Som læsere af Dagens Pharma og Dagens Medicin vil vide, har der i november været talt og skrevet meget om AbbVies proteinhæmmer venetoclax til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). Først i et interview med overlæge og forskningsleder Carsten Niemann fra Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet. Siden kom professor i sundhedsøkonomi Lars Holger Ehlers på banen. Og endelig har Dagens Pharma ad et par omgange skrevet om placeringen af venetoclax i første linje til patienter med CLL.
Debatten starter lige op til, at Medicinrådet skal tage stilling til venetoclax i første linje til patienter med CLL. I den forbindelse fremfører Carsten Niemann det synspunkt, at hvis venetoclax anbefales til første linje, medfører dette en moralsk forpligtelse hos AbbVie til at sænke prisen.
Dette synspunkt bliver imidlertid anfægtet af Lars Holger Ehlers, som mener, at ansvaret for prisreduktioner påhviler dem, der forhandler priserne. Og endelig annoncerer Medicinrådet 18. november, at anbefalingen af venetoclax er afgrænset til patienter med en særlig mutation.
Medicinrådet anerkender i deres vurderingsrapport den værdi, behandlingen har for patienterne i forhold til effekt og bivirkningsprofil. Alligevel har de ikke ment, at datagrundlaget på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt til at anbefale venetoclax til hele patientgruppen i første linje.
Prisen er den rigtige
Og her står vi nu. Trods uenighederne mellem Carsten Niemann og os deler vi ærgrelsen over, at der er en stor gruppe patienter, for hvem venetoclax ikke er en mulighed. Det er netop disse patienter, der er de virkelige ofre, og som ikke opnår gevinsten ved progressionsfri overlevelse samt undgår bivirkningerne ved kemoterapi.
Vi har i Dagens Pharma fastholdt, at prisen på venetoclax er den rigtige. Det mener vi med udgangspunkt i den værdi, som behandlingen har for patienterne i form af effekt og bivirkningsprofil. Vi kan konstatere, at i lande som Sverige, Finland, Tyskland og England er venetoclax på et tilsvarende datagrundlag blevet godkendt til førstelinjebehandling.
I andre lande anvendes kvalitetsjusterede leveår (QALY) allerede i vurderingen af nye lægemidler. Denne metodik er et godt bud på en afvejning af en behandlings omkostninger over for værdien for patienterne. Vores egen foreløbige vurdering er, at venetoclax i første linje vil give patienterne mellem 1,6 og 2 ekstra kvalitetsjusterede leveår.
Disse leveår er vurderet af Medicinrådet til at koste 67.500-160.625 kr. pr. leveår. I lande som England og Sverige er det en omkostning, der ligger under grænsen for, hvad man vil acceptere for en anbefaling til første linje.
Omkostning hentes hjem ved tidlig introduktion
Carsten Niemann mener, at når en behandling bliver tilgængelig for en større population, så skal prisen reduceres tilsvarende. Vi deler ikke synspunktet, men mener ikke desto mindre, at det er præcis, hvad vi tilbyder med venetoclax.
Med denne behandling er det nu for første gang muligt at tilbyde CLL-patienter en målrettet og tidsbegrænset kemofri behandling. Behandlingslængden afhænger af, hvor tidligt i forløbet venetoclax bliver introduceret, og det betyder, at en patient i første linje kan nøjes med 12 måneders behandling i forhold til 24 måneder i 2. linje.
Dermed er omkostningen for behandling i første linje væsentligt reduceret i forhold til en behandling i senere linjer.
QALY kan bidrage med perspektiv
Når Medicinrådet affejer denne værdi med henvisning til kvaliteten af det foreliggende datagrundlag, mener vi, at det afspejler, at Medicinrådets metodik ikke fungerer hensigtsmæssigt og forsinker patienternes adgang til en behandling, der ultimativt kan redde liv.
QALY-metodikken er et skridt i den rigtige retning og kan bidrage med et nødvendigt perspektiv, når omkostninger ved en behandling skal vejes op mod værdien for patienterne. Det er derfor positivt, at Medicinrådet har besluttet at tage QALY i brug pr. 1. januar 2021.
Bedre sent end aldrig.
