Efter to en halv måneds søgen har Lægemiddelstyrelsen sat navn på sin nye direktør. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse. Valget er faldet på 56-årige Lars Bo Nielsen, der er uddannet læge og de seneste fire år har været dekan og professor ved Aarhus Universitet. »Lars Bo Nielsen er en dedikeret og dygtig topleder med stor erfaring fra forskningsverdenen og sundhedsvæsenet. At sikre danskernes adgang til effektive og sikre lægemidler og medicinsk udstyr er en kerneopgave i det danske sundhedsvæsen,...