Innovationskraften omkring lægemidler er fantastisk stor i disse år. Vi er heldige, vi bor i et land, hvor vi har besluttet, at fagfolk skal tage stilling til, om nye lægemidler skal være tilgængelige for landets sygehuspatienter gennem processer – omend de ikke altid er optimale – i Medicinrådet. 

Men på vaccinationsområdet i Danmark er der ikke en formel, standardiseret ansøgningsproces, som vi kender den fra Medicinrådet for sygehuslægemidler. Når en ny vaccine er udviklet og godkendt til brug, er der ingen fast procedure for at få vurderet, hvorvidt den skal indgå i et vaccinationsprogram, fås med klausuleret tilskud for borgere i risiko for sygdom eller alene markedsføres til privat salg. 

Det er problematisk, fordi vi for det første risikerer, at borgerne ikke får adgang til vacciner af høj kvalitet og dermed ikke forebygger sygdom effektivt med potentielt store sundhedsmæssige konsekvenser. Dernæst er uforudsigeligheden i det nuværende setup problematisk for vaccineproducenter, der ikke tids nok kan forudse udbud og efterspørgsel, og derved risikerer ikke at kunne levere vaccinerne, når og hvis de pludselig bliver nødvendige.

Tilfældigheder lader til at præge vurderinger af nye vacciner

I dag er det Sundhedsstyrelsen, der – når der politisk afsættes midler til opgaven – laver vurderinger af, om nye vacciner skal tilføjes det danske vaccinationsprogram, eller om det skal justeres på anden vis. Dette kan ske på baggrund af et fagligt grundlag fra styrelsen, men oftest sker det på baggrund af en medicinsk teknologivurdering (MTV). Der er ingen officielle procedurer for, hvor ofte disse vurderinger laves, og det er mere end svært at gennemskue hvornår og hvorfor Sundhedsstyrelsen iværksætter – eller undlader at iværksætte – MTVer. 

Traditionelt ser det ud til, at når vaccinationsprogrammet herhjemme er blevet justeret, er det enten fordi de politiske vinde har blæst den vej, eller fordi forekomsten af en vaccineforebyggelig sygdom har været i markant stigning, og myndighederne derved har været tvunget til at reagere.

Men det er en skam, at der ikke er en proaktiv, systematisk vurdering af vacciner. Vacciner som sundhedsværktøj har ellers vist deres værd og potentiale gang på gang.

I nyere tid har vi med vaccination mod COVID-19 i en periode på omkring 2,5 år reddet cirka 17.000 menneskeliv i Danmark. Det svarer til, at vi har forebygget cirka 70 pct. af de COVID-19-dødsfald, som man ellers kunne have forventet i Danmark, viser en undersøgelse fra WHO, hvor blandt andre SSI har bidraget med data. 

Et andet eksempel er livmoderhalskræft. En kræfttype som vi rent faktisk helt kan udrydde med den rette indsats. Her viser et nyt svensk studie, at HPV-vaccination af piger inden 17-års alderen nedsætter risikoen for livmoderhalskræft med 88 pct. Disse vacciner har heldigvis fået en plads i vores nationale vaccinationsprogram.

Samfundsbesparelser for millioner udelades af regnestykket

Men der er andre vacciner med stort potentiale, som danskerne ikke får glæde af. Vaccination mod skoldkopper er et eksempel på en vaccine, som myndighederne aldrig har fundet det relevant at lave en MTV af, selvom halvdelen af EU-landene har valgt at vaccinere mod skoldkopper. 

Ræsonnementet hos de danske myndigheder lader til at være, at en sygdom som skoldkopper ikke er alvorlig nok, og at samfundsøkonomiske hensyn som grund ikke kan stå alene. Men for det første kan skoldkopper udvikle sig til alvorlig sygdom. Hvert år kommer mere end 300 børn på hospitalet med alvorlige komplikationer såsom bakteriel infektion og blodpropper som følge af skoldkopper.

For det andet, bør myndighederne så ikke overveje at medregne de såkaldte dynamiske effekter af en vaccine, og give dem en vis vægt? Det vil sige, hvilken indvirkning en vaccine forventes at have for f.eks. sundhedspersonale, arbejdsgivere, samfundsøkonomi mv. I skoldkoppevaccinationens tilfælde vurderer Dansk Erhverv, at vi kan nå en årlig samfundsøkonomisk besparelse på 169 mio. kr. og samtidig skære 136.000 fraværsdage hos forældre mv. væk. 

Også andre vacciner har stort samfundsgavnende potentiale. Ved vaccination mod rotavirus vurderes det, at vi kan opnå en årlig besparelse på 32 mio. kr., og ved vaccination mod pneumokokker kan vi forebygge en stor del af de cirka 29.000 indlæggelser, som akutte luftvejsinfektioner og lungebetændelse hvert år resulterer i. Beregninger fra Holbæk, Gladsaxe og Lolland viser, at det koster gennemsnitligt region og kommune 135.000 kr. over en seks-måneders periode, hver gang en borger er indlagt med lungebetændelse.

Alle disse afledte effekter må da være værd at tage med. Særligt set i lyset af de udfordringer vi står overfor nu og i de kommende år med et sundhedsvæsen med flere og flere patienter og færre og færre hænder til at tage sig af dem.

100 nye vacciner på vej – lad os geare os til det

I 2020 var der 11 personer i arbejdsstyrken pr. dansker over 79 år. Det tal forventes i 2040 at være faldet til 6 personer. Det vil unægteligt sætte både sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien under pres. Og for at imødekomme det, må vi til at tænke i nye baner. Forebyggelse af sygdomme gennem vaccination er en af de måder, vi kan geare os til fremtiden.

I dag er der 27 sygdomme, som vi kan forebygge gennem vacciner, men mange flere er på vej. Alene hos Vaccines Europe’s 15 medlemmer er der pt. 100 nye vacciner i pipelinen. Som det danske system er sat op lige nu, vil mange af dem sikkert ikke finde vej til danskerne i den nære fremtid. 

Vores håb er, at det kommende prioriteringsråd vil se vacciner som mere end en udgift og løfte blikket op over det sundhedsfaglige felt. I dag er Danmark et af de lande i Europa der bruger færrest penge på forebyggelse og samtidig et af de lande, der tilbyder færrest vacciner som del af børnevaccinationsprogrammet. Det er også vores ønske, at vi får indrettet systemet omkring vaccinationsvurdering på effektiv vis, så vi understøtter sundhedsinnovation og patienters adgang til den. Lad os bruge vaccination som det strategiske forebyggelsesværktøj, det fortjener at være. Ved at reformere vaccinationsområdet kan vi indrette morgendagens vaccinationsprogram til gavn for både borger og samfundet som helhed.