Forebyggelse er kendetegnet ved, at det forsinker – eller hvis vi er rigtig heldige – forhindrer en sygdomsskade. Men udover det, så forhindrer eller forsinker forebyggelse ofte også en dominoeffekt, hvor den egentlige sygdom fører til en kaskade af langt alvorligere problemer. 

At forsinke eller forhindre en sygdom er jo oplagt super vigtigt for det enkelte individ, der lider under sygdommen, men det er faktisk også rigtig god husholdningsøkonomi. Her kommer en gennemgang af, hvorfor det økonomisk giver en super god mening at investere langt mere i forebyggelse i Danmark. Og lad os så komme i gang! 

Vacciner er super omkostningseffektive

Blandt mængden af forebyggelsestiltag er der især én type, som kan banke alle de andre. Det er vaccinerne.  Vacciner beskytter ikke bare mod selve sygdommen, men også mod en række følgesygdomme, der ofte opstår i kølvandet på alvorlige sygdomme. Et godt eksempel herpå er mæslingevaccinen, som forhindrer den sjældne, men meget alvorlige hjernehindebetændelse, som kan opstå pga. mæslingers indvirkning på immunsystemet. 

Mæslingevaccinen beskytter således ikke kun mod én alvorlig sygdom, men også alle de øvrige alvorlige sygdomme, som følger med. Andre vacciner, såsom HPV-vaccinen, har også positiv indvirkning på relaterede sygdomme. Den forebygger ikke kun livmoderhalskræft, men også kræftformer som analkræft og kræft i svælget. Nogle vacciner kan altså ligefrem skabe mere og bedre sundhed, end de som udgangspunkt var skabt til. 

Vacciner kan fjerne en negativ økonomisk dominoeffekt

Det giver mening, at vacciner mod alvorlige sygdomme som kræft er en økonomisk god idé, men regnestykket er faktisk ofte mindst lige så godt for vacciner mod mindre alvorlige sygdomme som f.eks. influenza. 

Hos +65 årige er der 10-20 pct. risiko for, at influenza sætter sig som en lungebetændelse, og at det kræver en tur på hospitalet for at blive rask. Turen på hospitalet er i sig selv dyr, men mere usynligt ligger der også en hel række udgifter før og efter indlæggelse. I gennemsnit har den ældre således 3 gange så meget kontakt med sin praktiserende læge og kommune både før og efter indlæggelse. Derudover kommer mulig indlæggelse på et midlertidigt rehabiliteringscenter eller genindlæggelse, hvis samarbejdet mellem kommune og hospital ikke sidder lige i skabet. 

Ved at vaccinere ældre mod influenza fjerner vi således ikke bare en træls uge i sengen med høj feber, vi fjerner en hel dominoeffekt af arbejdstryk på praktiserende læger, kommuner og hospitalsvæsenet. Netop nogle af de institutioner, som er mest pressede i disse år. 

Vi skal også kigge på forebyggelse af akutte ulykker

Men der er også mange andre spændende værktøjer i forebyggelseskassen. Ved første kig kommer vi alle nemt til at fokusere på individuel forebyggelse hen mod en bedre livsstil via f.eks. rygestop og mere motion. Det er tiltag, som er vigtige og kan understøttes af staten med kampagner, nudging i form af flere cykelstier og gratis rygestopkurser. 

Problemet er naturligvis, at forebyggelse er en investering, og at vi derfor skal have pengene op af statskassen, længe før vi kan se resultatet. Men det er en investering, der betaler sig i længden

Men vi ved også, at vi mennesker er notorisk dårlige til at gøre op med vores egne dårlige vaner i dag. Vi venter til i morgen eller dagen efter. Der, hvor vi som samfund har større muligheder for at gøre en markant forskel, er ved at forebygge begivenheder, som fører til akut forværring. Et godt eksempel herpå er en brækket hofte i en ældre borger. Det er ofte en begivenhed, der medfører akut forværring og risiko for plejehjem. Et engelsk studie fra 2016 påviste, at kun ca. 40 pct. af selvstændige ældre vendte tilbage til deres tidligere livsstil efter et hoftebrud. Der findes en hel række gode tiltag, som kan minimere risikoen for faldulykker. 

De giver naturligvis glæde for den enkelte ældre, men betyder også, at vi får stoppet domino-effekten fra et uheldigt fald til hospitalsindlæggelse, videre til pleje i eget hjem og endelig videre til indlæggelse på plejehjem.

Det skal være nemt at være social aktiv

I samme værktøjskasse ligger nok lidt mere overraskende også forebyggelse af høre- og synstab. Demens og kognitiv forværring er et problem i op mod 10 pct. af folk over 65 år. Vi ved, at der er en tæt sammenhæng mellem sansetab og manglende stimulering af hjernen. Og når du ikke rigtig kan høre mere eller har svært ved at se, ja, så bliver du også mere hjemme og isolerer dig endnu mere fra omverdenen. Og så har vi igen startet en negativ dominoeffekt, hvor f.eks. høretab fører til øget isolation, som eskalerer den kognitive forværring og øger risikoen for tidligere demens. 

Vi har mange muligheder for at forbedre både syn og hørelse i ældre, men det kræver, at høreapparater og briller er til at betale og i øvrigt også, at det er nemt at finde sociale fællesskaber, hvor man kan holde sig aktiv.

Det er god økonomi! Hvorfor kommer vi så ikke i gang med mere forebyggelse?

Problemet er naturligvis, at forebyggelse er en investering, og at vi derfor skal have pengene op af statskassen, længe før vi kan se resultatet. Men det er en investering, der betaler sig i længden og derudover en investering, som er helt essentielt i en periode, hvor vores sundhedsvæsen er i knæ og mangler hænder.