Unødvendig bureaukratisering og overflødig knopskydning af institutioner på et område, hvor vi allerede har Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), og hvor Sundhedsstyrelsen netop har etableret en national organisation for indførelse af nationale kliniske retningslinjer. Sådan lyder kritikken af Danske Regioners nye koordineringsråd for ibrugtagning af sygehusmedicin, KRIS, i et debatindlæg fra formanden for De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), som er offentliggjort i Dagens Medicin.
»Etableringen af endnu en institution til vurdering af nye lægemidler er udtryk for en unødvendig bureaukratisering på et tidspunkt, hvor der er mest behov for at samle kræfterne i én institution i form af et prioriteringsinstitut, eventuelt suppleret med et prioriteringsråd, der kan give politikerne en faglig og uafhængig rådgivning. Støttet af anbefalingerne i de nationale kliniske retningslinjer, som bliver udviklet i de kommende år,« skriver LVS-formand Peter Schwartz i debatindlægget.
LVS, som repræsenterer 121 videnskabelige selskaber, er en af de organisationer, som Danske Regioner forventer skal indsende ansøgninger til det nye koordineringsråd, men konstruktionen bliver ikke umiddelbart mødt med velvilje fra de videnskabelige selskaber, som mener, at anbefalinger fra tre eller flere parter kan give en »unødvendig usikkerhed i en situation, hvor der er brug for en national konsensus om prioritering og indførelse af nye lægemidler og behandlinger«.
KRIS er en direkte afløser Nationalt Udvalg til Vurdering af Kræftlægemidler (UVKL), som blev nedlagt i maj som følge af besparelser i Sundhedsstyrelsen. UVKL bestod, udover af medlemmer fra Sundhedsstyrelsen, den daværende Lægemiddelstyrelsen og chefer fra de fem regioner, også af repræsentanter fra Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og Danske Multidisciplinære Cancer Gruppe samt et ekspertpanel i kraft af professor Hans von der Maase.
LVS er bekymret over, at det nye råd udelukkende er sammensat af lægelige chefer fra de fem regioner samt to repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, og at de lægelige fagpersoner kun vil blive inddraget, hvis KRIS skal forholde sig til andre lægemidler end kræftlægemidler:
»Vi kan derfor frygte, at økonomien alene vil bestemme om en ny og bedre kræftbehandling indføres og, at KRIS er et instrument til at prioritere uden, at den bedste faglige ekspertise er taget med på råd. LVS er ikke imod prioritering, men det skal ske på et oplyst grundlag,« skriver Peter Schwartz.
