På den årlige kongres for European Congress on Obesity (ECO 2023) har forskere fremlagt et studie, der viser, at behandling med semaglutid for svær overvægt sænker den kardiovaskulære risikoscore.

Svær overvægt er en af de største risikofaktorer for udvikling af forhøjede niveauer af fedt i blodet, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og obstruktiv søvnapnø. Disse tilstande er alle associeret med forhøjet kardiovaskulær risikoprofil og er som sådan fokusområder i bestræbelserne på at reducere antallet af personer med hjerte-karsygdom.

I forskningsarbejdet havde forskere fra Precision Medicine for Obesity Programme ved Mayo Clinic i USA målt forskellige parametre for kardiovaskulær risiko hos 93 personer i alderen 40 til 70 år med BMI over 27 kg/m2.

Gennemsnitsalderen for forsøgsdeltagerne var 55 år, 69 pct. var kvinder, og de havde et gennemsnitligt BMI på 39,8 kg/m2.

Forskerne lavede en 10-årig kardiovaskulær risikoscore (ASCVD) ved baseline og ét år efter behandlingsstart med semaglutid. Scoren blev lavet på baggrund af en udregningsmodel, som American College of Cardiology har lavet. 

Resultatet af studiet viste en signifikant forskel i ASCVD mellem baseline og efter ét år i behandling med semaglutid. Ved baseline var ASCVD 7,64 pct., men den var faldet efter ét år til 6,26 pct., hvilket modsvarer et fald på 1,38 procentpoint.

Faldet var drevet af faldt i blandt andet blodtryk (et fald på mediant 9,3/4,9), totalt kolesteroltal (fald på 9,5 mg/dl), LDL (6,6 mg/dl), triglycerider (20,0 mg/dl), faste glukose (23,0 mg/dl) og HbA1c (0,72 procentpoint).

Der var ingen signifikant forskel i forbruget af blodtrykssænkende medicin, statiner eller aspiriner før til efter interventionen. Forsøgsdeltagerne tabte sig mediant 10,9 pct. af kropsvægten i løbet af de 12 mdr.

»Brug af semaglutid hos patienter med overvægt og svær overvægt er associeret med en fald i den tiårige kardiovaskulære risiko. Selvom effekten kun er moderat efter ét år, kan dette fald oversættes til et fald i kardiovaskulær sygdomsrisiko og risiko for kardiovaskulær død over tid ved et fortsat vægttab. Der er behov for flere studier med flere forsøgspersoner og længere opfølgning til at vurdere det kardiovaskulære udfald ved behandling med semaglutid,« skriver forskerne i konklusionen på deres studie.

Studiet blev på kongressen fremlagt af læge Andres Acosta og læge Wissamn Ghusn.

Semaglutid leder også til vægttab i den virkelige verden

Flere studier på ECO2023 adresserede effekten af semaglutid som vægttabsmiddel.

I et andet studie, som også Andres Acosta og Wissamn Ghusn fra Precision Medicine for Obesity Programme ved Mayo Clinic i USA stod bag, kunne forskerne vise, at det danskudviklede lægemiddel, der har vist flotte vægttab i kliniske studier, også er effektivt som vægttabsmiddel i data fra den virkelige verden.

Studiet var retrospektivt og havde undersøgt vægttabet hos personer i behandling med semaglutid i et år. Forsøgsdeltagerne var fra Minnesota, Arizona og Florida i USA. De fleste havde været i behandling med den høje dosis af semaglutid på 2,4 mg. 

305 personer deltog i studiet. 73 pct. var kvinder, gennemsnitsalderen var 49 år, og det mediane BMI ved behandlingsstart var 41 kg/m2. 26 pct. havde i tillæg til overvægt en diagnose med type 2-diabetes. Forsøgsdeltagerne blev målt og vejet før og efter behandlingsstart, og forskerne udregnede det mediane vægttab på tværs af forsøgsdeltagerne samt andelen af forsøgsdeltagere, der tabte sig hhv. over fem pct. af deres kropsvægt, over 10 pct., over 15 pct. og over 20 pct.

Resultatet af studiet viser, at 82 pct. af forsøgsdeltagerne tabte mere end fem pct. af deres kropsvægt. 65 pct. tabte mere end 10 pct., mens 41 pct. tabte mere end 15 pct. af deres kropsvægt, og 21 pct. tabte mere end 20 pct. af deres kropsvægt i løbet af året i behandling med semaglutid.

Mediant tabte forsøgsdeltagerne 13,4 pct. af deres kropsvægt. Vægttabet var højest hos personer uden type 2-diabetes, som tabte 16,7 pct. af deres kropsvægt, mens personer med type 2-diabetes ”blot” tabte 10,1 pct. af deres kropsvægt.

Behandling med semaglutid forbedrede også forsøgsdeltagernes blodtryk, kolesteroltal og niveauer af triglycerider. Halvdelen af patienterne oplevede bivirkninger til behandlingen, herunder kvalme og diarré.

Børns tarmbakterier er afgørende for deres BMI

Alt på ECO handler dog ikke om semaglutid, og i et tredje studie på kongressen hvad forskere undersøgt, hvilken kobling der er mellem sammensætningen af tarmbakterier i tarmene hos børn i alderen 3,5 år og deres risiko for et forhøjet BMI i alderen fem år.

I studiet undersøgte franske forskere fra Université Paris Cité og Université Sorbonne Paris Nord i Frankrig tarmbakteriesammensætningen hos 143 børn født før termin (inden 32. graviditetsuge) og 369 børn født til termin. Forskerne undersøgte tarmbakteriesammensætningen i afføringsprøver, der blev taget, da børnene var 3,5 år gamle.

Resultatet af studiet afslørede blandt andet, at BMI ved femårsalderen var forhøjet hos de børn, som ved undersøgelsen halvandet år forinden havde haft en højere andel af bakterier af typen Firmicutes sammenlignet med Bacteroidetes i tarmene. 

Jo større forholdet mellem de to typer af bakterier var, des større var sandsynligheden for overvægt.

»Årsagen til sammenhængen mellem disse bakterier og vægt er, at bakterierne regulerer, hvor meget fedt vi optager over tarmvæggen. Børn med højere ratioer af Firmicutes sammenlignet med Bacteroides vil optage flere kalorier og dermed sandsynligvis tage mere på i vægt,« forklarer en af forskerne bag studiet, Gaël Toubon, i en pressemeddelelse. 

Forskerne fandt også, at større tilstedeværelse af andre bakterier i tarmene hos børnene ved alderen 3,5 år var associeret med højere risiko for en høj BMI-score. Det gjaldt bakterier af typerne Eubacterium hallii, Fusicatenibacter og Eubacterium ventriosum.

Bakterierne af typerne Eggerthella, Colidextribacter og Ruminococcaceae CAG-352 var associeret med lavere BMI-score.

»Tarmbakteriesammensætningen viser sig at være en vigtig faktor tidligt i livet for det at tage på i vægt i barndommen og senere i livet. Vores fund afslører, hvordan ubalance i specifikke bakteriegrupper måske kan spille en vigtig rolle i udvikling af svær overvægt,« fortæller Gaël Toubon.