Lars Bo Nielsen
Foto: Jesper Balleby

De nye COVID-19-vacciner indvarsler vaccinologiens anden guldalder De bivalente vacciner er et utrolig effektivt værktøj til at begrænse sygdommens udbrud ved smitte. Erfaring fra COVID-19 sikrer, at vi i fremtiden vil være endnu bedre rustet til hurtigt at kunne udvikle vacciner mod endnu ukendte infektionssygdomme, og det må da være et lille lyspunkt i pandemien, skriver Lars Bo Nielsen, direktør for Lægemiddelstyrelsen.

1. september i år godkendte EU-kommissionen de første variantopdaterede COVID-19-vacciner fra henholdsvis Moderna og Pfizer/BioNTech. 12. september blev en videreudvikling af den opdaterede vaccine fra Pfizer/BioNTech godkendt, og 26. september er lægemiddelkomitéen CHMP hos EMA gået i gang at evaluere en videreudvikling af Modernas opdaterede vaccine.

Det kan, forståeligt nok, skabe en vis forvirring, at der kommer så mange opdaterede vacciner næsten samtidigt, og det kan være svært at følge med i, hvad der opdateres og hvorfor. Forvirringen forstærkes af, at EU og USA har helt adskilte processer, hvor rækkefølgen for godkendelse af de opdaterede vacciner har været forskellig i henholdsvis Europa og USA. 

Alle de variantopdaterede vacciner er bivalente. Det vil sige, at de er rettet mod både den originale Wuhan-variant og Omikron-varianten. De første to bivalente vacciner, som blev godkendt i EU, er rettet mod Wuhan og Omikron BA.1, mens de to næste er målrettet Wuhan og Omikron BA.4/5. De originale COVID-19-vacciner, som vi hidtil har brugt, er derimod monovalente og naturligvis kun rettet mod den originale Wuhan-variant, for det var kun den variant, der fandtes, da vaccinerne blev udviklet i pandemiens første fase. 

Bivalente vacciner er vejen frem

De nye bivalente vacciner giver en bedre og bredere beskyttelse, fordi de er rettet mod flere varianter. Vi forventer også en længerevarende beskyttelse, samt at de vil beskytte mod alle de varianter, der aktuelt florerer og er på vej. 

Derfor er lægemiddelmyndighederne ret begejstrede for de bivalente vacciner. De udgør et meget stærkt værktøj til vinterhalvårets booster-kampagner i Danmark og andre EU-lande. Desuden kan de forskningsmæssige og kliniske erfaringer med disse vacciner bidrage til udviklingen af endnu bedre COVID-19-vacciner, som meget vel vil give endnu bredere variantbeskyttelse på sigt.

Som det fremgår, har der været mange vaccinenyheder den seneste måned, men der er meget mere på vej. Set fra Lægemiddelstyrelsens side er det klart, at vi befinder os i ”vaccinologiens anden guldalder”, og vi er endda stadig kun i den indledende fase. 

Et kig tilbage i historien

Den første guldalder varede fra cirka 1910 til 1960, hvor vi fik vacciner mod sygdomme som kopper, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde, stivkrampe, difteri og kighoste. Sygdomme som før i tiden hyppigt tog livet af børn og voksne, men som i dag forebygges meget effektivt via vaccination. 

Når lægemiddelhistorien om den periode, som vi gennemlever lige nu, skal skrives om føje år, vil der blive fortalt om lige så betydningsfulde fremskridt afledt af det videnskabelige modsvar til COVID-19-pandemien med de nye vaccineteknologier. 

Fundamentet til de vaccinologiske landvindinger er faktisk opbygget gennem et par årtier. Når det i 2020 lykkedes at udvikle sikre og effektive COVID-19-vacciner på rekordtid, skyldtes det, at vi på globalt plan var godt forberedt. Gennem de seneste tyve år har der været en række alvorlige udbrud og pandemier af virussygdomme rundt omkring i verden. SARS-udbruddet i 2002. Svineinfluenzaen i 2009. MERS-udbruddet i 2012. Ebola-epidemien i 2013-15, og Zika-pandemien i 2015-16. 

Disse udbrud har intensiveret forskning og udvikling af nye vaccineteknologier til anvendelse mod viruspandemier, og da COVID-19 brød ud i december 2019, var der allerede erfaring med vacciner imod to lignende coronavirus-sygdomme (SARS og MERS). Både mRNA-teknologien (som de vacciner, vi anvender i Danmark, er baseret på), og adenovirusvektor-teknologien (som bl.a. anvendes i AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner) er således baseret på nye molekylærbiologiske og kemiske teknologier, der er udviklet gennem de seneste 20 år.

Pandemiens lys i mørket

Det er en kæmpe fordel ved de nye teknologier, at vaccinerne meget hurtigt kan opdateres og tilpasses nye COVID-19-varianter, så man ikke skal udvikle nye vacciner fra bunden. Derfor står vi nu – kun ti måneder efter de første rapporter om den nye Omikron-variant – med de første godkendte variantopdaterede bivalente vacciner til brug i efterårets booster-program. 

Der bliver fortsat udviklet flere nye COVID-19-vacciner. Eksempelvis forventer vi som nævnt vacciner, der giver endnu bredere beskyttelse mod flere forskellige varianter. Der arbejdes også på vacciner, som ikke kun beskytter mod sygdom, men også mod smitte, og på kombinationsvacciner, som kan beskytte imod både corona og influenza. Desuden forskes der i sprayvacciner, vacciner i tabletform og andre innovative koncepter. Ydermere tænkes de nye vaccineteknologier i høj grad også ind i udviklingen af nye behandlinger mod andre infektionssygdomme samt en række kræftsygdomme. 

Så selvom vi alle gerne havde undværet COVID-19 og alle dens konsekvenser for vores helbred, hverdagsliv og samfund, så er der i det mindste dét lille lyspunkt, at vi i fremtiden vil være endnu bedre rustet til hurtigt at kunne udvikle vacciner mod endnu ukendte infektionssygdomme og inddæmme pandemiers påvirkning af vores helbred og samfund.

Skriv kommentar