Stemningen mellem Leo Pharmas nordiske afdeling og Medicinrådet er ikke god for tiden. Dagens Pharma har fået aktindsigt i et brev, hvor Leo Pharma Nordic giver Medicinrådet en syngende lussing for ifølge firmaet at bruge en helt forkert metode til vurdering af eksem-midlet Adtralza. »Det er vores meget klare opfattelse, at Medicinrådet herved har tilsidesat såvel Medicinrådets egen procesvejledning og principperne heri som grundlæggende forvaltningsretlige principper i forbindelse med rådets behandling af vores ansøgning vedrørende tralokinumab (Adtralza, red.),« skriver firmaet...
