Det går rigtig godt for dansk life science.

Ifølge Erhvervsministeriets nye analyse ‘Life science-industriens økonomiske fodaftryk’ fra marts i år havde de danske life science-virksomheder inden for lægemidler og bioteknologi en samlet omsætning på 289 mia. kr. i 2022, mens virksomhedernes eksport fra Danmark var på over 150 mia. kr. Til sammenligning var den samlede omsætning i life science-industrien i 2022 på 409 mia. kr., og dertil skal lægges eksporten fra virksomhedernes produktion i udlandet.

Da Leo Pharma, Lundbeck og Novo Nordisk ifølge deres respektive årsrapporter tilsammen havde en omsætning på over 200 mia. kr. i 2022, må det antages, at disse 3 virksomheder stod for størstedelen af den samlede omsætning og eksport indenfor lægemiddel og bioteknologi.

Æren for den danske life science-succes – målt i omsætning og eksport – kan således i høj grad tillægges blot tre virksomheder. Men hvad med de øvrige danske life science-virksomheder – kender vi deres potentiale, og er vi gode nok til at udnytte det?

3 ud af 4 har under 10 ansatte

Ifølge analysen fra Erhvervsministeriet var der i 2022 i alt 815 virksomheder inden for lægemidler og bioteknologi, hvoraf blot 13 havde mere end 250 fuldtidsbeskæftigede. Faktisk havde omtrent 75 pct. af virksomhederne under 10 ansatte.

Pointen er, at størstedelen af de danske life science-virksomheder indenfor lægemidler og bioteknologi er små virksomheder, der ikke for nuværende bidrager væsentligt til den samlede omsætning eller til danske eksport.

Men disse virksomheder besidder et innovationspotentiale, der er svært at sætte eksakte tal på. Det fremhæves i rapporten fra Erhvervsministeriet, at Danmark i perioden 2015 til 2020 havde 44 levedygtige life science-startups per én mio. indbyggere. Her er levedygtighed defineret som at have nået serie B-finansiering eller at have eksisteret i mere end 3 år.

Antallet af startups kan måske bruges til sammenligning med andre lande, men det siger ikke nødvendigvis noget om den generelle sundhedstilstand for eller samfundsværdi af underskoven af de mindre danske biotekvirksomheder.

Et andet succeskriterie end levedygtighed er, om startup-virksomhederne lykkes med at blive opkøbt eller børsnoteret, hvilket i en opgørelse fra USA offentliggjort i Nature Biotechnology skete for henholdsvis 13 pct. og 10 pct. af life science-spinouts fra amerikanske universiteter.

Med det nuværende klima for børsnoteringer i Danmark er sidstnævnte succeskriterie ikke specielt brugbart, og opkøb kan medføre tab af viden og innovation til udenlandske virksomheder.

Måler vi på det rigtige?

Så hvordan kan vi opgøre innovationspotentialet, og dermed samfundsværdien, af de mange små danske biotekvirksomheder?

Tilført eller investeret venture kapital kan være et udtryk for investorernes tro på return on investment og risikovillighed mere end et udtryk for innovationspotentialet i en virksomhed.

Antal patenter og/eller kliniske forsøg kan være et udtryk for forsknings- og udviklingsaktivitet, men ikke nødvendigvis aktiviteter der er værdiskabende. Og beskæftigelsestal og personskattebetalinger for de mange små virksomheder indenfor lægemiddel og bioteknologi siger nok ikke  så meget om innovationspotentialet i virksomhederne.

Kampen om at tiltrække udviklingskapital er ofte et udskilningsløb, og mange mindre danske biotekvirksomheder er i risiko for at blive efterladt på perronen på trods af et højt innovationspotentiale.

Vi har et godt fundament i Danmark med et life science-accelerations- og inkubationsmiljø, der har fokus på at udklække og fremme etableringen af nye startups, men måske burde vi fokusere mere på at udnytte værdien af de allerede etablerede virksomheder.

Behov for alternative kriterier for succes

Inspireret af SPRIN-D (The Federal Agency for Breakthrough Innovation) i Tyskland kunne man forestille sig et supplement til Danmarks Frie Forskningsfond med fokus på originale ideer og initiativer i danske biotekvirksomheder, specielt indenfor områder som ikke passer ind i den traditionelle værdiansættelses- og venture-model.

Det ville selvfølgelig være forbundet med høje krav til virksomhedernes innovationsevner, men det ville kunne introducere alternative parametre og kriterier for virksomhedssucces og skabe flere muligheder for de helt ekstraordinære ideer og projekter, der ellers er i risiko for at blive lukket ned eller forbigået i de velkendte systemer.

Måske er det, hvad der skal til for at skabe nye væksteventyr på niveau med Novo Nordisk.