Akut psykose, sklerose og føleforstyrrelser.

Det er blot nogle få af mange alvorlige lægemiddelskader, som Patienterstatningen gennem de seneste fem år har givet 27-46 millioner kroner om året i erstatning til patienter for.

Millionerne fordeler sig på 240-470 sager om året, og det antal er opsigtsvækkende lavt, mener direktør i Patienterstatningen, Karen-Inger Bast, der nu råber alt autoriseret sundhedspersonale lige fra læger til sygeplejersker over jordemødre op.

»Jeg tror, at de skal være mere opmærksomme på erstatning for lægemiddelsager,« siger Karen-Inger Bast.

Hun frygter, at patienter ikke søger om erstatning, når de bliver ramt af alvorlige lægemiddelskader, fordi sundhedspersonale i Danmark ikke er gode nok til at leve op til deres lovbundne forpligtelse om at informere patienter om deres ret til erstatning.

»Jeg tror, at det er gået op for de fleste, at vi behandler sager om behandlingsskader, men det er lidt svært at trænge igennem over for de sundhedsprofessionelle, at vi altså også behandler lægemiddelskader,« siger Karen-Inger Bast, der anerkender, at det for mange er overraskende, at man kan få erstatning for kendte bivirkninger.

Skal op på 1500 sager
Hun hæfter sig ved, at tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at styrelsen sidste år modtog 6512 indberetninger om bivirkninger.

Statistikken siger ikke noget om, hvor stor en andel af bivirkningerne, som er alvorlige og dermed er potentielt erstatningspligtige, men det gør Lægemiddelstyrelsens rapport fra 2017.

Her fremgår det, at 2377 af de indberettede 6992 sager om bivirkninger det år var alvorlige.

»Vi ser i Patienterstatningen ikke over 6000 sager, og det skal vi heller ikke, men vi burde nok ligge på omkring 1500 sager om året,« siger Karen-Inger Bast.

Sidste år gav Patienterstatningen erstatning til 474 sager, hvoraf 399 var vaccinationsskader, hovedsagligt granulomskader, der rammer nogle børn, når de bliver vaccineret for blandt andet stivkrampe og difteri.

»Det medfører nogle små knuder i underhuden, der klør og kradser, og det får børnene omkring 25.000 kroner i svie og smerte for, men det er noget, de vokser fra, så det er ikke det, vi karakteriserer som alvorlige skader.«

»Derfor er vi reelt set nede på 50-90 erstatningssager, hvor der er tale om alvorlige skader,« siger Karen-Inger Bast.

Efterlyser mere viden
Annette Wandel, der er vicedirektør i Danske Patienter, fortæller, at det for Danske Patienter er et velkendt problem, at så få søger erstatning.

»Det er et tal, der er værd at bide mærke i, og når direktøren i Patienterstatningen siger det på denne her måde, er der grund til at kigge på det. Tallene er også lave, men det er ikke noget nyt problem,« siger Annette Wandel.

Hun efterlyser dog viden om, hvorfor Patienterstatningen har så få sager.

»Handler det om, at læger og sygeplejersker simpelthen ikke kender deres forpligtigelse til at hjælpe patienten med at søge erstatning? Eller handler det om tidspres? Og i hvor stor en grad handler det om, at patienter synes, at det er for svært at søge om erstatning?« siger Annette Wandel.

Anerkender problem

Praktiserende læge Tue Flindt Müller, der er formand i Lægeforeningens lægemiddeludvalg, indrømmer blankt, at hans medlemmer ikke er gode nok til at informere patienterne om deres rettigheder.

Er I gode nok til at oplyse patienterne om deres ret til erstatning?

»Tallene taler for sig selv. Det er vi nok ikke. Vi vil vores patienter det rigtig godt, og det er vigtigt, at vi hjælper patienterne med denne opgave, men desværre er vi ikke altid tilstrækkeligt opmærksomme på, at vi har den forpligtelse.«

»Mit indtryk er, at vi er gode til at oplyse patienterne om deres rettigheder, når der sker lægelige behandlingsfejl, men erstatningsmuligheder i forbindelse med medicinbivirkninger er der nok for lidt fokus på,« siger han.

Så du lægger dit fladt ned?

»Jamen, jeg tænker, at det er sikkert rigtigt, når jeg ser de tal. Og vores hverdag som praktiserende læger er, at vi har meget travlt med mange ting, vi skal være opmærksomme på, og så har det her nok ikke har stor nok opmærksomhed.«

Hvordan skal problemet løses?

»Eksempelvis via en generel oplysningskampagne fra Patienterstatningen i et samarbejde med Lægemiddelstyrelsen og Institut for Rationel Farmakoterapi, og så tror jeg, det vil hjælpe, hvis man fik en reminder fra Lægemiddelstyrelsen om at huske på patientens rettigheder for erstatning, når man anmelder bivirkninger,« ­siger Tue Flindt Müller.