Det kan næppe være gået nogen forbi, at fortsat succes i dansk life science kræver flere kyndige hænder og skarpe hjerner. Lif anslår, at der kan mangle helt op til 30.000 medarbejdere frem mod 2030. Derfor vil arbejdskraftudbud være det helt centrale omdrejningspunkt for dansk life science de næste mange år.

Det kan lyde teknisk, lidt kedeligt og langt fra den gængse snak om innovation. Ikke desto mindre er det helt centralt, hvis vi skal fortsætte udviklingen og endnu vigtigere sikre, at danske virksomheder holder deres udvikling og produktion i landet.

Det kan heller ikke komme som en overraskelse, at fremtidens bedste life science-ideer vil finde derhen, hvor de bedst kan gro. De bedste ideer er vigtige i en sektor, hvor der hele tiden skal være noget i pipelinen. Nye opdagelser og opfindelser skal derfor helst komme til Danmark, eller endnu bedre opstå her, hvis dansk life science ikke på sigt skal overhales af andre lande.

Lige nu er situationen god, og nyeste tal fra Den Europæiske Patentmyndighed viser, at Danmark er helt fremme, når det kommer til de europæiske patentansøgninger. Men det kan ændre sig. Ligesom talenterne kan vælge os fra.

Fremtiden kalder derfor på innovationsmiljøer med global appeal og internationalt orienterede uddannelser rettet mod fremtidens kompetencer – og med innovationen i fokus.

Her kan universiteterne være fundamentet med vores unikke position mellem forskning, uddannelse og innovation. For vi er vant til at arbejde internationalt, vant til at samarbejde på tværs af mange discipliner og sektorer og vi er vant til at bryde ny grund.

Skal globale talenter vælge Danmark til, så kommer det også til at kræve justeringer i rammevilkårene for at sikre, at de vælger Danmark til. Det handler om alt fra skat, opholds-/arbejdstilladelse, integrationsinitiativer og ikke mindst et godt familie- og fritidsliv. Her spiller myndigheder, virksomheder og foreninger en central rolle.

At skabe flere danske succeser handler også om at tiltrække ideer udefra

Foruden at bruge universiteterne som fundament for rekruttering og internationalt samarbejde skal vi også se på, om vi har den nødvendige infrastruktur til at gribe internationale (og danske) talenters ideer. Og her bør vi være klar til næste niveau: Vi har med stor succes lavet et utal af løst finansierede (innovations)projekter og platforme gennem de sidste 20 år, og nu skal vi til at gøre noget andet.

Vi skal samle indsatserne, så de i langt højere grad spiller sammen og på tværs – og meget gerne med mere fokus også på engelsksprogede talenter, der ikke naturligt kan navigere i den svære danske skov og underskov af regler, mulighederne for finansiering eller den danske kultur for iværksætteri.

Vi skal overveje at lave start-up-programmer fokuseret på internationale talenter med en god idé. Eller fysiske eller virtuelle touch-points, hvor de kan mødes og få hjælp i tæt samarbejde med industrien og med de offentlige institutioner, som alle har brug for transformative kræfter eller skal hjælpe til.

Vi skal sikre, at alle gode ideer får den rette guidance og hjælp til at blive til gode produkter i danske virksomheder, på danske hospitaler og i danske kommuner. Også dem, der starter på et andet sprog.

Kunne vi måske derfor også sammen begynde at lave særlige industrirettede karrierespor, internationale karrieredage og måske give industrien mulighed for karriereinterviews direkte på universitetscampus, så vi undgår, at de talentfulde udlændinge forlader os, når de er færdige med deres uddannelse eller forskningsprojekt, fordi de giver op i flex-security-junglen, der giver mening for os danskere, men er svær for dem, som kommer rejsende fra andre lande.

Der er muligheder nok – og vi ser ind i en fremtid, hvor det kun bliver mere aktuelt at kunne tilpasse sig en langt højere grad af fleksibilitet, give talenter chancen for at være en del af noget større samt sikre transformationskompetencer hos fremtidens internationale medarbejdere og forskere.

Vi skal agere internationalt, men ville og hvile på det nationale

Hænder og ideer udgør de to helt centrale faktorer for fremtiden.

Vi skal se os selv i en global konkurrence, hvor vores nationale særkende skal være noget, der trækker andre til og med.

Vi skal kunne tilbyde internationale talenter et liv, hvor de bliver en del af noget større. De skal kunne blende ind i vores samfund med familie, fritid og karriere.

Og her tror jeg på, at universiteterne kan være en af nøglerne, idet vi kan være første stoppested på vejen mod en karriere og et liv i Danmark. Vi er klar, og vi er fast besluttede på at være til gavn for flere.