Antallet af apoteker er steget med over 70 procent fra 312 til 532 enheder. Apotekernes åbningstider er øget, og ventetiden er faldet. Det er bare nogle af de mest synlige resultater af den modernisering af apotekssektoren, som Folketinget vedtog for ti år siden.

Det politiske ønske var at skabe mere tilgængelighed og mere konkurrence – uden at give køb på den høje sundhedsfaglige kvalitet og den stærke offentlige styring af lægemiddelforsyningen. 

Moderniseringen betød, at apotekerne nu frit kunne åbne op til 7 apoteksfilialer (bl.a. som shop-i-shop) inden for en radius af 75 km fra deres apotek. Derudover blev der oprettet to rene onlineapoteker, som skulle styrke muligheden for at online-handle sin medicin som et supplement til den forbedrede adgang til fysiske apoteker i hele landet.

Fastholdt ejerskab og priskonkurrence

Samtidig fastholdt man farmaceutejerskabet. Dermed sikrede man et personligt ansvar for, at det altid er lægemiddelfagligheden, der er bestemmende for apotekets udlevering af og rådgivning om medicin.

Man har også fastholdt den frie og skarpe priskonkurrence blandt producenter og importører af medicin. Men medicinens pris påvirker ikke apotekets indtjening, da apoteket får et fast honorar pr. ekspederet recept. Det understøtter apotekets opgave med at substituere til billigste alternative behandling.

Faktisk er priserne på apoteksforbeholdt medicin i gennemsnit faldet med 17 procent siden 2015, og vi har fortsat nogle af Europas aller laveste priser på medicin, der er udsat for generisk konkurrence.

Mere sundhed for pengene

Men vigtigst af alt, så får vi nu mere sundhed for pengene. Apotekernes rolle som sundhedsaktør er blevet styrket de sidste ti år. 

Introduktionen af behandlerfarmaceuter har gjort det muligt for borgerne at få genordineret visse lægemidler, hvis recepten er udløbet. Og vi tilbyder rådgivningssamtaler om brug af medicin til nye lægemiddelbrugere og brugere med kroniske sygdomme. 

Det er sammen med andre sundhedsydelser såsom undervisning i medicinsikkerhed på plejehjem, bosteder og andre institutioner med til at højne sikkerheden og aflaste andre dele af sundhedssektoren, ligesom det har hjulpet borgerne med at sikre korrekt medicinbrug.

Presset på sundhedssektoren vokser

I dag står vi med et nyt problem. Også denne gang er apotekerne klar til at hjælpe med løsninger, når presset på sundhedsvæsenet vokser med flere plejekrævende ældre og øgede behandlingsmuligheder. Med den nye sundhedsreform flytter behandlingen tættere på borgerne. Og det betyder øget belastning af en i forvejen belastet praksissektor. 

Det er ikke mindst vigtigt i en tid med hyppige forsyningssvigt på medicin

Det problem kan vi kun løse ved at bruge ressourcerne effektivt og løse opgaverne på det rette niveau i primærsektoren. Vi skal sikre, at alle aktører bidrager med det, de er specialister i. 

Derfor bliver det en vigtig opgave for de nye sundhedsråd at sikre tæt kontakt til hele praksissektoren i området – ikke bare læger, men også fysioterapeuter, diætister og apoteker, for nu bare at nævne nogle af de mange vigtige lokale sundhedsaktører.

Klar til næste store udfordring

På apotekerne er vi klar til at tage næste skridt. Vi har masser af forslag til, hvordan vi kan bidrage endnu mere – og sporene er allerede lagt. Lad mig nævne de kommende forsøgsordninger med udvidet substitution ved forsyningssvigt og samarbejde med læger om medicingennemgang. 

Vi vil også foreslå muligheden for opstart af visse behandlinger, udlevering af sygehusmedicin til ’udlagte’ patienter samt generisk ordination, så lægen ikke behøver forholde sig til andet end medicinens indhold og dosis samt behandlingens længde. 

Det vil så være op til apoteket ud fra lægens ordination at finde en passende medicinpakning, der er tilgængelig. Det er ikke mindst vigtigt i en tid med hyppige forsyningssvigt på medicin.

Desuden er alle i sundhedssektoren enige om, at maskinelt dosispakket medicin på apotekerne er en effektiv, ressourcebesparende og meget patientsikker måde at sikre borgerne den rette medicinering, så der frigives flere hænder til kommunal pleje. 

Og mange krydser fingre for, at det igen bliver muligt at få deres sæsonvaccination mod COVID-19 og influenza på det lokale apotek, som er tæt på, og som borgerne er trygge ved. 

Gør som i England

Også i England er sundhedssektoren under pres, og her har man indført princippet ’pharmacy first’. Det indebærer, at apoteket kan igangsætte behandling med receptpligtig medicin for syv forskellige tilstande som eksempelvis børnesår, helvedesild, bihulebetændelse og ukomplicerede urinvejsinfektioner. 

Målet er at sikre hurtig behandling og reducere presset på de praktiserende læger. 

’Pharmacy first’ blev indført 31. januar sidste år, og det har indtil nu været en stor succes ifølge en ny evaluering. 2,5 mio. borgere har fået en konsultation på apoteker, og ordningen skønnes at spare de praktiserende læger for 9 mio. konsultationer om året. Borgerne har taget så godt imod tilbuddet, at 78 procent ønsker at få udvidet ordningen til at omfatte endnu flere sygdomme.

Som sagt er sporene lagt til, at vi kan gøre noget tilsvarende i Danmark. Det kræver ikke ændret lovgivning eller dyre investeringer. Vi kan bare beslutte det. 

Så herfra skal opfordringen lyde, at vi bruger apoteket først og til meget mere – i hvert fald når det er det mest ressourceeffektive, patientsikre og bekvemme.

Vi er klar!