Forestil dig, at du deltager i et møde med forskere fra universitetet og repræsentanter fra life science-industrien og klinikere fra sundhedsvæsenet. Forskerne har fundet en ny biomarkør, der potentielt kan forbedre diagnosticeringen af en alvorlig kræftsygdom.

Samtalen falder på translation. Forskerne ser det som en videnskabelig validering af deres grundforskning, industrien ser det som et regulatorisk og kommercielt element og sundhedsvæsenet som en implementeringsudfordring.

Eksemplet er forsimplet og tænkt. Men vi ved, at disse diskussioner finder sted – igen og igen.

Så hvad mener vi egentlig, når vi siger translation? Og mener vi det samme, hvad enten det er lægemidler, diagnostisk udstyr eller en service?

En lang række afgørende skridt

Translation bliver brugt lidt i flæng. Både i mangel af bedre, men også, fordi vi bruger det som et ‘samlebegreb’ for mange enkelte elementer, der indgår i udviklingen af en ny løsning.

Translation er nemlig ikke en enkelt aktivitet, men en lang række afgørende skridt, der skal føre forskningsresultater frem til løsninger, der kan bruges i klinikken for at sikre bedre diagnosticering og behandling af patienter. Og det er særligt vigtigt at erkende, at tidlig opmærksomhed på translation er helt afgørende for senere succes.

I industrien er ’Proof of Concept’ synonymt med det stadie, hvor effekten af en ny løsning demonstreres for første gang i mennesker. I forskningen bliver begrebet ofte brugt langt tidligere: Nemlig når de første eksperimentelle data, der underbygger den videnskabelige hypotese, er genereret. Først derefter starter så overvejelser om, hvilke yderligere data, der er brug for, hvilke celle- og dyremodeller der skal vælges, hvordan man laver toksikologiske studier, udviklingsplaner og target product profile og meget andet. Og det er de færreste forskere, der kan dække disse aktiver som en del af deres paratviden.

Nogle tror, at når vi siger translation, så er det ÉN proces, vi taler om, men i virkeligheden er det måske mange års arbejde og mange forskellige typer af forsøg, data og analyser, der ligger bag. På samme måde, vil det heller ikke kun være ét sted i processen, der skal fikses for at fjerne nogle af barriererne for at få flere forskningsresultater ud til gavn i klinikken. Det vil være mange hundrede forskellige små barrierer, der skal tunes.

Behov for fælles ramme

Jeg har lavet en lille stikprøve i vores Innovation Working Group på SUND – en helt særlig gruppe af erfarne og entreprenante forskere på vores institutter og forskningscentre.

De er ikke i tvivl: Translationel forskning handler om at få viden ud af laboratoriet og ind i en anvendelig kontekst – i klinikken, industrien eller samfundet.

Vi har brug for en fælles ramme for translationel forskning, der forbinder universiteter, industri og sundhedsvæsen. Uden en fælles forståelse og en sammenhængende værdikæde risikerer vi, at viden bliver hængende i siloer i stedet for at skabe reel værdi

Translationel forskning handler altså om at bygge bro mellem grundforskning og praktisk anvendelse. Men hvor starter broen, hvor lang er den, og hvor skal den føre hen?

Sandheden er nok, at brobygningen er en lang og udfordrende konstruktion, hvor også patienters behov, samfundsperspektiver og industriens rolle er afgørende. Men linsen, vi putter på translationen, afgør, hvor granulær beskrivelsen bliver.

Vi har brug for en fælles ramme for translationel forskning, der forbinder universiteter, industri og sundhedsvæsen. Uden en fælles forståelse og en sammenhængende værdikæde risikerer vi, at viden bliver hængende i siloer i stedet for at skabe reel værdi. Vi skal derfor styrke forståelsen så vi sikrer, at forskning ikke bare bliver til indsigt, men til impact. Og vi skal være tydelige om, at broen er forskellig, alt efter om det er et lægemiddel, et medicinsk udstyr eller en service, der skal udvikles.

Fra laboratorie til samfundsløsning

Etablering af godt Proof of Concept i laboratorier på universiteter og hospitaler kan give robuste data, der understøtter ‘mode of action’, altså hvordan et potentielt lægemiddel virker. Den slags data er afgørende for at tiltrække ekstern finansiering, at få industrien i tale, for at bygge partnerskaber eller for at arbejde videre mod kliniske forsøg.

Jo mere robuste data er, og jo mere underbyggede de videnskabelige og kliniske rationaler er, desto mere hjælper det med at minimere risikoen i de senere udviklingsfaser, hvor omkostninger og kompleksiteten stiger markant.

Input fra eksperter indenfor de forskellige discipliner og faser af udvikling er helt afgørende også i de tidligste faser. Vi skal have eksperterne frem i forreste række for at hjælpe inde i laboratorierne på universiteterne. Det er noget, vi eksempelvis praktiserer i SPARK-programmet, der er et partnerskab mellem universiteter, industri og eksperter. Men også i mange af de andre translationelle programmer, der efterhånden findes på tværs af Danmark. Vi oplever, at der er mange, der gerne vil og kan hjælpe. Det kræver bare, at man har både et godt netværk og sikrer adgang til den rette viden på det rette tidspunkt.

En fælles proces 

Når man slår ‘translationel forskning’ op i ordbogen, kommer der ingen definition. Det er en oplagt mulighed for, at vi skal skrive den sammen.

Når gode, innovative løsninger på store samfundsudfordringer ikke når helt ud til patienterne og samfundet, er det nemlig ikke et udtryk for manglende videnskabelige gennembrud eller vilje. Det er et udtryk for, at vi nogle gange måske ikke helt taler samme sprog.

Så se dette indlæg som en åben invitation: Lad os definere betydningen af vores fælles nøglebegreb, så ingen gode løsninger går tabt i brobygningen.