Det mest spændende i årets ASCO-program har været immunterapi, både inden for specielle kræftformer og kræft som helhed.
Det mener overlæge på Onkologisk Afdeling og Enhed for Eksperimentel Kræftbehandling, Aarhus Universitetshospital, Morten Ladekarl.
Han fremhæver især to aspekter ved immunterapi. Det ene handler om, at betændelsesdæmpende stoffer kan have indvirkning på kræft. Det andet handler om, at man kan stimulere de såkaldte ‘dræber-T-celler’, som angriber kræftceller, til at blive mere aktive.
Morten Ladekarl fremhæver bl.a. et tidligt studie, som har undersøgt den såkaldte ATC-metode, som står for ‘adaptive T-cell therapy’. ATC går ud på, at man tager dræber-T-celler ud af kroppen, dyrker dem i et reagensglas og sætter dem ind i kroppen, hvor de går ind og angriber kræftcellerne.
I studiet har man afprøvet ATC-metoden på ni kvinder med livmoderhalskræft. Kvinderne fik sat dræber-T-celler ind i kroppen til at angribe HPV-virusproteiner, som sidder på overfladen af kræftcellerne. Hos to ud af de ni deltagende kvinder, forsvandt metastaserne fuldstændig, mens det hos de andre enten ikke virkede eller medførte skrumpning.
Studiet er meget tidligt og meget lille, men trods dets beskedne størrelse, har det tiltrukket Morten Ladekarls opmærksomhed.
»Potentialet er, at metoden i fremtiden kan helbrede kræftpatienter, som har netop de overflademolekyler, som dræber-t-cellerne angriber,« siger han.
ATC-metoden kan formentlig kun bruges til nogle helt specielle kræftformer og anvendes allerede på Herlev Hospital.
Et andet interessant aspekt, Morten Ladekarl fremhæver ved immunterapi, er, at man er kommet frem til, at kroniske betændelsestilstande kan både fremkalde og vedligeholde kræft.
Ved at se på betændelsescellerne i svulster og på forekomsten af dem i blodet, har man fundet ud af, at man ret præcist kan forudsige prognosen for en kræftpatient. Det gælder for en række kræftformer, bl.a. tyktarmskræft.
Stoffer, som dæmper den kroniske betændelsestilstand, er i øjeblikket ved at blive undersøgt i kræft. På ASCO-kongressen mandag blev der bl.a. præsenteret et lille og tidligt studie, som viser, at behandling med den betændelsesdæmpende medicin ruxolitinib fører til forbedringer af symptomer hos patienter med kræft i bugspytkirtlen.
Noget tyder endvidere på, at man også kan opnå en levetidsgevinst hos den del af patienterne, som har forhøjet CPR (en markør for betændelse) i blodet, ved at give dem et af de nye betændelsesdæmpende stoffer, som er på vej.
»Hos dem, der har mange betændelsesceller, vil man kunne anvende de nye stoffer til at undertrykke betændelsesreaktionen og dermed påvirke kræftsvulstens vækst, hvilket sandsynligvis vil lede til forbedring af symptomerne og en længere overlevelse,« siger Morten Ladekarl.
Morten Ladekarl er selv involveret i et studie, som kigger på sammensætningen af betændelsesinfiltrater i og omkring svulster. Her har det allerede på nuværende tidspunkt vist sig, at metoden kan forudsige prognosen for patienter med livmoderhalskræft.
