Mulighederne for behandling af patienter med fremskreden modermærkekræft ser nu ud til at blive udvidet, efter at det europæiske lægemiddelagentur (EMA) har anbefalet at give producenten MSD en markedsføringstilladelse i Europa for lægemidlet Keytruda. Lægemidlet er en monoterapi til patienter med modermærkekræft, som ikke kan blive fjernet kirurgisk, eller som har spredt sig til andre dele af kroppen. Keytruda er et antistof, som angriber proteinet PD-1. Proteinet binder sig almindeligvis til receptorer på overfladen af kræftceller og forhindrer herved...