Jørgen Schøler Kristensen
Logistisk har COVID-19 været krævende for Medicinrådets arbejde i 2020. Blandt andet set i det lys er formand Jørgen Schøler Kristensen meget tilfreds med, at det trods alt er lykkedes at holde sagsbehandlingstiderne nede på godt 17 uger, selvom ambitionen lyder på 12 uger.Foto: Medicinrådet

Medicinrådet gør status over 2020: Færre anbefalinger, men flere vejledninger Også i Medicinrådet har COVID-19 påvirket meget af arbejdet i 2020. I en netop udgivet årsberetning gør rådet status over året, der gik.

Ligesom i resten af Danmark, og for den sags skyld også i resten af verden, har Medicinrådets arbejde i 2020 været påvirket af COVID-19.

Når man tænker på de omstændigheder, som vi har arbejdet under det seneste år, er det virkelig flot, at vi har kunnet holde behandlingstiderne så langt nede

Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet

Møder er blevet aflyst, fysisk fremmøde har været umuligt, og sagsbehandlingstider har været trukket i langdrag.

Alligevel har Medicinrådet fortsat arbejdet med at vurdere medicin til danske patienter – pandemi eller ej.

I en netop udgivet årsberetning gør Medicinrådet status over 2020, hvor det er blevet til lidt færre lægemiddelanbefalinger end i 2019 og 2018, men også til langt flere behandlingsvejledninger.

»Det har været et udfordrende år, fordi Medicinrådet involverer flere end 500 personer, der er en del af fagudvalgene, og som kommer med faglige input til de enkelte sager. De fleste af disse personer er læger, patienter eller farmakologer, og mange af dem har haft rigeligt at se til med at håndtere COVID-19. Det har været svært for dem at afsætte tid til møder og dialoger, og derfor har fagudvalgene været udfordret på en i forvejen stor opgave,« fortæller Jørgen Schøler Kristensen, formand for Medicinrådet og lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital.

Formand tilfreds med behandlingstiden

Både i marts, april, maj, juni og august blev mange anbefalinger og behandlingsvejledninger arbejdet på plads ved hjælp af virtuelle møder, og det samme gjaldt for december, da alt blev lukket ned igen.

Udfordringerne ses da også på Medicinrådets behandlingstid, som i 2020 lød på 17 uger og 3 dage i den almindelige vurderingsproces, som må tage op til 12 uger. I 2018 var den gennemsnitlige behandlingstid næsten 14 uger, mens den i 2019 var nede på 12 uger og 3 dage.

Årsagen skyldes dog ikke alene COVID-19, men også at den helt nye metode til at integrere sundhedsøkonomien i vurderingerne af lægemidler, QALY, har strukket behandlingstiderne.

Alligevel er Jørgen Schøler Kristensen mere end tilfreds.

»Det er meget tilfredsstillende, fordi vi har et ambitiøst mål om at have behandlingstider på 12 uger. Når man tænker på de omstændigheder, som vi har arbejdet under det seneste år, er det virkelig flot, at vi har kunnet holde behandlingstiderne så langt nede. Det er der ikke mange andre store organisationer, som kan prale af. Men vi glæder os også til at komme tilbage til de mere almindelige arbejdsmetoder, så vi kan få sagsbehandlingstiderne ned igen,« siger Jørgen Schøler Kristensen.

32 nye lægemiddelanbefalinger

I 2020 har Medicinrådet anbefalet 32 lægemidler mod 38 i 2018 og 43 i 2019. I Medicinrådets første år, som var 2017, blev det til tre lægemiddelanbefalinger.

Foruden COVID-19 skyldes det lavere antal lægemiddelanbefalinger færre ansøgninger om vurdering af lægemidler i sidste kvartal af 2019 og de tre første kvartaler af 2020 sammenlignet med året før.

Mere end halvdelen af de 32 nye lægemidler blev anbefalet eller delvist anbefalet som standardbehandling. Medicinrådet anbefalede 14 lægemidler til hele patientgruppen, 5 til en del af patienterne, og 13 lægemidler blev ikke anbefalet som standardbehandling.

Som i de tidligere år stod kræftlægemidler igen i 2020 for en stor del af Medicinrådets anbefalinger.

Ved udgangen af 2020 er Medicinrådet dermed oppe på at have givet 116 anbefalinger i Rådets fireårige levetid.

Udgifter til lægemidler stagneret

Årsberetningen fra Medicinrådet viser også, at der er kommet mere styr på økonomien i den del af det danske sundhedsvæsen, som omhandler udgifter til lægemidler.

Vi har fået en ekstrabevilling til at lave flere behandlingsvejledninger frem mod 2022, fordi det både giver faglig og økonomisk mening
Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet

I 2007 brugte Regionerne 4,3 mia. kr. på lægemidler, og det tal var steget til 8,8 mia. kr. i 2017, hvor Medicinrådet blev etableret.

Siden da er tallene stagneret, således at regionernes udgifter til lægemidler har ligget stabilt på 9,3 mia. kr. i 2018 og 2019. Medicinrådets effekt på udgifterne kan tidligst ses fra 2018.

Centralt i arbejdet med at bringe regionernes udgifter til lægemidler ned står Medicinrådets behandlingsvejledninger. Dem udformede rådet 13 af i 2020 mod 4 i 2019 og 4 i 2018.

Vejledninger sparer samfundet for millioner

Behandlingsvejledningerne er med til at sikre, at læger benytter den bedste medicinske behandling til givne patienter. Flere lægemidler kan dog være ligestillet i forhold til behandling, og det åbner op for nogle besparelser.

Amgros, der står for udbud og forhandlinger med lægemiddelfirmaerne, beder efter ligestilling firmaerne om at byde ind med priser på deres produkter, og det billigste af de ligestillede lægemidler bliver førstevalg i behandlingsvejledningen.

Behandlingsvejledninger er på den måde med til at holde lægemiddeludgifterne nede.

Behandlingsvejledningerne har blandt andet betydet, at regionerne fra juni 2020 sparer omkring 100 mio. kr. om året på lægemidler til behandling af en bestemt type brystkræft, og fra 2021 har udsigt til at spare endnu 100 mio. kr. på lægemidler til en række udbredte øjensygdomme.

»Vi har fået en ekstrabevilling til at lave flere behandlingsvejledninger frem mod 2022, fordi det både giver faglig og økonomisk mening. Fagligt giver det mening, at lægerne altid ved, hvad den bedst mulige behandling er, og økonomisk giver det mening at få lægemiddelproducenterne til at konkurrere på prisen,« siger Jørgen Schøler Kristensen.

Læs også:

Medicinrådet lancerer nyt princippapir for anvendelse af upublicerede data

Skriv kommentar