Alle europæere skal have et survival kit derhjemme, så de kan klare sig i 72 timer.

Det er blot én af anbefalingerne i EU’s nye beredskabsstrategi ‘EU Preparedness Union Strategy’. EU følger således i sporene på flere medlemslande, blandt andet Danmark, der allerede sidste år kom med en lignende anbefaling.

Men én ting er, at dåsemad, vand og et gasblus kan sikre os i en akut krise. Noget andet er behovet for krudt og kugler og et stærkt forsvar. Noget tredje er behovet for, at sundhedsvæsenet kan håndtere en akut krise – et emne, som formand for Danske Regioner Anders Kühnau netop har sat på dagsordenen.

»Vi har et veldrevet sundhedsvæsen, og vi vil ikke skræmme nogen. Men sundhedsberedskabet skal i langt højere grad end i dag tænkes ind i det samlede beredskab. Det har man ikke gjort i tilstrækkelig grad endnu,« sagde Anders Kühnau 5. maj til Jyllands-Posten.

Men der er faktisk også noget fjerde, som vi bør tale meget mere om. Og det er, hvordan vi kan bruge forebyggelse til at sikre, at vi står stærkest, både individuelt og som samfund og på tværs af sektorer, hvis en krise rammer?

En sund befolkning beskytter bredt

EU har mange gode bud, og af den nye beredskabsstrategi fremgår det, at beredskab fremover skal tænkes ind i alle EU’s strategier og planer, ligesom der bliver sat fokus på at øge den institutionelle robusthed. Her er sundhedsvæsenet naturligvis centralt, men et ord med stor betydning for sundhedsvæsenets robusthed glimrer ved sit fravær i den nye strategi.

‘Forebyggelse’ nævnes nemlig slet ikke, på trods af at et højt niveau af folkesundhed er afgørende for at beskytte sundhedsvæsenet mod unødvendigt pres og frigøre vigtig kapacitet. Derfor bør forebyggelse bredt set tænkes aktivt i arbejdet med at øge det europæiske og det danske beredskabsniveau.

Her er det oplagt at indtænke vaccination som et redskab. For vaccineforebyggelige sygdomme presser sundhedsvæsenet og dræner ressourcer, der både til hverdag og ved krise kan bruges bedre.

Det er også værd at bemærke, at en vel-vaccineret befolkning kan være med til at mindske presset på sundhedsvæsenet under selve krisen, begrænse spredningen af sygdom, beskytte de svageste i samfundet og understøtte en hurtigere tilbagevenden til normalitet efter krisen.

Det så vi tydeligt under COVID-krisen, hvor lande med høje vaccinationsrater var bedre i stand til at håndtere krisen, beskytte sundhedssystemerne og genoprette økonomisk og social stabilitet.

Vi bør sigte efter at tænke samme modstandsdygtighed ind i beredskabsindsatsen på både europæisk, nordisk og dansk plan.

Markant forbedringspotentiale

I dag er vaccinationstilslutningen dog meget svingende på tværs af EU’s medlemslande. Ser man for eksempel på en af de vigtige børnevacciner – DTP (difteri-tetanus-pertussis) – så svinger medlemslandene fra cirka 70 til knap 100 procents dækning for tredje dosis i 2023.

Og i EU-kandidatlande som Ukraine og Bosnien-Herzegovina findes der i følge Unicef titusindvis af såkaldte ‘nul-dose’-børn, der ikke har fået en eneste børnevaccination.

Ser man på vaccinationsgraden af ældre mod influenza i 2022 på tværs af Europa, så varierede vaccinationstilslutningen for personer over 65 år fra cirka 5 procent i Slovakiet til 78 procent i Danmark.

Med andre ord er der et uudnyttet, men markant potentiale for at styrke Europa og EU ved at arbejde målrettet, koordineret og strategisk for at hæve vaccinationstilslutningen.

Danmark kan også gøre mere

I Danmark har vi høj tilslutning til vores børnevaccinationsprogrammer, og vi har høj tillid til vores myndigheder. Det giver os et godt fundament for en mere strategisk tilgang til forebyggelse og vaccination som en del af et styrket civilt beredskab.

Men også Danmark bør gøre mere, for i det nuværende geopolitiske landskab, hvor trusselsniveauet fra politisk uro, krige og klimaforandringer er stigende, er det afgørende at være så velforberedt som muligt.

Og hvordan bliver vi så det? En ambitiøs kommende folkesundhedslov, der indtænker alle niveauer af forebyggelse er et oplagt sted at starte.

Et styrket setup omkring den danske vaccinationsindsats er et andet skridt, der ligger lige for:

Danmark har en af verdens højeste tilslutninger til vores børnevaccinationsprogram, mens indsatsen for risikogrupper og ældre er meget mere sporadisk og ustruktureret.

Med en mere strategisk indsats for livslang vaccination, f.eks. via et decideret voksenvaccinationsprogram, som vores naboer i Norge for nylig vedtog at indføre, kan vi øge vaccinationstilslutningen og ikke mindst trygheden hos risikogrupper og ældre.

På de hjemlige breddegrader har Lungeforeningen for nylig peget på behovet for bedre og mere transparente rammer for vaccination for risikogrupper som mennesker med lungesygdomme, og de konservative har for nylig lanceret et udspil om en mere struktureret tilgang til vaccination af ældre.

Vaccination er et multitool mod kriser

Når vi taler om kriseberedskab og sundhed, er det også værd at nævne truslen fra antibiotikaresistens. Det er velkendt, at resistente bakterier spreder sig i hele verden uden respekt for landegrænser.

Det er senest blevet uhyggelig tydeligt i Ukraine, for krig og konflikt skaber ideelle betingelser for udvikling af super-resistente bakterier.

Derfor advokerer AMR-alliancen, som Pfizer Danmark er stiftende medlem af, også for en mere strategisk indsats omkring livslang vaccination. Vaccination kan nemlig forebygge, at vi bliver ramt af infektioner og dermed forebygge udvikling af resistens.

Derfor ser vi frem til, at regeringen præsenterer sin nye handlingsplan mod antibiotikaresistens, forventeligt inden sommerferien, og vi ser frem til at følge det europæiske arbejde med at styrke beredskabet.

Vi håber samtidig også, at forebyggelse i bred forstand og styrket fokus på vaccinationstilslutning og bedre rammer for livslang vaccination vil blive tænkt ind begge steder. For der er ingen tvivl om, at jo bedre vi kan beskytte vores befolkning mod sygdom, jo stærkere vil vi stå i en krise – både på individuelt og institutionelt niveau.