Hvis en dansker med migræne går til sin praktiserende læge, efter at behandling med paracetamol og ibuprofen ikke har virket på hovedpinen, bør patienten sendes ud af døren igen med en recept på triptaner.
Der er et uudnyttet potentiale i at behandle ikke-kompliceret migræne i almen praksis, men samtidig skal vi i Dansk Hovedpinecenter være endnu bedre til at informere lægerne om den rette behandling
Mona Ameri Chalmer, læge og postdoc, Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup
Det er i hvert fald som udgangspunkt retningslinjerne på området, men det sker bare alt for sjældent.
Konklusionen stammer fra et nyt studie, hvori forskere har interviewet 400 personer med migræne om deres behandling og kendskab til triptaner.
Forskningen viser, at overraskende få danskere med migræne bliver behandlet med triptaner, og at endnu færre skifter mellem de forskellige muligheder for behandling med triptaner, når det ene eller andet præparat ikke virker.
»Vi lavede for nogle år siden et nationalt registerstudie, der pegede på, at anvendelsen af triptaner var meget lavere end forventet. Det er den opdagelse, som vi nu kan verificere i dette studie, hvor vi har talt med danskere med migræne. Erkendelsen af det meget lave forbrug er vigtigt i et samfundsmæssigt perspektiv, fordi det ikke bare går ud over livskvaliteten, når personer lider af migræne og ikke bliver behandlet korrekt for det. Det går også ud over samfundsøkonomien, når folk bliver hjemme fra arbejde,« forklarer en af forskerne bag studiet, læge og postdoc Mona Ameri Chalmer fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup.
Forskningen er offentliggjort i Scientific Reports.
Få følger retningslinjerne
I forskningsarbejdet har forskerne interviewet 400 personer fra det Danske Bloddonorstudie. Alle 400 forsøgsdeltagere havde migræne, der blev taget hånd om af deres praktiserende læge.
Forskerne spurgte i interviewene ind til behandlingen af migræne og fandt, at chokerende få blev behandlet, som de burde.
Blot 12 pct. havde købt triptaner i løbet af undersøgelsesperioden fra 2014 til 2019, og blot 43 pct. af dem, der havde købt triptaner, havde foretaget endnu et køb.
Blot 23 pct. af forsøgsdeltagerne kunne huske, at deres læge havde fortalt dem om triptaner som en mulig behandling mod deres migræne.
Sidst, men ikke mindst, foreskriver retningslinjerne på området, at hvis en person med migræne ikke oplever god gavn af behandling med et givent triptan, skal personen prøve et andet og et tredje triptanpræparat, før man kan konkludere, at triptanerne ingen effekt har på migræne hos den person.
Blot en femtedel af dem, der var i behandling med triptaner, havde skiftet præparat. 77 pct. havde blot prøvet ét præparat. Blot 12 pct. kunne huske, at deres læge havde fortalt dem, at de skulle skifte præparat, hvis det første ikke virkede.
Blandt dem, der var i triptanbehandling, og som oplevede dårlig effekt af behandlingen, havde kun fem pct. skiftet behandling.
Brug for mere oplysning
Ifølge Mona Ameri Chalmer peger resultatet på et klart behov for bedre oplysning om migrænebehandling til både praktiserende læger og patienter med migræne.
Hun vurderer, at bedre oplysning vil kunne lette presset på de danske hovedpinecentre, hvor ventetiden nogle steder er op imod to år.
Denne ventetid kan ifølge forskeren formentlig nedsættes, hvis patienterne i højere grad behandles effektivt hos deres praktiserende læge ved at påbegynde behandling med triptaner eller skifter valg af behandling, hvis første eller andet præparat ingen effekt har.
Finder man i almen praksis den rette behandling, vil færre have behov for at blive tilset på et af de danske hovedpinecentre.
»Der er et uudnyttet potentiale i at behandle ikke-kompliceret migræne i almen praksis, men samtidig skal vi i Dansk Hovedpinecenter være endnu bedre til at informere lægerne om den rette behandling og tilbyde de relevante kurser. Dansk Hovedpinecenter gør allerede et stort stykke arbejde med dette, men indsatsen kan intensiveres yderligere,« siger Mona Ameri Chalmer.
»Ligeledes bør undervisningen vedrørende hovedpine allerede på medicinstudiet opnormeres, da det i dag kun består af cirka to undervisningsdage. Det handler også om bedre oplysning i samfundet generelt, så personer, der lever med migræne, ved, hvordan behandlingen bør gribes an.«