Der er sagt og skrevet meget om vigtigheden af innovativ bioteknologi for Dansk og Europæisk økonomi, konkurrenceevne, klima og sundhed, og om hvordan vi som samfund kan kapitalisere på den forestående ‘biotech revolution’.

Regeringen har udtalt, at den arbejder målrettet med en ny life science-strategi med henblik på at ‘udvikle og understøtte life science i Danmark i årene frem’. Samtidig giver det forestående danske EU-formandskab en unik mulighed for at prioritere og sætte fokus på biotech og life science, så det harmonerer med visionen om en Europæisk Biotech Act, som ifølge EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen skal gøre det nemmere at bringe biotech fra laboratorie til fabrik og på markedet. Og for at realisere denne ambition er der specielt behov for risikovillig kapital.

Adgang til risikovillig kapital er en grundforudsætning for at skabe en underskov af nye og levedygtige farmaceutiske biotech og start-up virksomheder, som kan drive innovation og udvikling af nye lægemidler.

Desværre kan Europa ikke følge med niveauet i specielt USA, hvor der er langt større risikovillighed og udbud af venturekapital. 

Hvis EU og Danmark vil være med i biotech-kapløbet, skal der være centralt fokus på større mobilisering samt bedre udnyttelse af risikovillig kapital, og det kan fra EU’s side overordnet set ske via tre forskellige typer initiativer.

1. Direkte investering/finansiering af EU-midler
2. Incitamenter, der gør det nemmere og mere økonomisk attraktivt for private investorer
3. Bedre rammeforhold og platforme der øger ‘udnyttelsesgraden’ af risikovillig kapital

Økonomiske incitamenter

Selvom der er strategiske planer om en ‘European Competitiveness Fund’, der bl.a. skal muliggøre målrettede investereringer i biotech og ‘Important Projects of Common Interests’, er det svært at forestille sig en stor portion EU-midler øremærket direkte investeringer i farmaceutiske biotech og start-up virksomheder. I hvert fald ikke uden, at det ender med diskussioner, forhandlinger og hundeslagsmål om, hvilke type firmaer og lande der er de mest berettigede modtagere. 

Lånefinansierings-muligheder via Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er nok mere realistiske, selvom det ikke nødvendigvis er det, sektoren har mest behov for – medmindre vilkårene er fordelagtige og kan virke som katalysator for eller ‘de-risking’ af private investeringer.

Hvis vilkår og rammer for farmaceutiske biotech og start-up virksomheder er optimale, så skal investeringerne nok følge med.

Jonas Hink, Life science konsulent, Biopharm Forward

Hvis der skal mobiliseres privat kapital til risikovillige investeringer i biotech, skal der skabes økonomiske incitamenter. Udover de-risking af privat kapital via EIB, lyder der fra Bruxelles politiske ideer om ‘risk-absorbing’ tiltag, der skal gøre det nemmere for banker, investorer og venturekapital at finansiere vækstvirksomheder. 

Desuden bliver det i rapporten fra 2024 nævnt af den tidligere italienske premierminister Enrico Letta om ‘the future of the Single Market’, at EU burde overveje at facilitere etableringen af en EU børs for deep tech virksomheder. Grunden til forslaget er, at europæiske virksomheder, i modsætning til de amerikanske, på nuværende tidspunkt ikke kan rejse tilstrækkelig og cost-effektiv kapital ved notering på de nationale børser. 

Et andet forslag fra rapporten lyder på oprettelse af ‘European Savings and Investments Union’ – og det er også et af de konkrete politiske forslag fra kommissionen, med henblik på, at de store mængder privat kapital i EU bliver investeret i europæisk innovation frem for at tilgå udenlandske markeder.

Udnyt muligheden

Endelig findes der en tredje type tiltag, som måske er der, hvor den lavthængende frugt kan plukkes. Styrkelse af rammeforholdene, herunder at forbedre infrastrukturen og strømline de regulatoriske pathways, synes oplagt. 

Men med en mere detaljeret forståelse af markedsdynamikkerne, og hvad der skal til, for at gøre det attraktivt at starte, drive og investere i innovative og risikofyldte life science ventures, kan nye politiske initiativer bedre opfylde formålet.

Så derfor er opfordringen til regeringen forud for den kommende life science strategi og det forestående EU-formandskab: Udnyt muligheden og indgå i dialog med danske universiteter, kommende life science iværksættere, nye start-ups, etablerede biotech virksomheder og ikke mindst potentielle investorer om, hvad der kan og skal gøres for at optimere udnyttelsen af den tilgængelige risikovillige kapital.

Det er trods alt bedre med hurtige, simple, virksomme og håndgribelige tiltag frem for højtflyvende, komplekse, langsommelige og urealiserbare initiativer. 

Hvis vilkår og rammer for farmaceutiske biotech og start-up virksomheder er optimale, så skal investeringerne nok følge med.