Med realiseringen af Innovation District Copenhagen – i hjertet af Medicon Valley – har vi chancen for at gøre noget andet og nyt, mener Trine Winterø, Anne Vang, Marianne Thellersen og Malene Fischer.

Lad os gå foran og udvikle noget til gavn for Europa Vi er ikke gode nok til at omsætte forskning i Europa, lyder det ofte. For der bliver ikke testet nok nye produkter, arbejdsgange eller organisationsformer, ligesom vi ikke bruger vores sundhedsdata- og viden konstruktivt til gavn for patienterne og folkesundheden. Opgaverne er mange, vi er langt fra i mål. Men nu har vi muligheden for at gøre noget nyt.

Det bliver ofte fremhævet, at vi i Europa ikke er gode nok til at omsætte forskning og viden til gavn for samfundet. Senest er det nævnt i EU-Kommissions Startup- og Scaleup-strategi ‘Choose Europe’, ligesom det formentlig bliver bemærket i strategierne for Life Science, Biotech og AI, der snart kommer fra EU. 

Selvom Danmark altid kommer ud på toppen af alle innovationsanalyser, er det efterhånden tydeligt, at vi har brug for en ny måde at arbejde sammen på, hvis vi skal hæve barren yderligere. En model, der kan opbygge, fastholde og stimulere innovations- og translationskapacitet, -muligheder og -evner på universiteterne, professionshøjskolerne og hospitalerne. 

Som mange andre har vi blandt andet været i Boston og Silicon Valley for at hente viden og inspiration. Vi har sammen og hver for sig erfaringer fra arbejdet i det translationelle felt gennem mange år. 

Med realiseringen af Innovation District Copenhagen – i hjertet af Medicon Valley – har vi chancen for at gøre noget andet og nyt.

At tænke på tværs

I december 2011 underskrev præsident Obama en lov, der gjorde det muligt at etablere ‘National Center for Advancing Translational Science’ (NCATS) i USA. Finansieret af National Institutes of Health blev NCATS sat i verden, fordi USA havde udfordringer med at translatere videnskabelige observationer til interventioner til gavn for folkesundheden. 

Fokus var både på de systemiske faktorer, som forskningsmæssigt begrænsede effektiv udvikling og implementering af ny viden i sundhedssektoren, men også på de operationelle barrierer som IP, mangel på incitamenter og anerkendelse, svære tværfaglige samarbejder, forskellige samarbejdsmodeller, systemer og kontrakter, som gjorde koordinering på tværs af mange interessenter nærmest umulig.

Vi har erkendt, at der mangler et inside-out systemisk led, som accelererer overgangen fra forskning til kommercialisering og implementering i sundhedssektoren, industrien eller i start-ups.

Det lyder bekendt og som netop der, hvor vi står i Danmark.

I USA fulgte en udvikling, hvor anerkendelsen af inside-out ‘translation’ som en særlig og nødvendig forskningsdisciplin, der blandt andet gav mulighed for nye karriereveje, bedre udveksling mellem industrien og forsknings- og uddannelsesmiljøerne, bedre modning af teknologier. 

Her bidrog konkret og hands-on hjælp ‘inde på’ universiteterne og hospitalerne til, at forskningen blev modnet i professionelle translationsenheder tæt på laboratorierne og klinikken – i samarbejde med industrien. Man arbejdede sammen og tænkte på tværs. Det var erkendelsen af, at en systemisk forandring var nødvendig for at blive mere kompetent og effektiv i translationsprocesserne.

Lille translationel kapacitet

På Broad Institute i Boston har man taget modellen til sig. Her har man i dag 50 specialister med erfaring fra biotech og pharma ansat til at hjælpe forskerne med at få forskningen modnet til industri eller start-ups, herunder med konkret og praktisk hjælp til for eksempel at udvikle de rigtige assays og lave datapakker.

Det er her, vi er lige nu. I Danmark og Europa: Vi har erkendt, at der mangler et inside-out systemisk led, som accelererer overgangen fra forskning til kommercialisering og implementering i sundhedssektoren, industrien eller i start-ups

Vi skal i gang med at udvikle noget nagelfast, som opbygger og fastholder translationelle kompetencer, ressourcer og muligheder.

I dag er det stadig ofte den enkelte forsker, studerende eller kliniker, der skal opbygge sin egen translationelle ekspertise og kapacitet. De fleste starter derfor forfra, for de har ikke prøvet det før. 

Det er ineffektivt, og vi sikrer ikke opbygning, anerkendelse og vedligeholdelse af translationskompetencer. Vores translationelle kapacitet er med andre ord alt for lille og tilfældig – og den bliver ikke større, medmindre vi gør noget andet.

En dansk model

I Danmark har vi på mange måder gjort det samme på tværs af vidensinstitutionerne og hospitalerne, som de gjorde i USA i 2000’erne: Vi har etableret træning og uddannelse i innovation og entrepreneurship for både forskere og studerende. 

Vi arbejder for at anerkende og skabe incitament for forskere, klinikere, undervisere og studerende til at bevæge sig i mellemrummet mellem forskning, test og anvendelse. Vi laver programmer, hvor man kan få hjælp til forretningsudvikling og lave den type proof-of-concept-data eller forretningsmodel, der er relevant for netop dit projekt. 

Det er alt sammen svært, komplekst og kræver indgående viden og samarbejde mellem mange forskellige professioner og særlige kompetencer. Men det er samtidig en nødvendig transformation, for vi har travlt med at blive bedre til netop dette, hvis vi skal fastholde vores velfærdssamfund. Vi skal finde en dansk model, der virker. Nu. 

Translation som disciplin

I USA havde de i starten særligt fokus på de sjældne sygdomme og platformsteknologier. I Danmark står vi på et fundament af gode uddannelser, fantastiske studerende og virkelig god forskning inden for mange discipliner. 

Men vi bør i Danmark også inkludere vores samfunds styrkepositioner: 1. vores enestående evne til at arbejde sammen på tværs af sektorer, 2. vores generelt høje videns- og kompetenceniveau, og 3. den høje tillid i samfundet og mellem sektorerne – og de tilhørende lave hierarkier.

Vi ved, at vi kan noget på disse felter, som mange lande misunder os. 

Translation er en disciplin i sig selv. Vi skal i gang med at udvikle noget nagelfast, som opbygger og fastholder translationelle kompetencer, ressourcer og muligheder. En inside-out model. Skabt til at hjælpe den forskningsbaserede idé med at blive til noget nyttigt i klinikken, i kommunen eller i industrien. Til at få relevant forskning og viden til at klikke ind i missionsbaserede strategier. 

Vi kan starte med at tage udgangspunkt i tre forskellige, men fundamentale produktkategorier: 1. nye lægemidler, 2. nyt medicinsk udstyr/digitale sundhedsløsninger (måske baseret på AI), og 3. nye måder at interagere med borgerne på for at realisere og implementere folkesundhedsforskning (citizen science).

Hvis vi samler det hele i én bygning, vil vi som bonus understøtte et miljø, hvor der reelt er mulighed for de nye karriereveje, vi længe har savnet. Det vil give mulighed for, at forskere, studerende, klinikere og translatører kan bevæge sig ind og ud af industrien, universiteterne, hospitalerne og professionshøjskolerne. Og få den rette hjælp på det rette tidspunkt i et levende og kreativt miljø.

Sådan et set-up giver Danmark potentialet til at blive et af #ChooseEurope-strategiens high-performing innovation clusters – placeret midt i Medicon Valley i begyndelsen af Norden og hjertet af Europa. 

Lad os gå foran og udvikle noget til gavn for Europa – og få det til at virke. Lidt, men godt. Præcist og kompetent.

Skriv kommentar