Som praktiserende læge kan det nogle gange føles, som om nye lægemidler skyller ind over praksis med kraft som en tsunami. Der er hele tiden nye lægemidler at vurdere og holde op mod andre. Det er en kompleks opgave, og derfor er vi mange som i årenes løb har sat stor pris på, at Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) leverer kvalificeret, konkret og brugbart materiale, der er med til at gøre det nemmere at navigere i alle de nye præparater....
