De europæiske lægemiddelmyndigheder EMA vil hjælpe lægemiddelindustrien i gang med at udvikle nye antibiotika til at behandle infektioner. I en ny vejledning giver EMA en række anbefalinger til, hvordan firmaerne kan fremskynde lægemiddeludviklingen – og dermed løse de stigende problemer læger oplever med patienter, der er resistente overfor de eksisterende antibiotika. Vejledningen fokuserer på industriens brug af henholdsvis farmakokinetiske og farmakodynamiske analyser. Førstnævnte kan vise og forudsige, hvordan kroppen absorberer et lægemiddel, og hvordan det fordeler sig i organerne og udskilles...