Alarmklokkerne er begyndt at bimle på Leif Vestergaard Pedersens kontor.
Prisregulering er i almindelighed nødvendig, når de frie markedskræfter ikke gælder. Og det gør de jo ikke på monopolområder
Leif Vestergaard Pedersen, medlem af Etisk Råd og Medicinrådet
I februar oplyste regionernes medicinindkøber Amgros, at udgifterne til sygehusmedicin sidste år steg med 392 millioner kroner sammenlignet med året før. Stigningen svarer til 4,4 procent og er et resultat af et øget forbrug af dyre lægemidler. Amgros oplyser, at stigningen skyldes øget indkøb af særligt dyre kræftmidler.
Men ifølge Leif Vestergaard Pedersen, der er tidligere adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse i årene 2010-2018 og før det sundhedsdirektør i Region Midtjylland, er udviklingen i 2020 blot et forvarsel.
»Når jeg hører, at medicinudgifterne er steget så meget i 2020, vil jeg gætte på, at vi i 2021 står over for en markant stigning. 2020 har været et år, der har været unormalt på hospitalerne, forstået på den måde at vi ved, at der er færre patienter, der er kommet i behandling for nogle af de kroniske sygdomme og de sygdomme, der typisk kræver meget medicin,« siger han.
Har fået frit spil
Den økonomiuddannede meningsdanner, der ofte kæmper patienternes sag, mener, at stigningerne på sygehusmedicin skal ses i lyset af, at de fleste lægemiddelproducenter er stiftet som aktieselskaber, som ifølge ham grundlæggende har til formål at skabe afkast til aktionærerne.
Desuden pointerer han, at patentsystemet trods sine fordele også giver medicinalproducenter et problematisk monopol på deres lægemiddel, og på den baggrund mener Leif Vestergaard Pedersen, at medicinalindustrien har fået frit spil, da patentsystemet dementerer de frie markedskræfter.
Leif Vestergaard Pedersen mener heller ikke, at Medicinrådet som kontrolinstans løser problemet tilstrækkeligt, da problemet i stedet bliver et politisk af slagsen, når Medicinrådet siger nej til medicin, fordi lægemiddelproducenten kræver en for høj en pris.
Det skyldes ifølge ham, at patienter og offentligheden – som det er sket i tilfældet med Spinraza, Ocrevus og senest atezolizumab – ikke vil acceptere, at der bliver sat et prisskilt på patienters liv.
Skal prisreguleres i EU
Dermed er der ifølge Leif Vestergaard Pedersen kun én løsning tilbage. Hvis man vil undgå ukontrollerede stigninger på hospitalsmedicin, bør der være central regulering fra europæisk hold, foreslår han.
»I Danmark og i andre europæiske lande må man finde en form, hvor man siger, at lægemiddelpriser skal afspejle produktionsomkostninger og udviklingsomkostninger. Det er mit håb, at de danske politikere i forlængelse af denne COVID-19-krise og som et resultat af den måde, som lægemiddelfirmaer har optrådt på over for de danske sundhedsmyndigheder og over for EU, formulerer en strategi, en offensiv.«
»Det skal være på en måde, så man på den ene side sikrer virksomhederne profit, når de udvikler lægemidler, men på den anden side skal det også være en strategi, der beskytter borgerne og samfundet mod den rene udbytning,« siger Leif Vestergaard Pedersen.
Vi lever i et liberalt demokrati, hvor frie markedskræfter regerer. Hvordan harmonerer prisreguleringen med dette?
»Prisregulering er i almindelighed nødvendig, når de frie markedskræfter ikke gælder. Og det gør de jo ikke på monopolområder, hvor vi for eksempel gennem patenter har givet medicinalvirksomheder eneret til sælge et lægemiddel,« siger Leif Vestergaard Pedersen.
Kan du afvise, at central indgriben i markedsvilkårene ikke vil få konsekvenser for innovationen af nye lægemidler, der kommer patienter og samfund til gode?
»I blandt andet Holland har man diskuteret andre modeller for finansiering af innovationen af lægemidler, blandt andet set i lyset af at en stor del af innovationen i realiteten kommer fra offentlig forskning. Så måske skal man bruge de modeller, der er brugt i forbindelse med udviklingen af COVID-19-vacciner,« svarer han.
Effektivt middel mod stigninger
Udviklingen i udgifterne til medicin – både sygehus- og apoteksmedicin – er ellers blevet bøjet en smule af, efter at den i slutningen af 1990’erne og frem til slutningen af 00’erne havde kurs mod himlen.
Der er grundlæggende en sund priskonkurrence på lægemiddelmarkedet, som sikrer råderum til en løbende introduktion af nye og innovative lægemidler
Søren Beicker Sørensen, fagchef for patient access, medicintilskud og priser, Lif
Forklaringen har til dels været apotekernes indsats, men også Medicinrådets, der har kunnet sige nej til lægemiddelfirmaer, hvis de tager for høje priser for deres produkter, ligesom rådet kan sidestille to behandlinger og dermed skabe en konkurrence, som ellers ikke ville være til stede.
Ifølge Karin Friis Bach (R), der er formand Sundhedsudvalget i Danske Regioner, er dette et effektivt middel, og de aktuelle stigninger i udgifterne hos Amgros er endnu ikke et udtryk for et system, der er på vej til at køre af sporet, mener hun.
»Det samlede udgiftsniveau for sygehusvæsenet stiger jo også,« konstaterer hun.
Danske Regioner har tidligere meldt ud, at udgifterne til medicin i 2021 forventes at stige med 600-750 millioner kroner sammenlignet med 2020.
Hvad er din øvre grænse for stigninger på sygehusmedicin?
»Jeg ved ikke, om jeg har en øvre grænse for, hvor meget udgiften til medicin må stige. Det er nok mere relevant at se på stigningen i udgifter til de samlede behandlinger. Men jeg noterer mig, at hele det offentlige budget jo også stiger. Vi har vækst i hele samfundet hvert år, så jeg opfatter stigningen som en del af det.«
»Hvert år går vi ind og sætter penge af i budgettet til udgiftsstigninger på baggrund af, hvad vi ved, der er i pipeline til vores apoteker og sygehuse. Eksempelvis har vi for 2021 i Region Hovedstaden måtte afsætte cirka 250 millioner kroner mere til medicin,« siger hun.
»I økonomiske forhandlinger med regeringen beder vi så om de ekstra midler, det koster at drive et sundhedsvæsen. Her er den stigende udgift til medicin en væsentlig faktor, men vi får sjældent det hele. Vi bliver som regel mødt med argumentet om, at der kan effektiviseres og findes besparelser. Det arbejder vi selvfølgelig også på, men der er grænser for, hvor meget man kan spare,« siger Karin Friis Bach.
Lif: Vi har sund konkurrence
Søren Beicker Sørensen, der er fagchef for patient access, medicintilskud og priser i Lægemiddelindustriforeningen, Lif, afskriver Leif Vestergaard Pedersens forslag om prisregulering.
»Der er grundlæggende en sund priskonkurrence på lægemiddelmarkedet, som sikrer råderum til en løbende introduktion af nye og innovative lægemidler,« siger han.
Ligesom Karin Friis Bach henviser Søren Biecker Sørensen til, at stigningerne på sygehusmedicin flugter med de øvrige prisstigninger i samfundet.
Derfor mener han, at det er et alt for vidtrækkende tiltag at prisregulere centralt fra europæisk hold.
»Priserne på medicin er i gennemsnit steget knap én procent i 2020. Det dækker over en prisstigning på 2,0 procent for sygehusmedicin og et prisfald på tilskudsberettiget apoteksmedicin på 0,5 procent.«
»Som sådan adskiller prisudviklingen på lægemidler sig ikke fra prisudviklingen i det øvrige samfund. Derfor er det også svært at forstå behovet for, at det danske lægemiddelmarked skulle reguleres via et europæisk prisindgreb,« siger han.
