed. Men kan det blive ved? Der er mange, der har kig på Pharmas lukrative marked, f.eks. dem der skal betale og som synes, at ny medicin er blevet alt for dyrt, men også Techgiganterne ser muligheder, for Pharmas forretningsmodel er gammeldags og tung. Så skal du blive ved med at sætte dine sparepenge i Pharma-aktier? Eller står Pharmas forretningsmodel for fald?

Pharmas forretningsmodel er syret

Grundstenen i Pharmas forretningsmodel er det gode molekyle. Her har vi længe accepteret, at op mod 90% af alle molekyler med medicinsk potentiale fejler mellem første test og det endelige fase 3-forsøg. Når medicinen så endelig er kommet gennem nåleøjet og er blevet accepteret af sundhedsmyndighederne, så er det FDA’s vurdering, at ny medicin ikke virker efter hensigten i 35-50 pct. af tilfældene. Det skyldes, at patienterne ikke altid tager medicinen, som de burde, men også at der er forskel på virkeligheden og de laboratorieagtige forhold, medicinen er udviklet under i det kliniske studie. I en hvilken som helst anden industri ville denne forretningsmodel være helt uacceptabel. Jeg ville ikke investere i udviklingen af en bil, hvis der var 90 pct. risiko for, at den aldrig kom ud at køre og herefter 35-50 pct. risiko for, at der gik noget galt, når jeg endelig trillede rundt ude på gaden.

Så kan Pharmas forretningsmodel holde de næste 15 år? Her kommer 7 argumenter for og imod.

1. Der er masser af udækkede behov

Der er mange sygdomme, som vi på trods af ivrig forskning ikke har knækket koden på endnu, og hvor der er kæmpe behov. Alzheimers, fedme og depression er alle folkesygdomme med store konsekvenser, som vi mangler effektiv behandling på, men derudover er der flere tusind sjældne diagnoser med ringe eller ingen eksisterende medicinsk behandling. Der er altså et kæmpe behov og dermed store uopdyrkede markeder for ny innovativ medicin.

2. Betalerne får mere og mere magt

På trods af det store behov – eller måske præcist derfor – har vi de sidste 10-15 år set, at betalerne (payers) har fået mere og mere magt. I Danmark bryster Medicinrådet sig med at have sagt nej til at give tilskud til 75 ud af 231 nye medicintyper, som Pharma har forsøgt at lancere på dette danske marked. Det er altså over 30 pct. af al ny innovativ medicin, som Medicinrådet har afvist. Og det er ikke kun Danmark, som forsøger at sætte hælene i, i forhold til de stigende priser på medicin. Den amerikanske Kongres har netop igen taget en diskussion af de høje medicinpriser, og hele Europa arbejder tæt sammen omkring referencepris- systemer, hvor det enkelte land kan referere til priserne i andre EU-lande og sørge for, at de ikke overbetaler  for en given medicin.

3. Meget lidt ny medicin er faktisk innovativ

Det har længe været opfattelsen, at hvis medicin bare er tilpas innovativ, så kan payers ikke sige nej til at betale. Men fører Pharmas forretningsmodel til mange, nye, innovative gennembrud? I 2022 blev der godkendt 45 nye medicinske produkter i USA. Ud af disse var 20 ’first in class’, altså medicin med en helt ny virkningsmekanisme. Det betyder, at lidt over halvdelen af den medicin, der blev lanceret i 2022, ikke var super innovativ, men snarere forskellige former for ’me-too’-medicin, som i stedet for at disrupte hele markedet, snarere optimerede effekt og bivirkninger eller lancerende en ny behandlingsform.

4. Villighed til betaling for sundhed hos den enkelte borger er stadig stor

For den enkelte patient kan optimeret effekt eller nye behandlingsformer imidlertid sagtens være et lokalt mirakel. Det gælder f.eks., hvis man kan blive fri for at skulle få injektioner hos lægen og i stedet bare kan tage en pille om morgenen. Men set fra et Pharma-forretningssynspunkt lukker me-too-medicin ikke op for nye markeder. Det gør til gengæld vores syn på sundhed. Borgere i Vesten er i stigende grad villige til at betale for sundhed. Vi forventer alle et langt liv og vil gå langt for at opnå det. Det er altså ikke den enkelte forbruger, der truer Pharmas forretningsmodel.

5. Biologiske opfindelser er i horisonten

En anden trussel i horisonten er den store aktivitet inden for biologiske opfindelser, hvor man fokuserer på at fjerne problemets rod snarere end en medicinsk behandling, som skal fortsætte år efter år. Der kommer flere og flere spændende muligheder indenfor stamceller-terapi og CRISPR-behandlinger, ligesom mekaniske løsninger af f.eks. en kunstig bugspytkirtel helt kan fjerne behovet for at overvåge insulin-niveauet for diabetikere.

6. Techgiganterne kommer

Endelig er Pharma ikke den eneste branche, der har øje på sundhedsmarkedet. Techgiganterne har længe haft kig på medicinmarkedet. Med den mængde af sundhedsdata, de samler op på millioner af mennesker, bliver deres viden om den enkelte borger langt større end medicinalindustriens. Måske fortæller du ikke aktivt Google, at du har et modermærke, som ser underligt ud, men når du begynder at ændre din søgehistorik og søger på modermærkekræft og behandlingsformer, så er det nemt at samle dine data og forstå din situation.

7. Men det er stadig eksperimentelle data, der fylder

Pharmas forretningsmodel er altså langsom, ikke særligt innovativ og bygget på et marked, som måske nok vokser, men samtidig også trues af konkurrenter med både biologisk og IT-mæssige baggrund. Det ligger derfor umiddelbart lige til højrebenet at konkludere, at Pharmas forretningsmodel står for fald inden for kort tid. Men der er måske alligevel én ting, som gør, at du ikke helt skal gå i gang med at sælge dine Pharma-aktier: De eksperimentelle data. Helt centralt i Pharmas forretningsmodel står det kliniske forsøg. Ligegyldigt hvor mange observationelle data, Google har til rådighed om folks sundhed og deres adfærd, så er det (indtil videre) umuligt at approximere sig frem til, hvordan ny medicin vil påvirke en given sygdom i levende patienter. Menneskets sundhed er og bliver kompleks, og vi er ikke i nærheden af en viden, som gør det muligt at forudsige, hvordan en ny medicin med en ny virkningsmekanisme vil fungere i levende patienter. Hvis man samtidig sammenholder dette med, hvor lidt risikovillige vi er, når det angår vores egen sundhed, så er det en klar mulighed, at Pharmas skøre forretningsmodel holder mange år endnu.