Vacciner mod COVID-19 – COVID mRNA-vacciner – reducerer hjertesvigtpatienters risiko for at dø af alle årsager. Samtidig øger vaccinerne ikke risikoen for forværring af hjertesvigt, venøs tromboemboli eller betændelse i hjertemusklen. Det viser en dansk registerundersøgelse, som postdoc Caroline Sindet-Pedersen fra hjerteafdelingen på Herlev-Gentofte Hospital netop har præsenteret på årets store hjertekongres ESC i Barcelona. Undersøgelsen er den første, som har set på sikkerheden ved COVID-19-vaccination af hjertesvigtpatienter i alderen 40-95 år. »Det er en patientgruppe, der er i stor...